– kan du lese om her fra boken “Skolelærer Peder Estensens Liv og Virksomhed samt hans Optegnelser vedrørende Stjørdalen fra Slutningen af Aaret 1700 og ud i sidstledne Aarhundrede” – og hans ulike tjenester innenfor misjonssak, avholdssak og i samfunnet omkring ham;
– gjengitt fra sidene 58 – 80 :
– 58 –
Det er over 80 Gaarde jeg har været med at opmaale og udskifte, foruden en hel Del Husmandspladse, Gjerder, Veistykker, Myrer og Grøfter.
I Storthingsefterretningerne for 1872 No. 29 findes anført hvormeget Staten i den senere Tid har bevilget til Udskiftningen, som Lønninger m.m.
Havde den Tvang og Bekostning været den Tid jeg udskiftet her i Bygden, saa havde hverken jeg eller
– 59 –
Bønderne faaet Lov uden den opnævnte Udskiftningsmand og den lovbefalte Betaling. Jeg forlangte en Ord eller 80 Øre og Kosten pr. Dag og var dermed fornøiet. Kun paa Udskiftningen paa Vold i Værnes Sogn fik jeg som Lagrettemændene efter Loven to Ort eller Kr. 1,60 pr. Dag.
I Stjørdalen havde de allerede udskiftet før denne Lov, som tvang dem til Udskiftning, udkom. Jeg ved ikke flere end Auran-gaardene som stod uskiftede.
I 1851 den 23de November oprettedes en Landbrugs-forening i Stjørdalen. Formand blev Kaptein Schnabel, Essendrup Suppleant, Hesselberg Sekretær og jeg Suppleant.
I disse Tider forsøgtes der med de saakaldte Maadeholdsforeninger, med det viste sig at det blev daarlig med Maadedrikkingen; der blev drukket for meget. I denne Sags Anledning talte jeg med Kirkesanger Johnsen i Meraker. Han raadede mig til at kjøbe en Bog «Beretningen om Afholdssagen i Amerika» af Baird, hvilket jeg ogsaa gjorde. Det var fornemmelig Brændevinet de vilde arbeide imod og se at faa udryddet.
I Kristiania oprettedes en Forening mod Brændevinsdrik eller dermed blandet Drik. Denne Forening udsendte en Afholdagent, theologisk Kandidat Andresen, for at stifte Afholdsforeninger og sælge og uddele Skrifter, som han havde skrevet om Sagen.
Han kom ogsaa hid til Stjørdalen, og det første Afholdsmøde holdtes paa Øyan den 12te Marts 1847, hvor der tegnede sig som Afholdsmænd 11 Medlemmer, hvoriblandt Sognepræst Bernhoft, jeg og min Kone, Lensmand Essendrup, Lærer John Myhr, Furer P. Hansen, O. Solberg m.fl.
Den første Afholdsforening i Stjørdalen blev da stiftet med Præst Bernhoft som Formand og Love for Foreningen forfattet og vedtaget.
I 1850 da Stjørdalen blev delt i 2 Præstegjeld ønskede Bernhoft at fritages som Formand og bad mig paatage mig Formandshvervet, hvilket jeg gjerne paatog mig. Men paa
– 60 –
samme Tid blev ogsaa Missionsforeningen delt i sognevis, og den som var Formand for Missionen skulde ogsaa være Formand for Missionen skulde ogsaa være Formand for Afholdsforeningen. Foreningens Medlemmer talte da 84.
Jeg afskrev da de fra Skatval 27 Medlemmer med Præst Nilssen som Formand, for Værnes jeg som Formand med 50 Medlemmer, i Laanke Skolelærer Johan Myhr med 7 Medlemmer og i Hegre Kirkesanger O. Bjørgum med 9 Medlemmer.
Bernhoft mente at vi under Missionsmøderne ogsaa kunde behandle Afholdssagen; men det viste sig at det ikke godt lod sig gjøre, da det skadet Missionen. De begyndte at holde sig borte naar det taltes om Afhold. Folket troede at dette var blot for de forfaldne og drikfældige; især holdt Kvindfolkene sig borte. Jeg begyndte da at holde Missionsmøder og Afholdsmøder hver for sig, for at Missionssagen, som jeg havde Interesse for, ikke skulde aftage.
Hvert Aar fik jeg et Schema med 16 Spørgsmaal fra den norske Forening mod Brændevinsdrik, som jeg besvarede og indsendte. Ifl. Beretningen for 1851 var 5 Medlemmer dels døde eller bortflyttet, men blot 1 som nyt Medlem, tilsammen 46 Medlemmer. Uagtet der kun var faa som kom til Møderne, vedblev jeg dog dermed.
Der kunde ogsaa til sine Tider komme nogen af de udsendte Agenter, da oplivedes Foreningen noget og nogle indtegnede sig. I 1854 holdt Mads Wefring et Møde i Præstegaarden og den 17de Januar 1855 hos Gunder Huseby, hvor der tegnede sig 19 Medlemmer, men da var saa mange udgaat, at der endda kun var 47 Medlemmer. Den 4de September 1855 holdt Afholdsagent Kand. Solberg Møde hos L. Soelberg paa Hognes og den 24de September et Møde i Skolestuen paa Moksnes.
I den Tid holdt ogsaa jeg Møder. I 1855 og 1856 hos Ole Sutterøleret, Gaulik Hofstad, Lars Holmen, Arnt Reberg, Arnt Stokmo og John Moumsnæs.
– 61 –
I 1857 hos Baardtinus Ydsti, Johan nedre Mæla, Hans Vennen og hjemme hos mig. I 1858 hos Ole Lilleøyan og flere Gange hos mig.
Alligevel tiltog Tilvirkningen af Brændevin mere og mere. I 1859 var der 33 store Brænderier i Norge. I Brænderiet her i Bygden tilvirkedes fra 1ste Oktober 1858 til 30te April 1859 250.580 Potter. I 1844 var det Aar der dreves mest paa med at afskaffe Brændevinsbrændingen paa Landet. Her i Bygden blev 130 Personer mulkteret for ulovlig Brændevinsbrænding til et Beløb af 1310 Spd.
Skole- og Fattigkassens Del 655 Spd. Den anden Halvdel tilfaldt Lensmand Nilsen.
