adolf (adolph) bredo stabell : presentert i norsk forfatter-lexikon

– 1814-188; Femte Bind – s. 379 – 384 :

Stabell, Adolf Bredo, blev født 19 Novbr. 1807 i Trondhjem, hvor Faderen Nicolai Bredo S. var Graver ved Domkirken.

Ved Faderens tidlige Død sad Moderen Karen Bolette Grøgaard igjen i smaa Kaar og med flere Børn, saa at Sønnen blot ved andres Hjælp og, da han blev større, ved det, han kunde tjene selv ved at gjennemgaa Lektier med andres Børn, fik en højere Skoleundervisning.

Da han i sit 16de Aar havde gaaet gjennem Byens Realskole, fik han en Ansættelse paa Senjen og Tromsø Fogedkontor, hvor han arbejdede i omkring 3 Aar. Han var snart kommen til at styre hele Fogedkontoret, saa ung han var, men han vilde imidlertid længer frem end blive Embedskontorist alle sine Dage; han besluttede sig til at drage sydpaa igjen.

Han skrev til en Handelsmand i Nærheden af Tromsø, hvem han kjendte, om hvad han agtede at gjøre og bad ham laane sig 40 Spd. med Pant i hans Fremtid. Svaret blev imidlertid et Afslag (paa Konvoluten af den ham tilbagesendte Skrivelse, som endnu er bevaret, sees Stabell ved Modtagelsen at have skrevet følgende : «Saa skulde vel denne Bagatel, Penge, kunne holde mig fra at udføre en Beslutning, hvorved jeg kan nærme mig min Bestemmelse ? Nej, Handelsmand, det formaar ikke din Pengesyge. Behold Du Dine Penge, jeg beholder min Villie, og forsøg, om Du kan være bedre faren end jeg ! Jeg rejser nu og skal, haaber jeg, bevise at om end hvad Verden kalder Lykke ikke bliver min Lod, standhaftigt Mod og Tro og Tillid skal med den urokkelige Villie hæve mig til min Bestemmelse. Farvel Finmarken ! Farvel Gjerrighedsaand ! Farvel !» (Meddelt af Jonas Lie i Ill. Nyhedsbl. 1866, S. 117.), men Stabells Beslutning stod fast.

Den 21 April 1825 indskibede han sig paa en Nordfarjægt, som skulde rejse til Trondhjem, hvorhen han kom ud i Maj Maaned.

I sin Fødeby henvendte han sig nu til en af sine tidligere Velyndere og foredratte ham sit Ønske om at studere. Det viste sig at den Mand, han havde vendt sig til (Justitiarius Roll), var den rette; han tog ham i sit Hus, skaffede ham først nogen Privatundervisning og satte ham saa i Latinskolen (under Debatten i Storthinget 31 Marts 1857 ang. Pensjon til Roll udtalte Stabell bl. a. flg. : » —– skylder jeg at oplyse, at jeg som et uformuende ungt og Roll fremmed Menneske – jeg var ikke beslægtet med ham – tilfeldig kom til hans Hus og ytrede Ønske om at studere, hvortil jeg imidlertid manglede den fornødne Understøttelse. Justitiarius Roll understøttede mig og underholdt mig senere i Christiania. Jeg betragtede ham som min Fosterfader». (Stort. Tid. 1857, I. 239, Sp. 1.).

Men denne Vej fandt Stabell for langsom for sig; allerede efter ikke fuldt et Aars Skolegang bestemte han sig til, mod Lærernes Raad og Ønske, at gaa op til Artium, lod sig dimittere af en Kammerat, som var Student (den ovfr. V. 222 nævnte Sogneprest L. W. Schønheyder) og blev 1827 Student med Laud.

Aaret etter tog han Andenexamen og meldte sig 1830, etterat han i nogen Tid havde været ude som Huslærer, til juridisk Embedsexamen, som han fik med Haud — hans Forhold havde ikke tilladt ham at afse den nødvendige Tid til den forberedende Læsning — i Juni s. A.

Efter forgjæves Ansøgninger i Justits- og Finansdepartementet fik han i Septbr. 1830 en Post som Kopist i Revisjonsdepartementet, hvor han 11 Juni 1834 blev kgl. Fuldmægtig.

