O Herrers Herre og Kongers Konge, Jesu Kristo, al Verdens Dommer og min Gud ! jeg arme og elendige Støv og Aske fremstiller mig for dig; ja fordi du kaldes Barmhjertigheds Fader og al Trøstens Gud, saa vil jeg i dette mit stadige Haab til dig min Broder og Frelser Jesu Kristo, i Hiertens dybeste Ydmyghed med dette mit ringe uværdige Hjertens Offer, nemlig i enfoldige og ringe Sange, haabende, at du o Gud, vil dem naadig antage og høre min Hjertens Begjæring, og ikke tænke paa min Ufuldkommenhed eller ihukomme mine Ungdoms Synder, men være mig en naadig Gud og barmhjertig Fader; thi efter at du kaldes bodfærdige Synderes Ven, saa forskyder (forkaster/red.) du heller ikke Nogen som sætter sit Haab til dig; thi David siger i Ps. 25 V. 3, at alle de som bie efter dig skal ikke beskjæmmes.
Ja jeg opløfter mine Øine til Bjergene fra hvilke min Hjælp kommer. Min Hjælp kommer fra Herren som gjorde Himmelen og Jorden. Ja jeg flyer hen til dig, du Evige, thi du har selv sagt, o milde Jesu : (Joh. 6, 35.) Jeg er det Livsens Brød, hvo som kommer til mig skal ikke hungre, og hvo som tror paa mig skal aldrig tørste, og v. 32 :
– 4 –
Den som kommer til mig skal jeg ingenlunde kaste hen ud.
Saa forkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig, (Ps. 51, 13.) men vær mig naadig efter din Miskundhed, og udslet mine Øvertrædelser efter din store Barmhjertighed. V. 3. Jeg forlader mig paa din store Miskundhed, at du ikke vil hense til min Ondskab, og gak ikke til Doms med din Tjener, thi ingen som lever kan være retfærdig for dig, Ps. 143, 2 V.
Men naadige Gud og Fader ! retfærdiggjør du mig saa bliver jeg retfærdiggiort, helliggjør mig saa bliver jeg helliggjort, og hjælp mig saa bliver jeg hjulpen, og vær du min Ungdoms Leder, Jer. 3, 4. Men som vi allevegne ser i den Hellige Skrivt, at du o Gud, vil have din Lov af Menneskens Børn, saa bør jeg heller ikke at fortie om din Lovs Udbredelse, men kun i min Hjertets Eenfoldighed love dit høie og herlige Navn saavidt jeg formaar; thi David siger i Ps. : Alt som haver Aande lover Herren, Halleluja.
Saa vil jeg og stedse forlyste mig i dit Ord; thi David siger i Ps. 119. v. 22 : Herre ! havde dit Ord ikke været min Trøst, da havde jeg omkommet i min Elendighed. Hvor skulde jeg da ikke meget mere have Guds Ords Trøst fornøden (behov for Guds Ords trøst/red.); ja jeg og alle de som kjender sig for arme og elendige Syndere; thi dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
O fromme Gud og Fader ! beholdt os stedse og altid dit hellige Ord indtil Verdens Ende.
– 5 –
O Gud ! velsigne og bevare stedse og altid dine Ords Lærere, de velsignede Vægtere paa Zions Mure, thi for dem indfalder vor Bøn til dig.
Ja den vise Mand Syrach siger i sin Visdomsb. 7, 30. : Frygt Herren af din gandske Sjæl og holdt hans Præster høilig i Ære. Ja, o Gud ! styrk du dem, hvilke du har sat til at forkynde dit hellige Ord og livsalige Lære, som stedse med Flid, med rigelig Trøst har trøstet mangen en bedrøvet Sjel.