Den 7de Mai 1850 modtog jeg 2de Exemplarer fra Storthingsmand Sandstad. Det ene jeg skulde sende til Halvor Øverkil, det andet jeg skulde samle Underskrifter paa, som skulde sendes til Storthinget saalydende : Vi Undertegnede af Nordre Trondhjems Amt i Stjørdalens Præstegjeld ansøger Storthinget om at Lov maa bevirkes, der forbyder Tilvirkning, Indførsel og Handel med Brændevin, i det væsentlige overensstemmende med det af Hr. Ueland i sin Tid for Storthinget fremsatte Forslag.
Paa denne Liste var der ikke mange som vilde tegne sit Navn, dels fordi de gjerne vilde ha Brændevin, dels fordi de vilde ha Dranken, dels fordi de fik Fortjeneste ved Arbeide og dels ved at faa sælge Poteter og Korn til Brænderiet.
I «Nordre Trondhjems Amtstidende» No. 63 for 1860 stod, at der i det Oplandske Kontroldistrikts 17 Brænderier var i Terminen 1859 – 1860 tilvirket 4.797.178 Potter Brændevin. Dertil forbrugtes 2.225.000 Tdr. Poteter, 18.000 Tdr. Byg, 2.500 Tdr. Blandkorn og 200 Tdr. Rug. og sat i Støb til Mæltning 36.420 Tdr. Korn.
At forspilde en saa stor Mængde Madvarer i saa kort Tid, til ingen Nytte, men til Menneskeslægtens Fordærvelse, er forfærdeligt.
I 1860 den 11te Oktober holdt Nils Ylvisaker Afholdsmøde hos Lars Holan, den 12te hos Zakarias Fornes
– 62 –
Halsen, den 13de paa Trøite, den 14de paa Skjelstad, den 15de paa Laanke; desuden holdt han Bibellæsninger paa Huseby, Hognes og Elvrum. I 1860 den 12te Juli holdt Afholdsagent Reitan Afholdsforedrag paa Halsen og senere paa Laanke.
Efterhaanden ophørte Afholdsforeningernes Virksomhed i Hegre, Skatval og Laanke, men jeg indgav hvert Aar Beretning til Bestyrelsen i Kristiania og vilde ikke at Værnes Forening skulde ophøre.
I Beretningerne, som hvert Aar udkom i Kristiania, saaes at der i flere Aar ikke var flere Foreninger i Nordre Trondhjems Amt end Værnes Forening. Jeg syntes det var en saa nødvendig og magtpaaliggende Sag, at jeg ikke vilde, som Presten Nilssen udtrykte sig, ophøre dermed, uagtet Møderne var tyndt besøgte.
I 1867 holdt Agent Amble Møde i Skolestuen paa Moksnes, og der tegnede det sig 19 Medlemmer. Senere holdt han Møder paa Moumsnæs og hos Anders Husbymo, hvor der tegnede sig 5 Medlemmer, og siden paa Rødde. Der mødte ikke mange og ingen tegnede sig.
Efter at Gunder Graven var flyttet hid til Bygden (han boede paa Mæhlasrønningen), blev han valgt til Formand for Missionen i Værnes, saa vilde de saakaldte Vakte, at han skulde være Formand for Afholdsforeningen, hvilket jeg ogsaa vilde, da jeg begyndte at blive gammel og mere træt af Arbeidet.
I 1867 den 7de Marts holdtes et Møde hos mig til Valg paa Bestyrelse. Listen blev gjennemgaaet og mange strøget, som ansaaes ikke sikker. Gunder Graven blev da Formand, Sverk Huseby Viceformand og jeg Sekretær. Foreningen havde da 73 Medlemmer.
I Bladet «Verdens Gang» No. 27 1869 er opført Tallet paa Menneskeofringer til Afguden Brændevinet : I England 50.000 Mennesker aarlig, I Tyskland 40.000, i Rusland 10.000, i Frankrig 1.500 og i Amerika 62.500, tilsammen 164.000.
– 63 –
Den nye Formand Gunder Graven havde saa meget at bestille med Opbyggelser, saavel her som i andre Bygder, ligesaa med Missionsmøder, at han lidet eller intet befattet sig med Afholdssagen; han holdt ikkr flere end et Møde, nemlig den 18de August 1867.
Jeg holdt Bladet «Menneskevennen» og andre Afholdsblade og gav et frit til Værnes Afholdsforening. Jeg stod ogsaa i venskabelig Forbindelse med Afholdsvennen A. Kloster (Aksel/red.) i Stavanger, fik ogsaa flere Exemplarer gratis eller for intet.
Gunder Graven m.fl. var i Tvil om hvad som var det bedste enten Afhold eller Maadehold. I Krigen mod Brændevinet og stærk Vin, kom Fienden ofte som paa Baghold, og Drukkenskaben vilde ikke bli bedre eller aftage.
I 1857 fik jeg ved Bernhoft fra Afholdsbestyrelsen og fra Eilert Sundt et Schema, ligesaa de andre Skolelærere, for at sende Opgave om Ædruelighedstilstanden i hvert Skoledistrikt. Jeg svarede saaledes : Af Eiendomsklassen 13 Mænd, deraf 6 ædruelige, 6 ikke sikker og 1 forfalden.
Af Arbeiderklassem 95 Mænd, deraf 56 ædruelige, 35 ikke sikker og 4 forfaldne. Av de 62 ædruelige var kun 3 indskrevne i Værnes Afholdsforening. Før har der været flere forfaldne, men nu er det bedre, hvilket nok skyldes Afholdsarbeidet.
Da der tilsyneladende gik tilbage med Afholdssagen, begyndte nogle i Formandskabet at faa indsat en Brændevins-handler til at sælge i Smaat, og mente at hemme den ulovlige Smughandel, ligesom de mente at faa nogen Indtægt til Fattigkassen. Forslaget bevilgedes imod 5 Stemmer.
Jeg skrev da et Opsæt derimod i «Nordre Trondhjems Amtstidende» No. 72 den 25de August 1860. Formandskabets Andragende blev ikke bevilget.