Ved Siden af sit juridiske Brødstudium havde han ofret sig for Studier i Statsøkonomi. Om hidhørende Emner havde han allerede skrevet lidt

– 380 –

i sine Studenterdage i det Blad, hvis Chefredaktør han snart skulde blive, havde efter Embedsexamen udgivet en Oversættelse af J. B. Says lille Skrift om statsøkonomiske Kundskabers Udbredelse, udsendt Subskriptionsindbydelse paa «Forsøg til et omrids af Statistiken» og deltaget med den daværende Universitetslærer i Statsøkonomi, Professor G. Fr. Lundh, i Udgivelsen (Febr. 1831) af det nye Blad «Den Norske Nærings- og Politiven», hvor særlig nogle Artikler af ham om Skatteligningen havde vakt Opmerksomhed.

Dette Presseorgan stansede sin Udgivelse i April 1831. I den følgende Maaned allerede fik Stabell af «Morgenbladets» daværende Ejer, Bogtrykker Rasmus Hviid, Anmodning om at paatage sig — som det hed i Brevet til Stabell i den Anledning — «at redigere en indenlandsk Artikel for Bladet, som ogsaa foruden Nyheder bør indeholde større raisonnerende Artikler».

I ti Aar forenede han nu de to Stillinger : at være underordnet afsættelig Embedsmand i et Regjeringskontor og Hovedleder af Landets betydeligste Organ i Oppositionspressen.

Men i 1841, da han var bleven Medejer af «Morgenbladet», søgte og erholdt han fra 1 Oktbr. Afsked i Naade fra sin Departementsstilling og ofrede sig nu til Sommeren 1857 udelukkende for sin journalistiske, kommunale, politiske og praktiske Virksomhed ( af hans Afskedsansøgning, trykt i Morgbl. 1841, No. 283, hidsættes : » — fra hvilket Embede jeg herved underdanigst ansøger om Afsked i Naade, idet jeg som Grund for denne Ansøgning tillader mig at anføre, at andre Pligter, som jeg har at udføre, ikke synes mig længere at lade sig forene med denne min Embedsstilling uden Konflikter enten for mig selv eller Andre, som jeg anser det for min Skyldighed at søge at undgaa.

«Vel kunde det synes, at jeg kunde overlade til Deres kgl. Majestæt at bedømme og afgjøre, hvorvidt min Stilling som Embedsmand stod i en saadan Kollision med min publicistiske Virksomhed som Deltager i Morgenbladets Redaktion, at den dermed ikke kunde forenes, og det vilde, om dette maatte befindes, staa i Deres Majestæts Magt at entledige mig. Naar jeg alligevel, skjønt uden Formue eller sikkert Erhverv for Fremtiden, har troet at burde andrage om min Afsked, er jeg dertil ledet af Grundsætninger, som jeg erkjender for rigtige, og derhos af Utilbøielighed til for en lang Fremtid at forblive staaende i den samme Embedsstilling, der sandsynligvis ikke lige saa længe vil konvenere mig.

Om Opgivelsen af en bestemt Post paa en Maade, hvorved Adgangen til en Fordel, der kunde ialfald for en Del sikre mit og min Families Udkomme, afskjæres, end ikke ansees klog og beregnet, vil det dog forhaabentlig ikke miskjendes, at jeg af egen Drift ofrer denne Sikkerhed for Fremtiden for at undgaa Konflikter, uagtet jeg for min egen Skyld med Rolighed kunde afvente Utviklingen deraf.

«Dersom ———- turde jeg maaske haabe at min Udtrædelse af min nærværende Stilling ikke vil fortolkes som nogen Erkjendelse af, at jeg føler mig uskikket til offentlig Tjeneste, eller lægge nogen Hindring ivejen for min Gjenindtrædelse deri, naar jeg maatte finde det ønskeligt og den kongelige Tillid dertil kaldte mig.

«Det er Menneskets Pligt saavidt muligt at beherske sin Stilling og at undgaa Forviklinger, som kunne blive odiøse. Om de Ofre, som derfor maa gjøres, endog kunne være meget følelige og, naar man ikke betragter Fremtiden med Letsindighed, særdeles betænkelige, fordre dog højere Pligter, at man med Resignation underkaster sig dem for at bevare større Goder, som Selvstændigheden ikke tillater at opgive.