O Fader ! vær derfor velsignet tillige med deres Mund. O ! lad os aldrig savne saadan Sjælespise (føde for sjelen/red.), som er den rette Vei til Salighed. O Gud holdt din trygge Beskjærmelse nu og altid over vort kjære Fædreneland; afvend al Ulykke fra Landets Herre og Konge; o Gud indslut ham i din trygge Beskjærmelse; stat (stå/red.) selv iblandt hans Raad, og lad deres Hjerte altid være henvendt at følge din Villie, saa vil du og velsigne Rige og Land.
O Gud, beskjerm hver en tro Embedsmand baade til Lands og Vands, ja alle og enhver baade i høi og nedrig Stand saavel Fattig som Rig, Unge og Gamle, Store og Smaa; og naar vi skal forlade denne syndige Verden, da lad os betræde den ny Himmel og den ny Jord, det himmelske Herligheds Rige ihvilken Retfærdighed boer; ja did hvor alle dine Børn længes at skue dit dyrebare og blide Ansigt.
O gid at vi alle maa skikke os saa retskaffen for dig imens vi leve her i dennne Verden, at vi efter Døden maa samles glade i dit Evige
– 6 –
blandt alle de Engler og Udvalgte og med dennem istemme den herlige Lovsang for din Herligheds Throne, det frydefulde Halleluja, saa deilig forklaret af Guds blide Ansigts Lys som den udstrakte Befæstnings Skin; dertil bjælpe os Gud af Naade for Jesu Kristi Skyld. Amen.
– 7 –
Fortale.
Synger Herren en ny Sang; sjunger Herrren al Jorden, Ps. 96 v. 1. Saa formaner den hellige Mand David og opmuntrer alle og Enhver til at synge Psalmer til hans Navns Ære og give ham Ære til hans Pris, v. 2, og atter siger han i Ps. 147 v. 1 : Lover Herren; thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er hellig, saadan Lov er smuk.
Heraf se vi at den hellige Mand David, som var en Mand efter Guds eget Hjerte, ynder aandelig Sang; og Paulus vidner tillige med ham, da han siger : (Col. 3, 16) Lader Kristi Ord bo rigelig iblandt eder; lærer og paaminder eder selv med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet i synge yndeligen i eders Hjerter for Herren.
Disse ringe Sange fremføres ikke for Mangel paa Guds Ord; thi Gud være lovet, vi have kristelige Sange og Guds Ord i Overflødighed; men at jeg ikke skal binde min
– 8 –
Tunge med Taushed og aldeles fortie Guds Lov; thi David siger : Det er godt at takke Herren og synge dit Navn Psalmer, du Høieste, Ps. 22, 2.
Og paa det jeg ikke skal regnes blandt den unyttige Tjener som grov sin Herres Gods i Jorden, og paa det at Herren ikke skal sige som han der sagde : du onde og lade Tjener ! hvi aagrede du ikke med dit lille Pund som var dig betroet, Matth. 25, 26.
Thi hvo som ved (vet/red.) sin Herres Villie og ikke gjør den, han skal faa mange Hug. Dog jeg er min Herres ringeste Tjener, men din Lov skal stedse være i min Mund, Ps. 3, 2; thi jeg holder Guds Ord dyrebarere end Guld og Perler : thi hvad kan Guld og Perler udrette til Sjelens Velfærd og Salighed, men Guds Ord er alene den bedste Skat som Møl og Rust ikke kan fortære eller Tyve bortstjæle; thi den Ild, ved hvilken Verden med al sin Pragt skal forgaa, skal altsammen dette Forfængelige fortære hvor kostelig det end synes være; men ved alt dette skal Guds Ord staa bestandig som en Klippe, og paa trygge Forjættelser; thi Jesu siger det selv, at Himmel og Jord skal forgaa, men mine Ord skal ikke forgaa.
Guds Ord er det eneste Middel ved hvilke vi kan finde den rette Vei til Salighed; og som vi stedse ser aandelige Sange har været baade Gud og Mennesket behageligt til Sjælens og Aandens Opmuntring til at love Gud til de sande Kristnes Forlystelse i Gud til
– 9 –
hans Æres Forherligelse og hans Lovs Udbredelse, saa har det og her været min Lyst at nedskrive disse enfoldige Sange; thi David siger Ps. 147, 7. : Sjunger med hverandre for Herren med Taksigelse : sjunger vor Gud Psalmer legende paa Harper. Og Paulus siger, Ephes. 5, 1. Taler hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, synger og leger for Herren i eders Hjerter.