I 1872 indsendtes ogsaa Ansøgning om Rettighed til Bændevinssalg. Flertallet voterede for, men ogsaa denne Gang nægtede Øvrigheden. Jeg skrev ogsaa imod denne Gang, men det blev ikke indtaget, maaske af den Grund at jeg ogsaa nævnte Brugen af Tobak, hvilket
– 64 –
jeg fandt unyttig. Da der blev saa stor Krig mod Bændevinet, begyndte endel her at handle med bayersk Øl og Vin eller den saakaldte Sherrypunch, saa der næsten blev lige galt.
Formandskabet indsatte da i 1871 Bager Sæther med Eneret til Øl- og Vinhandel mod at betale 100 Spd. aarlig. Men Formandskabet gav vel siden flere saadan Ret.
Der er var ogsaa Foreninger saasom Dannelsesforeningen og Skytterlaget, der uden Skat havde stærke Drikke til Medlemmerne. Der blev ogsaa mange mulkterede for ulovlig Brændevinshandel, hvilke jeg som Kasserer for Fattigkassen havde at indkassere; men de mulkterede var uformuende, saa de fleste Mulkter udsonedes med Vand og Brødstraf. Uagtet jeg har opført Navnene paa de mulkterede, vil jeg af Hensyn til disse og deres Familier ikke offentliggjøre dette videre.
I 1855 bevilgede Skolekommisionen et Exemplar af «Folkvennen» til hvert Sogn, altsaa 3 Exemplarer, og paa mit Forslag et Exemplar af «Afholdstidenden» til hvert Skoledistrikt, altsaa 7 Exemplarer. Disse skulde indlemmes i Almuebibliotheket, ligesaa med Børnebibliotheket.
Jeg var Kommisionær for mange Blade og Tidsskrifter, som jeg gjorde mig Flid med at udbrede, og jeg tror at det ogsaa gjorde sin Nytte til Folkets Oplysning.
Af Redaktøren for Bladet «Fattig og Rig», Pastor Halling, fik jeg i 1857 8 Exemplarer eller et for hvert Aar af de udkomne 8 Aargange. Dette som Erkjendtlighed for Flid med Udbredelsen. Endnu i 1872 har jeg som Kommisionær mange Blade til Udbredelse, saaledes af «Missionstidenden» 14 Exemplarer, dels til Missionsforeninger og dels til andre.
Jeg vil ogsaa bemærke at i Begyndelsen med Afholdsarbeidet var ogsaa Lensmand Essendrup meget interesseret derfor. Søndagen den 11te Juni 1847 lod han bekjendtgjøre, at han Kl. 4 Efterm. vilde holde et Afholdsmøde hos Medhjælper Gunder Dybvad. Jeg gik ogsaa did, men da saa faa mødte, opgav han senere at forsøge derpaa.
– 65 –
I den senere Tid har jeg syslet med en liden Boghandel. Nytestamenter har jeg altid været forsynet med, og dels solgt og dels ogsaa givet bort.
I 1822 holdt jeg sammen med Kirkesanger O. Vang Morgenbladet og sammen med Jakob Vang Præstegaardsmælen Bladet Evangeli Fremgang i alle Verdens Dele, redigeret af Biskop Bugge, Trondhjem.
I 1843 «Den Frimodige» af Anton Bang. Almuevennen i 1850 11 Exempl., siden flere. I 1855 55 Exempl. med alle denne Tids Blade og Tidsskrifter, som jeg ikke videre specielt anfører her.
I 1850 oprettedes en Læseforening paa Halsen hos Bager Z. Fornes. Gørrisen og hans Søn Herman gav dertil hver 1 Spd. og jeg, Farver Solberg, Bager Fornes, Farver Ulstad og Kirkesanger Rømo hver 1 Spd. ligesaa Furer P. Hansen 1 Spd, O. Berg, Bjerkan, og Johan Minde hver 1/2 Spd.
De Aviser og Blade vi holdt var «Den Frimodige» af A. Bang, «Stiftstidende» af Kr. Monsen samt Skillingsmagasinet.
I 1863 indsamlede jeg Gaver til et Missionsskib af følgende : Anders Olsen Børstad 1 Spd., Sognepræst Bernhoft 1/2 Spd., Handelsmand Karl Rønne 2 Ort, Postaabner Berg 12 Sk., Lensmand Essendrup 2 Ort og Richter paa Mæhle 2 Ort, tils. 2 Spd. 4 Ort, som jeg sendte til Missionsstyrelsen i Stavanger.
Der kom ganske meget ind herfra Bygden til Skibet, men det kom ind til Bestyrelsen her og sendtes fra denne. Jeg gav ogsaa 2 Ort.
Af Præster som har været i Stjørdalen kan jeg erindre følgende :
Sognepræster :
- Wittrup, død 1811 den 26de Juni.
- Hieronimus Heyerdal, indsat 1ste November 1812.
- Falk Andreas Widerøe.
- Tobias Bernhoft, først residerende Kapellan paa Bolkan, indsat 1834 den 7de September og Sognepræst 1849; tog Afsked 1872. Død i 1877.
- . Karl Teodor Rode, først Kapellan paa Bolkan og indsat som saadan i 1869.
– 66 –
Residerende Kapellaner :
- Smith
- Kofoed
- Fyhn, indsat 1812. Holdt sin Afskedsprædiken 1822.
- Bugge (sønn av biskopen/red.)
- Bernhoft
- Nilssen
Medhjælpere i Værnes Sogn :
1774 Hans Berri og Nils Helseng
1788 Hans Berri og John Graabræk
1803 Baard Ydsti og John Graabræk
1813 Baard Ydsti og Ola Kjeldsen Stokke
1819 Peter Ertsgaard og Ole Eide
1823 Peter Ertsgaard og Ole Ydstinæs
1832 Peter Ertsgaard og Ole Ohlaug
1849 Kjelberg Ydsti og Johan Mæhla
1860 Baardtinus Ydsti, Ole Øyan og Sverk Bjerken
1873 Sverk Huseby, Ole Øyan og Gaulik Hofstad
I 1865 blev der bestemt 3 Medhjælpere.
Kirkesangere ved Værnes fra Slutningen af 1700 – Aarene : Jens Forsing, Ole Vik, John Rømo, Lornts Myhr.
– 67 –
Skolelærere i Værnes : Ole Eriksen boede paa Moumsnæsset, Ole Larsen Moxnesmoen, Peder Estensen, Værnesmpen, P. Hofstad, J. Bjørgum, E. Værnes, P. Vik, O. Bjerke, Hagen. E. Holthe og O. Hage.