«Jeg har bestræbt mig for ærligen at udføre de Forretninger, som mit Embede paalagde mig. Andre Pligter fordre nu af mig at forlade det; men i enhver Stilling og med enhver Anskuelse af Livet og de offentlige Forholde kan man gavne Fædrelandet, naar Bestræbelserne derfor ere redelige og Midlerne ærlige, sandhedskjærlige og værdige. Den gode og rolige Overbevisning vil da under ethvert Forhold og enhver Stræben efter Sandhed give en Løn, som staar højt over enhver ydre Fordel. Jeg sætter mit Haab til at denne Overbevisning vil ledsage mig igjennem Livet og lade mig se dets Aften med Rolighed imøde».

I Revisjonsdepartementets Indstilling af 7 Septbr. 1841 heder det, efter en udtogsvis Gjengivelse as Ansøgningen : «Departementet skylder ham som Embedsmand det Vidnesbyrd, at han ved Siden af ufortrøden Flid og rosværdig Interesse for Forretningernes bedst mulige Fremme, har i den Grad udvist Indsigter og Duelighed som Forretningsmand (d.e. departementets forretninger/red.), at han utvivlsomt maa henregnes blandt Revisjonsdepartementets dygtigste og mest fortjente Arbejdere».

Til Offentliggjørelsen 10 Oktbr. 1841 af disse Aktstykker knytter Stabell selv den Tilføjelse, «at
jeg i Begyndelsen af Marts Maaned d. A. skrev min Ansøgning, men at den først er dateret og indgiven den 16 August. Blandt de flere urene Grunde, som Folk satte i Forbindelse med Rygtet om, at jeg vilde søge Afsked, var nemlig ogsaa den, at jeg vilde blive Storthingsmand. Da de største Taabeligheder ofte vinde mest Tiltro i Folkesnak og da jeg ønskede at afvæbne saa ukjærlige Domme, hvor jeg havde saa let for at gjøre det som her, lod jeg Ansøgningen ligge i min Pult til den 16de August, den Dag, da man skulde vælge Storthingsmænd fra Akershus Amt, hvor jeg er stemmeberettiget». (Om den ved hans Afskedsansøgning fremkaldte Polemik med «Den Constitutionelle» se ndfr. S. 384).

– 381 –

Allerede fra 1831 af var Stabell bosat i Aker, i det lille Hus «Hytten» som endnu staar i Heimdalsgaden ligeoverfor den Grund, hvor han senere lod bygge det større «Heimdalen», lige ved Bygrænsen.

Ved Formandskabsvalget paa Sommerthinget 1839 blev han første Gang indvalgt i Kommunestyrelsen og blev strax Ordfører i Formandskabet.

Han gjenvalgtes for 1841—43 og var senere Bygdens Ordfører uden Afbrydelse fra 1847 til Nytaar 1859. I Aarene 1838 og 1839 var han Formand i Akers Sogneselskab og 1843—45 Forligelseskommissær. I 1843 var han Medlem af den kgl. Kommissjon af 6 Marts s. A. til Afgivelse af Indstilling om Kristianias og dens Forstæders Grænser. Fra 1846 til 1865 var han Formand i Direktionen for Akers Sparebank, hvis Oprettelse og senere store Fremgang efter alles Erkjendelse skyldtes ham.

I 1845 mødte han første Gang paa Storthinget som Akershus Amts 2den Repræsentant. Han indtog strax en fremtrædende politisk Plads paa Thinget, hvor han allerede s. A. blev Medlem af Fuldmagtskomitteen, af Budgetkomitteen og af den ved Storthingets Valg nedsatte specielle Adressekomitte til Besvarelse af Trontalen; i alle tre Komitteer valgtes han til Sekretær.

Som 4de Repræsentant mødte han 1848 og 1851, som 1ste Repræsentant 1854, 1857 og paa det overordentlige Thing 1858.

Da Valget til næste Storthing fandt Sted, var han ved sit Bosteds Indlemmelse i Kristiania bleven afskaaren fra Gjenvalg i sin gamle Valgkreds; i Hovedstaden — af hvis Kommunerepræsentantskab han var Medlem 1859—63 — frabad han sig Valg i 1859, og næste Gang gav man ham blot Plads som 4de Suppleant til Thinget 1862—63.

