– trykket i Drammens-avisen «Tiden – Drammens offentlige Avis af blandet Indhold», for «Torsdag den 2den November 1837»;
Børnepsalme – i Anledning af Reformationsfesten 1837.
Mel. Hvad kan os komme til for (av/red.) Nød :
#
O Herre ! selv du har jo sagt, Til Glæde for os Arme,
At du med Børn vil staae i Pagt, Dig over dem forbarme,
Og at af spæde Barnemund, Som priser dig af Hjertensgrund,
En Lov du dig bereder.
#
En Lov fra spæde Barnemund, O Fader ! vi dig bringe,
Modtag vor Tak, endskjøndt den kun Er saare svag og ringe.
For Lyset, som os givet est, Hvorfor vi holde Jubelfest,
Og glæde os saa saare.
#
Vi takke dig, o Fader god ! For al din store Naade,
Paa Kirkens Nød du raaded’ Bod, Og frelste os fra Vaade :
Dit Lys du tændte, Mørket svandt, Og Paven tabte, Ordet vandt,
Thi ville vi dig prise.
#
I Kirken lød kun Løgn og Tant, Dit Ord var lagt paa Hylden,
Man solgte Salighedens Pant For Penge, for en Gylden,
Og Sandheds Lys og Korsets Ord, Det var som sjunket ned i Jord,
Fordulgt af Løgn og Mørke.
#
Med Troens Skjold og Aandens Sværd, Stred Luther for din Kirke,
Han stred med Kraft mod Mørkets Hær, Og du lod Ordet virke;
Han stred som David for sit Lam, Og derfor gladelig vi ham
Vor Kirkefader nævne.
#
Hjælp os, o Herre ! at vi maa Udi din Kundskab fremmes,
Og, hvad vi lære, hjælp os saa Det aldrig af os glemmes,
Men voxer med os Dag fra Dag, Da har i os du Velbehag,
Og vi din Naade finde.
#
Bevar os, Herre ! at vi ei Paa Syndens Afvei træde,
Men lad os kjende Sandheds Vei, Og vandre den med Glæde !
Saa farefuld er Veien her, Og ak, saa svagt vort Hjerte er,
Saa let vi kan forvildes.
#
Saa vær, o Gud ! vor faste Borg, Og staae os bi i Striden !
Giv, at ved Glæde og ved Sorg, Som møder os i Tiden,
Vi dannes til den Salighed, Som du os Alle har bered,
Naar dette Liv har Ende !
#
Velsign, o Herre ! sign Enhver Med Sjæls og Legems Goder,
Velsign Enhver, som os har kjær, Velsign vor Fader, Moder !
Giv de med os og vi med dem I Sandheds Lys maa vandre frem,
Og samles i dit Rige.
#
Og end en Bøn, ak ! hør og den, Opsendt fra Barnelæben :
Velsign vor Lærer og vor Ven, Velsign, o Gud ! hans Stræben !
Og lad den Sæd, som han mon saae, I vore Hjerter Rødder slaae,
Og modnes for dit Rige !
#
H. Kirkerud.