Kirkesangere ved Hegre : O. Bang og O. Bjørgum og Skolelærere ved Hegre : Ellev Aasveien, Lars Leren Vestergaard, Esten Jensen, P. Estensen, P. Vold, og i sin Tid Knud Eriksen, der boede paa Bjerkgjerdet, E. Skjødt, Peder som brugte Ris, Lasse Fossum, Hans Fossum, Halvor Øverkil, John Øverkil, P. Pedersen, Arntsen, Petersen, P. Hammer, P. Mørseth, P. Vang, O. Pedersen, A. Dybvad, G. Hofstad.
Kirkesangere i Meraker : Jonas Klokkerbakken, Johnsen og Skolelærer J. Schjødt.
Kirkesangere i Skatval : Johan Dahl, Peder Myhr, P. Vold, S. Fiskvik og som Lærer i gammel Tid Peder Tølløfsen, boede paa Fjeldet op for Hollan, samt, O. Pedersen, S. Gulaker, G. Dullum, Svaan, O. Alfstad, Solstad, A. Kvaal, Opdal og A. Amdal.
Kirkesangere ved Laanke : Ingvoldsen, som havde saa høi Stemme at han hørtes paa lang Afstand, samt P. Vang, Olsen pg Næss, og Skolelærere Otte Myhr, Johan Myhr, Lornts Myhr, Jens Værnes, John Værnes, O. Bjørgum, Aasveien, Thyholt og Mæhre.
Ogsaa min Deltagelse i Lægmands-Virksomheden maa jeg omtale : Jeg læste meget i min Barndom i Bibelen. Jeg læste og min Moder græd.
I 1821 og 1822 holdt jeg sammen med Jakob Vang Bladet Evangeli Fremgang i alle Verdensdele, udgivet af Biskop Bang, Trondhjem (skal nok være biskop Bugge/red.). Jeg syntes det var en Skam for os som vare kristne, at vi skulde staa tilbage i Gudsfrygt og gode Gjerninger imod hvad de omvendte Hedninger udviste, da vi i saa lang Tid havde havt
– 68 –
Kristendommen iblandt os. Jeg talte med Folk som havde hørt Hans Nilsen Hauge og der begyndte ogsaa her at holdes Opbyggelser, som de kaldtes, saaledes paa Solem i Laanke.
Jeg hørte ogsaa at Folk spottede dermed, saaledes fortaltes, at de saakaldte Vakte satte en tom Gryde paa Ilden, og naar de da satte sig til at bede kom der Mad i den. Jeg hørte ikke Hauge selv, men læste mange af hans Skrifter.
Den første Lægmand jeg hørte var den bekjendte E. Eielsen (Elling Eielsen/red.) som reiste her i Trediveaarene. Jeg fik Bud om at han skulde holde Opbyggelse hos O. Vang paa Kartem. Jeg holdt da Skole hos Enken Sigrid Hammer. Der fremmødte meget Folk og Opbyggelsen holdtes i Kjøkkenet. De var vel ræd for Stuen. Skolen holdtes ogsaa i Kjøkkenet paa denne Gaard.
Saavel jeg som Flere, der havde lidt Forstand paa Guds Ord, syntes godt om Eielsens Tale og Formaninger. Eielsen forblev her en Tid og holdt 2 á 3 Opbyggelser hver Dag, saaledes en Søndag, først paa Børstad, saa i Middagstiden hos O. Richter paa Mæhle og om Aftenen paa Viksjøen.
En anden Søndag først paa Halsen, i Middagstiden paa Geving og om Aftenen paa Leren. Jeg var ofte med ham og han vilde ogsaa have mig til at tale, men jeg turde ikke vove mig dertil.
Den første Gang jeg talte i Forsamlingen var hos Enken Gjertrud Skjødt paa Halsen over Ordene i Luthers lille Katekismus : «Værer begjærlige efter Ordets uforfalskede Melk som nyfødte Børn at I kunne vokse deri».
Postiller eller Prekensamlinger fandtes paa Opbyggelsesstederne, og efter Eielsens Afreise holdt jeg om Søndagene Opbyggelse paa det Sted jeg holdt Skole ved at jeg læste Dagens Tekst og med egne Ord dertil knyttede nogle Formaninger og sluttede med Bøn og Fadervor.
Prædikernene vare da mest af Brockmann, Müller og Povel Andersen, hvoraf ialfald en fandtes næsten paa hver Gaard. Senere forskaffede jeg mig Retzius’, Linderoths, Johan
– 69 –
Arnts, Hoofs, Harms og O. Bergs Prædikener, ligesaa Luthers. Jeg syntes bedst om Harms.
Eielsen reiste hele Norge lige til Nordland, ligesom han ogsaa var i Danmark, Holsten og Sverige. I Danmark blev han arresteret ifølge Lov av 1741, men strax igjen løsladt paa en Prinsesses Forbøn.
Fra Danmark kom han hertil, men reiste saa til Amerika for at virke blandt Landsmænd og hvor han ogsaa af nogle blev kaldet til Præst. Der kom han ogsaa i Strid med andre Samfund om Læren eller Forkyndelsen, hvorom der en Tid kjæmpedes. Jeg kunde ingen Vranglære forstaa af hans Foredrag.
Elling Eielsen havde 3 Brødre, som reiste herigjennem som Lægmænd. Jeg hørte blot den yngste, Størker, en Gang hos Lars Holan og en Gang paa Huus i Laanke.
Den første Lægmand herfra, som jeg ved af, var Ole Gevingtrøen.
Da Kapellan Bugge boede paa Bolkan holdtes ofte Opbyggelser der af Lars Holan, Paul Bolkaunet, Søren Folkvik og Ole Stenvigkroen. En som boede en Tid paa Geving og hedte Sivert holdt ogsaa Opbyggelser. Jeg fik han en Gang med mig til John Dahl i Forbygden. Jeg og Skolelærer John Myhr, der helst havde Fritid i Julen slog Følge opover Stjørdalen paa nordre Side af Elven lige til Floren og nedover paa søndre Side og holdt Opbyggelser.