Da han i 1848 anden Gang mødte paa Storthinget, blev han Præsident i Odelsthinget, hvortil han gjenvalgtes af alle Thing til 1857 — i 1858 blev han Vicepræsident i Storthinget — og var fremdeles fra 1848 Medlem af Valgkomitteen (Formand 1858), af Budgetkomitteen (Formand 1851 —57) og af Fuldmagtskomitteen (1851 og 1857 —58) samt af de vigtigste i Tiaaret nedsatte Specialkomitteer, nemlig i 1848 af Reglementskomitteen, Komitteen ang. Deltagelse i den dansk-tyske Krig og Statslaanskomitteen, i 1854 af Komitteen ang. Neutralitetsbevilgningen, i 1848 og 1851 af de udvalgte Kroningsdeputationer, i 1858 af Statslaanskomitteen (Formand).

I Treaaret 1845—48, da han frabad sig Gjenvalg, var han Statsrevisor, hvortil han var bleven Suppleant allerede 1842, og

– 382 –

1848—57 Administrator i Norges Bankafdeling i Kristiania.

21 Decbr. 1855 blev han regjeringsvalgt Medlem af Direktionen for Hovedjernbanen og fra 1 Januar 1863 af den midlertidige Driftsbestyrelse for Kongsvingerbanen. Som Direktør i Hovedbanen var han sammen med Dr. O. J. Broch og J. Engelstad i 1856 i London for at ordne opstaaede Vanskeligheder i Anl. af Entreprenørerne Ricardo og Bidders Fortolkning af Kontrakten om Jernbanen. S. A. opholdt han sig nogen Tid i Stockholm som Medlem af den norsk-svenske Mellemrigslovkommissjon af 3 Oktbr. 1855 og blev efter sin Deltagelse i dennes Arbejde den 12 Juli 1858 R. St. O. O. «for statsborgerlig Fortjeneste».

Med Dr. O. J. Broch, som havde taget Initiativet, deltog han virksomt i Grundlæggelsen af «Den norske Kreditbank», hvortil Indbydelse udgik fra disse to og 10 andre Mænd 23 Juli 1857 (trykt i Morgbl. 1857, No. 205) og som konstitueredes 12 August s. A., hvorpaa Banken traadte i Virksomhed 1 Oktbr.

Den 15 Februar 1858 blev han ansat som Chef for dette private Bankinstitut og nedlagde den følgende Dag (se Storth. Forh. 1859—60, Dok. No. II, S. 13) sin Stilling som Administrator i Norges Bank.

Ogsaa i Kreditkassens Bestyrelse deltog han nogen Tid som Medlem af dens Repræsentantskab.

I 1863 deltog han i det første skandinaviske nationaløkonomiske Møde i Gøteborg, der valgte ham til Ordfører i Sektionen for Mynt, Maal og Vægt.

Den første Sag, som Stabell blev anmodet om at beskjæftige sig med, efterat han i Begyndelsen af 1831 havde bosat sig i Aker, var en Ansøgning om Forstædernes Henlæggelse til Kristiania By. Først ved Loven af 1857 om Udvidelsen af Bygrænserne, der traadte i Kraft fra 1 Januar 1859, blev denne Sag afgjort; men derved afbrødes ogsaa hans statsborgerlige Forbindelse med Akers Kommune.

For at bringe ham Bygdens Tak og Farvel indfandt den 30 Decbr. 1858 Formandskabet m. fl. sig i hans Bolig og overrakte ham som Hyldnings- og Erkjendtlighedsgave en ved Subskription bekostet 1 1/2 Alen høi Frugtopsats af Sølv (Billede deraf i Ill. Nyhedsbl. 1859, S. 4, hvor ogsaa Stabells Takketale), ligesom det besluttedes for det overskydende Beløb at lade hans Billede male for Kommunelokalet, hvor det anbragtes i 1864, malet af Lorck.

En endnu større og vægtigere Hædersgave, et Par Sølv-Armstager (39 Tommer høje og af mer end 1000 Lods Vægt, Billede deraf i Ill. Nyhedsbl. 1863, S. 126), blev overrakt ham i 1863 fra Indvaanere i Solør og Odalen med Tak for hans Virksomhed for disse Bygder som Chef for Kreditbanken.

Denne hans Virksomhed medførte senere under den store oplandske Krise 1864—65 svære Tab for Banken og ham selv, og under de Bekymringer og Sindslidelser, som fremkaldtes herved, udviklede sig hurtig den Sygdom, som viste sig hos ham i Slutningen af 1864 og hvoraf han døde 21 Novbr. 1865.

Paa hans Grav paa Vor Frelsers Gravlund, nær Henrik Wergelands, rejste Venner ham Vaaren 1868 en Minde-

– 383 –

støtte af Granit (Billede deraf i Skill.-Mag. 1868, S. 385) med hansPortrætmedaljon i Marmor af Billedhugger C. Borch.