Som jeg forstod havde Folket intet imod vor Virksomhed. Jeg havde ikke Sangstemme og da var Myhr nyttig ved Sangen.
Blandt de første som i Hegre begyndte som Lægmand var en bekjendte Tomas Færsdal, ligesaa en Skolelærer fra Skogn Erik Lund, der reiste her som Maler, og var en Søstersøn af den bekjendte Spillemand Ole Husbykleven, hvis Sønner ogsaa blev flinke Musikere, nemlig Sverk Evenhuus, Organist i Trondhjem Peter Kleven, Kjelberg og Olaus Kleven, ogsaa fra Trondhjem.
– 70 –
Lunds Moder var født paa Trøitesbakken i Hegre. Lund virkede meget i Hegre og mange opvaktes ved ham til senere Lægmænd, deriblandt Erik Hofstad, Ole Hofstad og Haagen Raaen.
I Værnes begyndte som Lægmand foruden de før nævnte Erik Øfsti, nu paa Trøite, Sverk Huseby, Hans Resvee, Erik Stokke, Johan Mæhla og Ole Mæhla. Af omreisende Lægmænd kan jeg anføre den bekjendte John Tørset (John Sengen/red.) fra Surendal, der var lam i Benene og kjørtes om i en Seng.
Tørset hørte jeg første Gang i Trondhjem sammen med O. Solberg paa Rotvold, samt den unge Gut Mads Wefring fra Søndfjord, som da ikke var over 16 Aar.
John Tørset reiste meget her i Bygden. Hans Forældre var flyttet hid og boede i Lermarken. En yngre Broder af ham viste usædvanlig gode Evner og kom ogsaa ved god Hjælp til Klæbo Seminarium, hvor han dog døde; denne hedte ogsaa John.
Mads Wefring reiste ogsaa flere Gange her, en Gang i Følge med Lægmanden Anders Haave. I Hegre var jeg ogsaa med dem. Vi laa alle i samme Seng hos John Hegre eller Enken Ane. Wefring blev siden Provst og Sognepræst til Frue Sogn i Trondhjem.
Den som opførte Sonbroen, en Moxnes fra Værdalen eller kanske fra Inderøen, var ogsaa Lægmand og sammen med mig ligesaa en Hans Myhre fra Trondhjem og B. Johnsen fra Kristiania, der senere udgav den Johnsens Salmebog, som bruges ved Opbyggelserne.
En som hedte Lars Olsen og en anden som hedte Rasmus reiste ogsaa meget her ligesom den bekjendte Ole Sivertsen Kjesbu fra Levanger, Ole Tetli fra Lexvigen, Skolelærer Evensen fra Skogn, Emissær O. Kallen og Iversen paa Moholdt, Strinden.
Præsterne likte ikke i Førstningen denne Lægmandsvirksomhed, da de ikke havde nogen Ansættelse, og de blev betragtet som aandelige Kvaksalvere. Det blev dog siden bedre dermed.
Nogle Lægmænd kunde vel ogsaa være for snar til
– 71 –
at dømme Præsterne som aandelig døde. Det viste sig ogsaa at ikke alle Lægmænd vare saa fuldt befæstede i at leve efter sin Forkyndelse.
De forannævnte Lægmænd og nogle herfra Stedet, som Ole Mæhla, Lars Holan og Sverk Huseby, virkede ogsaa i Nabobygderne, ligesaa Gunder Graven, der siden udvandrede til Amerika.
Unde Opførelsen af Stjørdalsbroen var en Murer Gustav fra Kristiania her, og denne var Mormon og prædikede sin Lære, ligesom flere Mormoner siden kom og holdt sine Møder helst hos Ole Olsen Værnesmo og en Gang ogsaa paa Minde. To Gange tog Forsamlingen som paahørte og tvang dem til at fjerne sig fra Stjørdalen. Mormonerne foran og Folket bagefter. Men ingen gjorde dem noget Ondt eller Overlast.
Nogle, især Kvinder lod sig bedrage til at modtage Mormondaab, saaledes Marit og Beritmarta Værnesmoen, komne fra Græsli i Tydalen, ligesaa Peder Pedersen Reppesøren og 2 á 3 Personer fra Korsveien under Dybvad. Alle disse udvandrede ogsaa til Mormonstaten i Amerika.
Jeg forsøgte at overbevise nogle af dem om Mormonernes falske Lærdomme, især min Naboerske Beritmarta Græsli, men uden Nytte. Præsterne mødte ogsaa for at gjendrive dem, men alt uden Held.
Saa vil jeg anføre noget om Missionsvirksomheden her i Bygden. Jeg har i det foregaaende fortalt om Lægmandsvirksomheden og at det var dem som virkede meget for at Ordet skulde vises i gode Gjerninger.
Da der blev opprettet Missionsforeninger flere Steder i Landet, var det ogsaa dem som her i Stjørdalen begyndte dermed og at samle Bidrag for at udsende Missionærer til Ordets Forkyndelse for de stakkels Hedninger.
Den første Missionsforening stiftedes her i Bygden 9de April 1844 hos Peder Larsen Holan, hvor ogsaa jeg med Flere fra Værnes fremmødte og lod os indskrive. Kapellan Fergstad valgtes til Ordfører uagtet han ikke var der.
– 72 –
Viceordfører Lars Holan og Kasserer Peder Holan. Der blev da holdt Missionsmøde i hver Maaned, dels af Fergstad og dels af L. Holan paa forskjellige Steder i hvert Sogn. Missionstidenden kostede 60 Skill. aarlig og udgaves da af A. Hauge (Andreas Hauge, sønn av H.N. Hauge/red.). I 1845 fikk jeg samlet 12 Subskribenter.
I 1846 findes i Beretningen herfra at være sendt et Bidrag stort 21 Spd. 34 1/2 Skill.
I den Skolekreds jeg havde ovenom Bjørdalen fik jeg hver Bonde til at holde Missionstidenden saaledes, at de tog 2 Exempl. og sendte det til Gjennemlæsning mellem sig. Det blev 6 Skill. aarlig paa hver.
Da Stjørdalens Præstegjeld i 1850 blev delt, blev ogsaa Missionsforeningerne delte, saa her i Nedre Stjørdalen blev en for hvert Sogn. Lars Holan for Skatval og jeg for Værnes og Joh. Myhr for Laanke. Fergstad for Hegre, men da Fergstad reiste til Meraaker blev Tomas Færen Formand ved Hjælp af Erik Hofstad.
Foruden Missionstidenden holdt vi ogsaa Missionsvennen.
Da Præsten Nilssen kom til Skatval virkede han saavel for den ydre som den indre Mission. Han indkjøbte for Missionens Penge et Liskov Nytestamente til hver Forening. Da jeg blev Ordfører for Værnes Forening blev Ole Johannesen Mæhla Kasserer. Den 1ste Juni 1853 blev jeg og Ole Mæhla valgt som Deputerede til Kredsforsamlingen i Trondhjem som afholdtes den 23de næstefter. Til Kredsforsamlingen i Opdal den 18de Juli 1855 havde jeg ikke Tid at reise, hvorfor Erik Stokke blev valgt.
Den 3die Juli paa et Møde hos Sverk Huseby blev Erik Øfsti valgt til Ordfører i mit Sted.
Den 1ste Juli 1856 Fællesmøde for Værnes og Laanke paa Moum, hvor Erik Øfsti valgtes til at møde paa Kredsforsamlingen paa Molde den 24de og 25de næstefter. Dette Aar sendtes 12 Spd. 19 1/2 Skill. til Missionsselskabet efter Fradrag af 2 Spd. til Reisepenge til den Deputerede.
– 73 –
I 1857 den 23de og 24de Juni holdtes Kredsforsamling paa Huseby hos Gunder (Graven/red.), dertil valgtes som Deputerede herfra Erik Øfsti og Erik Stokke. Jeg var ogsaa med i Bestyrelsen for at faa indkvarterede alle Tilreisende. Enhver af Missionsvennerne opgav hvormange de kunde modtage og holde Kost af de fremmede Deputerede.
Præst Berg fra Lexviken blev indlogeret paa Værnes. Ole Eide fra Levanger og Lærer Evensen fra Skogn paa Holan. E. Lund fra Skogn hos Ole Mæhla. Præst Essendrup fra Klæbo hos Lensmand Essendrup. Jeg ventede at Lærer Bugge skulde komme til mig, men da han ikke kom, modtog jeg Kirkesanger Iver Bo og en Hoel fra Kværnes og Lærer L. Berg fra Laanke.
Præsten Hirsch fra Strinden i Præstegaarden. Ole Herjuan, Ole Solberg og Mathisen fra Strinden paa Hognes. Kapellan Staalsen fra Opdal paa Værnes, Præsterne Hoflund og Krognæs fra Trondhjem ligesaa. Mekanikus Olsen og Fanejunker Undseth paa Ree. Præst Essendrup, Strinden og Holtermann paa Hognes.
Der mødte ialt 78 Deputerede, saa det bliver for vidløftigt at opnævne alle.
Jeg fik en Skrivelse fra Kirkesanger Flotten om at foranstalte et Lægmandsmøde med det samme, hvilket jeg ogsaa gjorde.
Til Ordfører for Kredsforsamlingen valgtes Præst Essendrup, Strinden. Det var et godt og hyggeligt Møde, hvorved Sandsen og Interessen for Missionen her i Bygden gjorde en betydelig Fremgang. Ligesaa ved Lægmandsmødet.
Til Ordfører under dette valgtes Bygmester Olsen fra Trondhjem. Der var vel nogen Dissens om forskjelligt.
Saaledes var der 7 Poster ved Statskirken som ønskedes at rette paa. En Komite blev valgt, som i Trondhjem skulde gjennemgaa disse Poster og fremlægge dem paa et senere Møde i Trondhjem, hvilket ogsaa blev gjort. Jeg var ogsaa nærværende den Gang, men jeg husker ikke om der blev nogen Henstilling til Storthing eller Regjering.
Indtægt i Missionsforeningen 1857 12 Spd. 30 Ort 9 Skill.
– 74 –
I 1857 Valg paa Bestyrelse. Erik Øfsti og Sverk Huseby gjenvalgtes, Erik Stokke Kasserer.
Det hendte i den Tid, at nogle udtraadte af Statskirken og indtraadte i den Lammerske Frimenighed. Da Bestyrelsen for Missionen ogsaa var blandt dem, blev det hos Johan nedre Mæhla holdt Møde for at vælge ny Bestyrelse, men der var ingen som var dertil skikket og vilde paatage sig dette Arbeide. De henvendte sig da til mig og uagtet jeg før havde mange Forretninger som Lærer og Kasserer paatog jeg mig det alligevel for at ikke Missionsforeningen skulde uddø.
Den 24de Juni 1860 holdtes et Fællesmøde hos Arnt Vikan for at vælge Deputeret til Kredsforsamlingen i Kristiansund. Præst Nilssen valgtes, hvilket han ogsaa ønskede.
I Skatval Missionsforening var 10 Spd. som maatte tages til Reiseudgifter. Allehelgensdag 1861 var et Møde paa Huseby, da blev Sverk Huseby Ordfører, Erik Stokke Viceordfører og Ole Mæhla Kasserer. I 1862 blev Hans Replads Kasserer. 1865 11te Juni i Møde paa Moanæs, blev Sverk Huseby valgt til Deputeret til Kredsforsamlingen paa Stenkjær den 25de, 26de og 27de Juni næstefter.
I 1866 blev Gunder Graven valgt til Ordfører og Sverk Huseby Kasserer. I et Møde samme Aar forslog jeg at det som indkom ved næste Møde skulde sendes til Jødemissionen, hvilket bifaldtes. Der indkom 4 Ort 12 Skilling. Den 12te Januar 1867 stiftedes ogsaa en Kvindeforening for Jødemissionen hos Andreas Arntsen Husebymo med 22 Medlemmer. Hvert Medlem skulde give 2 Skill. hver Maaned og være forbundet til at møde eller udføre et Stykke Arbeide hjemme. Bestyrerinde Marit Graven, G. Gravens Kone. Møderne skulde holdes sidste Lørdag i hver Maaned vexelvis paa forskjellige Steder.
Jeg har altid siden Missionen begyndte været Kommisionær for Missionstidenden baade her og i Øvre Stjørdalen endnu i 1872.