Gift 1. gang  i 1831 med Caroline Knudtzon (f. 5 Oktbr. 1806, død 10. Maj 1848), D. af Grosserer i Trondhjem Fredrik K. og Marie Lorck.

Gift 2. gang i 1860 med Theodora Egidius (f. 10 Oktbr. 1828), D. af ovfr. (II. 209) nevnte Toldkasserer G. J. E.

Portræt med biogr. Notits i Ill. Nyhedsbl. 1854, No. 36; med Biografi af Jonas Lie i Ill. Nyhedsbl. 1866, No. 20, 25, 33 og 34; i Skill.-Mag. 1866, S. 17—21. — Nekrologer i Morgbl. 1865, No. 323; Aftbl. No. 275 og 277 (jfr. Thj. Stiftsavis No. 96 og 99); Aftpst. No. 272; Norsk Handelstidende I, No. 26; Bergensposten 1865, No. 94; Ill. Nyhedsbl. s. A., S. 216. — Mindedigte i Morgbl. 1865, No. 326 og Jonas Lie’s «Digte», 1. Udg., S 64—67 og (et andet) i 2. Udg., S. 11 fg. — Mindetale i Kreditbanken af Tho. Joh. Heftye i Morgbl. 1866, No. 50 (ogsaa i Aftbl. s. A., No. 42). — Jfr. B. Moe : Efterretn. om Storthingsmænd, S. 134; T. Lindstøl : Storthingsrepræsentanter og Suppleanter 1814-91, S. 128; E. Bøgh : Erindringer fra mine unge Dage (Kbhn. 1894), S. 370 fg. ; Statsraad J. H. Vogts Optegnelser I. 341 og II. 115; V. Vislie : A. O. Vinje, S. 55 fg. ; P. Holmsen: Kra. politis historie, S. 235 fg. ; [N. Dahl og O. Løberg:] Ellevte ord. Storthing (Kra. 1845), S. 10 fg. ; L. K. Daa : Varsko (Kra. 1846), S. 61, 87, 114 fg., 121, 127; samme : «Brev til Morgenbladet» (Kra. 1846); samme : Om Grundlovsforslagene (Kra. 1847), S. XVI fg. ; samme: Om Reformer i Stortingsvalgene (Kra. 1847), S. XVI fg. ; [G. A. Berg :] Storthinget i 1851 (Chra. 1853), 3. 5, 8 flg., 20, 22; A. O. Vinjes Skrifter i Utval, I. 375; IV. 217 fg., 246—53; V. 238 fg.; D. Meidell : Paa Kryds og paa Tvers I. 236 fg.; Tids-Tavler II. 286—307, jfr. 378 af L. Kr. Daa; Den norske li,i^3ti6en6e 1847, No. 83, 84 og 113 («L. Kr. Daa’s Opgjør med Morgenbladet»); Christiania-Posten 1850, No. 535 og 536 (Om Morgenbladet og Hr. A. B. Stabell.) af L. Kr. Daa; Christiania-Posten 1853, No. 1905 og 1854, No. 1923 («A. B. S. og Morgenbladet») af Rolf Olsen [efter « Østerrisørs Blad»]; Krydseren, mange St., bl. a. 1849, No. 25, 26, 27, 30 og 31 [af O. Richter] og 1853, No. 348; Aftenbladet 1860, No. 43, 49, 57, jfr. 60 («To politiske Personer» d.e. Stabell og O. G. Ueland [af Rolf Olsen]); Aftbl. 1869, No. 1, 2, 7, 13 [af F. Bætzmann]; Dagbladet 1873, No – 20 («En norsk Republikaner»); (J. C. Hellberg) : Mina samtida V. 129; VIII 149; X. 25; XII. 65; Rolf Olsen : Tolvte ord. Storthing (Chra. 1850), S. 85 fg.

Om den Indflydelse, som statsoeconomiske Kundskabers tilkommende Fremgang og Udbredelse vil have paa Nationernes Skjæbne. Efter I. B. Say ved A. B. S tabell. Chra. 1830. 8. 2 Bl., 36 S.