– 75 –
I Øvre Stjørdalen er ikke flere som holder den end Anders Hembre. Her i Nedre Stjørdalen gaar 3 Exemplarer, 1 til hver Forening, foruden flere som holder det.
Da Præst Kielland kom fik han flere til at abonnere paa den, saa jeg nu forskriver 13 á 14 Exemplarer. Ligesaa holdes et Exempl. af Missionsvennen til hver Forening, ogsaa Hegre. I Skatval og Hegre er ogsaa Kvindeforeninger for Jødemissionen. Hver Kvindeforening holder et Exemplar af Missionsblad for Israel, som ogsaa jeg har at rekvirere og fremsende.
Den 17de Mai 1861 holdt Nils Ylvisaker Missionsmøde i Skolestuen paa Halsen.
Jeg maa ogsaa give en liden Beretning om den indre Mission. Det var Præsten Nilssen som begyndte med dette Arbeide. Det første Møde holdtes hos Johan Minde den 7de Marts 1860, hvor indkom som Gave dertil 2 Ort 13 Skilling. Siden holdt han Møder paa forskjellige Steder paa Halsen. Den 10de Juni en Søndag Efterm. holdt han Møde hos Berg paa Bjerkan. Jeg kunde ikke møde, da jeg havde lovet at være med Johan Myhr paa et Missionsmøde hos Ole Klevtrø i Laanke. Min Kone mødte paa Bjerkan.
Prokurator Berg, som boede der, gav da 1 Spd. For disse Bidrag indkjøbtes smaa aandelige Skrifter til Udlaan eller Uddeling. Regnskabet derover førtes ogsaa af mig.
Paa et stort Møde hos Baker Fornes blev Præst Nilssen ikke enig med Lægfolket og siden ophørte han dermed . Da Nilssen var afreist og Wisløff kommen som personel Kapellan saa sendte jeg Regnskabet og Protokollen over til ham, med Anmodning om at virke for den indre Mission, men han vilde ikke.
Kassen indeholdt efter Fradrag for forskjellige Skrifter 96 Skilling, men da der ingen Rente blev fordi Kapitalen var for liden, saa indsatte jeg siden den 7de Februar 1863 atter 25 Skilling saa Kapitalen blev 1 Spd. 1 Skilling.
– 76 –
I 1856 (skal vel være 1866/red.) den første Søndag i Advent holdt Wisløff sin Afskedsprædiken og i 1867 den 5te Januar kom den nye Kapellan.
Kielland havde først Bopæl paa Hognes, siden paa Øyan. Jeg leverede da Indremissionsprotokollen og Sparebankbogen til ham. Han oprettede først en Forening paa Hognes, og indsamlede Bidrag til en Kasse kaldet Barnekasse. Af de Penge som indkom, kjøbtes Bøger og Klæder til de flinkeste Skolebørn ved Skoleexamen som Præmier.
Han holdt mange Bibellæsninger især paa Halsen.
Den 6te April 1869 besluttede den Kvindeforening som var oprettet paa Hognes at virke for den indre Mission. Kielland sendte da en Liste omkring for at de som vilde kunde tegne sig for aarligt Bidrag og da tegnedes for 1869 27 Spd. 86 Skill.
Møderne skulde holdes første Mandagsaften i hver Maaned, først paa Hognes og siden paa forskjellige Steder, men holdtes for det meste hos Garver Glad paa Halsen som boede omtrent i Midten af de tegnede Medlemmer.
Foruden Præsten Kielland virkede ogsaa mange kristeligsindede Kvinder for Oprettelsen af denne Forening, fornemmelig Fru Birgitte Richter og Fru Hofstad m. fl. Fru Ida Fleischer tegnet sig for 3 Spd. aarlig, Fru Løken, Fru Bernhoft og Fru Aune for 2 Spd. hver. Nogle tegnede sig for at give Uld, nogle for 1 Spd. og endel for 1/2 Spd. alt aarlig.
Mandagen den 6te December 1869 blev jeg opfordret til at være med og indsat som Indremissionær.
Jeg fik i denne Anledning en Instruks og en Protocol, hvori jeg skulde indføre hvad jeg udrettede. Ifølge Instruksen skulde jeg gaa omkring hos Fattige og Syge med Guds Ords Trøst og Formaning og Lærdom, for at gjøre det kjendt og kjært, dels at sælge kristelige Bøger og Skrifter, dels at give de Fattige, dels at holde Husandagt og læse hos dem som ønskede det. For det første fik jeg 4 Ort pr. Maaned, siden 3 Ort og nu i 1872 2 Ort Maaneden.
Da der var saa mange fattige børn, som ikke lærte at
– 77 –
læse hjemme eller kunde komme paa Skolen, begyndte jeg at modtage saadanne. Jeg modtog dels Penge og Bøger baade af Foreningen og af enkelte Medlemmer at uddele til de Fattige som var mest nødlidende.
Den største Uddeling foregik til Jul. Af Børn kunde jeg have indtil 30 daglig delt i 2de Klasser, den ene Klasse i ABC og den anden i Katekesen, en Klasse Formiddagen og en Klasse Eftermiddagen.
Nogle betalte selv, da 1 1/2 Skilling daglig for hvert Barn. For de Fattige fik jeg som anført for Maaneden af Foreningen. Desuden havde Fru Birgitte Richter bestemt at den 1 Spd. hun gav aarlig skulde være til mig for Skoleundervisning til fattige Børn.
Til Bøger til fattige Børn blev ogsaa af Foreningen bevilget 1 Spd. aarlig.
I 1871 holdt jeg 65 Skoledage for hver Klasse. Desuden havde Skolekommisionen bestemt at ældre og forsømte Børn skulde til mig for at undervises, saa de kunde lære det nødvendige for at blive konfirmerede. Hvorlænge denne Forening kan vedblive at virke kan jeg ikke vide.
Præsten Kielland flyttede herfra som residerende Kapellan til Kværnes den 14de November 1871. Den 30te Oktober næst før holdt han sin Afskedsprædiken og den 8de November var en stor Forsamling hos Garver Glad for at tage Afsked med ham.
I 1871 St. Hansdags Aften var en stor Forsamling af Lærere og Skolebørn foruden flere andre først i Værnesskoven, siden paa Kongshaugen, hvor Børnene havde Lege og der holdtes Taler til og for dem. Talere var Kirkesanger Myhr, Kirkes. Olsen, Garver Glad, Lærer O. Bjerke, Lærer O. Bjørgum, John Øverkil og H.K. Fosnæs. Jeg besteg ogsaa Haugen for at sige nogle Ord, men efter at have talt lidt blev jeg baaret ned paa Guldstol af Ordfører L. Soelberg og Johan Berrig, formodentlig som gammel Lærer, da 79 Aar.
Som foran anført begyndte jeg i 1800 at undervise
– 78 –
Nils Huseby og den 12te Juni 1863 at undervise hans Børnebørn Nils og Pauline.
Paa min Fødselsdag den 11te Mai 1872 fik jeg foræret af Doktor Fleischer 1 Spd. for at jeg paa denne 80-aarige Fødselsdag skulde bede mine Børn og Børnebørn til mig til en liden Festlighed. Mine 4 herværende Børn og 20 Børnebørn indfandt sig, foruden flere andre.
Formandskabet havde Møde den Dag og indfandt sig ogsaa hos mig med sin Gratulation. Disse var Ordfører L. Soelberg, Johan Berrig, Johan Ertsgaard, Peter Ertsgaard, Iver Jullum og J. Bjørgum.
Videre mødte Sangforeningen, Dannelsesforeningen og Skytterlaget. Af disse Foreningers Medlemmer kan nævnes O. Hammer, Julius Hammer, Postaabner Berg, Pottemager Løkke, Øveland, Thorgrimsen, Glad, Sæther, Kristoffersen, Garver Svendsen, Stenkjær og Bager Steen samt Lærerne Myhr, Bjerke og O. Hage, ialt 40 Mennesker.
Formandskabet med flere havde ved Sammenskud kjøbt og ved Lærer Bjerke foræret mig en Lampe, hvortil Bjerke knyttede nogle Ord om at den skulde være som et Symbol paa Lyset.
Sangforeningen afsang derpaa nedenanførte af Garver Glad for Anledningen forfattede Sang :
#
Høsten er kommen, se Haaret er graat, Sølvkronet staar du, det pryder saa godt,
Freidig og livsglad i Høsten du staar Ligesom var du i blideste Vaar.
Kaldet du røgtet, freidig og fro, Nu er du træt og nu trænger du Ro.
#
Din Fødselsdag var i den lyse Vaar, Tænk du har seet den i otteti Aar.
Med Kjærlighed Feiler du overser, Agtet og elsket af alle du er,
Derfor det Ønske vi nu frembær : Herren dig signe, han være dig nær.
#
– 79 –
#
Ærværdige Gubbe, nu denne Gang Vi hylde dig vil med en liden Sang
— Erindringer mange vist for dig staar Fra de henrundne otteti Aar.
Gid dem dig bringe Glæde og Trøst, Gud han dig skjænke en velsignet Høst.
#
Foruden Bjerke talte Formandskabets Ordfører Soelberg og Garver Glad. Jeg takkede i en Bøn til Herren, at han vilde velsigne dem og lade sit Lys og sin Sandhed være med dem saa de kunde hjælpe til at fordrive alt mørkt og ondt fra Bygden.
Til Afsked blev sunget : «O tænk naar en Gang samles skal».
Afskedstalen holdtes af Lærer O. Bjerke i Henhold til det 2det Vers om den Løn Herren vil give tro Lærere som ved sin Lære og sit Liv har hjulpet til at mange omvende sig fra Mørket til Lyset, fra Satans Magt til Gud.
___________________________
Da min Fader nu, over otti Aar, afsluttede det meste af sin Virksomhed, og kun i sit Hjem paa Halsen befattede sig med i Kommision at forskrive Blade som Almuevennen, Verdens Gang, Menneskevennen, Børnevennen m.fl. foruden en lille Boghandel, saa er ikke stort mere at tilføie. Han var af en god Helbred lige til de sidste Dage.
De siste otte Dage før sin Død laa han rigtignok tilsengs, efter Legens Raad, endskjønt han gjerne syntes at han kunde have staaet op.
Paa Dødsleiet besøgtes han af Provst Rode og desuden af mange gamle Venner. Døren til Sygeværelset stod aaben, saa det var lettere for min Kone at se til ham. Mine Smaabørn kunde undertiden gaa i Værelset til ham. En Kone som kom til ham vilde jage dem ud, men Fader sagde at han gjerne vilde se Børnene der, idet han lagde til, at ogsaa han og hun maatte blive som Børn.
Som Kommisionær for Blade og som Boghandler havde
– 80 –
han altid et godt Ord for Punktlighed og var hos Boghandlerne betroet betydelige Beløb. Et lidet Bevis herpaa er at da en Sønnesøn af ham skulde paa Skole i den Tanke at studere Teologi henvendte han sig til en Boghandler i Trondhjem om Kredit paa nogle Skolebøger. Da Boghandleren fik høre at han var en Sønnesøn af P. Estensen fik han ogsaa Bøgerne paa Kredit.
Efter at Gutten var gaaet, havde en Ven af Boghandleren som var paa Butiken sagt, at han var dristig som lod en fremmed Gut faa Bøger uden Garanti. Boghandleren havde da svaret : Han var en Sønnesøn af Peder Estensen og det er Garanti nok for mig.
Den 19de Februar 1879 hensov han stille og rolig nær 87 Aar.
Til Begravelsen kom Krandse paa Kisten fra næsten hvert Hus paa Halsen og fjernere Steder. Begravelsesdagen mødte saa mange som vilde følge ham til Graven, saa ingen Begravelser er udgaaet fra Halsen med saa talrigt Følge, ligesom mange var fremmødte ved Kirken.
Kisten blev baaret ind i Kirken, hvor Provst Rode talte anslaaende Ord om Afdødes Liv og Virken, idet han udtalte at have talt med ham i hans sidste Levedage og tilføiet at han havde ønsket at staa ved mange saadanne Dødsleier.
Saa er at tilføie at ogsaa for mig som hans Søn at ethvert Hjem skulde have en saadan Barneopdrager som jeg har havt.
Vel har jeg mangengang overhørt hans Formaninger, men meget huskes ogsaa af hvad han talte til os som Børn og Unge, saa ikke alt faldt paa Stengrund.
Gid Herren samle os med ham i hans Rige.
____________________________