Adresse- Sagen 1848 eller D.’Hrr. Fouchald, Johnsen, Adolf B. Stabell og O. G. Uelands (samt O, A. Krogness’) Forslag til Storthinget om at indgaa med en Adresse til Hs. Maj. Kongen. Samt Debatterne herom i Storthingets Møde den 3die Mai 1848. (Optaget ved Hurtigskrift.) Chra. 1848. 8. XVI S-, 56 S. (Oprindelig udg. uden særskilt Titelblad og først i 1851 forsynet med det her gjengivne, paa hvilket Forslagsstilleren Krogness’s Navn er glemt eller udeladt. Om Adresseforslaget og dets Skjæbne indeholder Skriftet selv Oplysninger, hvorhos henvises til Storthings-Efterretninger 1836-54. III. 471-82; StorthiingsForhandlinger 1848. VI. 937—47, jfr. 972 (Indstilling fra den til Sagens Behandling nedsatte Specialkomite, forfattet af Formanden Prest N. Dahl); F. Bætzmann : Det norske Statsrad 1814-84, S. 81 fg. samt Tids-Tavler II. 291 fg. af L. Kr. Daa, foruden til den samtidige Presse).

– 384 –

Han deltog med G. F. Lundh i Udgivelsen af Den Norske Nærings- og Politiven 1831, hvori af Stabell bl. a. S. 41—59 : Bidrag til Bedømmelsen om Kommuneafgifternes eller Byskatternes Fordeling i de norske Kjøbstæder; S. 62-64 : En svensk Torparkontrakt, meddelt i Overs.; S. 65 fg.: Maadeholdenheds-Foreninger; S. 97 fg.: Fra Redaktionen.

I Morgenbladet begyndte han at skrive anonymt alt i 1829, saaledes i 1829 No, 354 : Om Land og Forprang. – 1830, No. 24 : Om Tillæg til § 8 i Lov om Brændevinsbrænden; No. 134 : Om en hurtigere Postbefordring. — Fra Maj 1831 var han Bladets (dog ikke uavngivne) Hovedredaktør til Sommeren 1857, i hvilken Egenskab han dels foranledigede, dels deltog i den offentlige Drøftning af de fleste politiske og kommunale Anliggender, Bank- og Pengevesenet, m. v.

I 1841 blev han ogsaa Medejer af Bladet og vedblev at være dette til sin Død ; efter denne blev hans Arvinger udløst af Forretningen af Medejersken Enkefru Hviids (død 23 Decbr. 1862) Svigersøn, ovennævnte Livmedikus J. G. de Besche. (Jfr. «Morgenbladet 1819 —1894» (Chra. 1894. 4). S. 9—13, 30 fg., 33 fg., 42 fg).

Blandt Stabells navngivne Artikler i Bladet anføres : 1841; No. 285, 287, 289, 291. Polemiske Artikler mod «Den Constitutionelle» i Anl. af hans Afsked fra Departementet (jfr. Den Const. s. A. No. 284, 286, 288, 290). — 1846; No. 68, 75 og 82 : Ole Gabriel Ueland; No. 221 og 223 : Svar paa L. Kr. Daas «Brev til Morgenbladet». — 1848; No. 126, 131,148 : Om Adresse-Sagen. – 1849; No. 58, 61, 68 : Om Skipper Iversen og Christiania Posten. — 1850; No. 6 : Om Renten ved Akers Sparebank (jfr. No. 29): No. 203 : Om Akers Sparebank. — 1852; No. 90 og 94 : Lidt om Aageri; No. 112 og 116 : Om Disconto-Præmien. — 1853; No. 42 og 1854; No. 242 : Om Akers Kirke. — 1860; No. 18, 22 og 27 : Ole Gabriel Ueland (jfr. Uelands Svar «Gammelt og Nyt» i Aftbl. s. A. No 7). NB : ‘borgerskolens redaksjon : daværende redaktør Friele var sannsynligvis forfatter av Morgenbladets artikler no. 18/22/27, som ble utgitt som svar på Uelands artikkel i «Aftenbladet»s No.7).

I Storthings-Forhandlinger er trykt adskillige Forslag, Vota og Komitteindstillinger, forfattet af ham, saaledes i VII. 169 : Votum imod Forslaget om ved en Deputation at indbyde Kongen til at lade sig krone.

I Decbr. 1830 indbød han til Subskription paa et statistisk Arbejde, til hvis første Afdeling : «Theoretisk Statistik» Manuskriptet paa det nærmeste var færdigt, men det udkom aldrig.

Skriv inn søkeord..