Og som disse hellige Mænd paamiader alle og Enhver at love Gud, hvi skulde da jeg forhindre min Tunge at sjunge mine Sange til Guds Lov; thi som hver Fugl sjunger af sin Neb alt til Skaberens Ære, saa vil jeg som de smaa Fugle udkvidre disse mine ringe Sange; thi smaa Fugle synge sødt.
Da jeg er enfoldig saa er det dog helst for de Enfoldige; thi hvor skulde jeg fremstille mig blandt de Lærde, jeg som selv er Ulærd, saa torde dog maaske en troende Sjel heri finde sin Fornøielse og Aandens Forlystelse i Gud; thi hvor kan en troende Sjel bedre fornøie sig end i Gud og hans Ord.
Saa er det og her mit Forsæt at sammensætte disse Sange, ikke for mig alene, men for alle dem som de værdige at forlyste sig heri, thi endskjøndt de ere enfoldige, saa haaber jeg dog Gud dem naadig vil bønhøre, thi han kræver jo ikke mere end Evne tilstrækker; det er jo hans eget og ikke mit; thi hvor skulde jeg kunne sjunge den ringeste Sang dersom Gud ikke lærte mig denne med sin gode Aands Virk-
– 10 –
ning, hvorfor hans Navn være velsignet.
Vi høre hvor Gud har begavet Fuglene med en sjungende Stemme med hvilke de ofte sjunge hel sødelig og ligesom udkvæde en deilig Lovsang til Skaberens Ære, hvi skulde da ikke meget mere vi, som ere begavede med langt større og ypperligere Gaver, som ere skabte lige efter Guds Billede, ere begavet med en fornuftig og udødelig Aand, med Livsens fulde og stadige Haab at finde Herrens Gode i de Levendes Lande, og er af Gud formedelst Troen forgjættet (lovet/red.) at arve det evige Liv og Salighed hos ham i den himmelske Glæde og Herlighed; hvi skulde vi ikke megetmere udføre vor Stemme til Guds Lov og og Pris og til hans Navns og Æres Forgerligelse; thi Herren siger selv hos Propheten Es. 43, 21 : Det Folk som jeg haver dannet mig, de skal fortælle min Lov, og David siger Ps. 69, 35. : Himmel og Jord skal love Herren, Havet og alt det som vrimler derudi.
Bør vi da ikke mere end Havet og dets vrimlende Dyr at love vor kjere Frelser som haver forløst os fra den evige Død, og med sin Død forhvervet os det evige Liv; ja om vi kunde med Englestemme synge med tusinde Tunger, da var han det værd den treenige Gud.
Ja jeg vil med min svage Tunge udsjunge disse enfoldige Sange til vor Guds Lov.
– 11 –
Men om Nogen skulde indfinde sig af den spottende Hob at laste og tale ile de om disse Sange, dem beder jeg at de heller tier derom, thi det skal ingenlunde være til Fornærmelse, og synes du de ere slette og ringe, som de jo ogsaa ere, saa udfør du en herligere og bedre til Guds Ære om Evnen er, men hvis ikke da tie; thi det skal mig jo ikke fortryde men langtmere fornøie, for Gud bør have sin Lov af alle og enhver, thi han har det fortjent for sin naadige Omhu og faderlige Omsorg med Menneskenes Børn.
Men du fromme og gode Læser ! ihvo du est, som skjønner heri med Sagtmodighed og betragter med Fornøielse, du søger heri din Sjæls Fornøielse og Aandens Opmuntring i disse ringe og enfoldige Sange; thi se hvor liden og ringe de Smaa Blomster i Sommerens Grønne end ere, saa sanker dog Bierne sød Honning deraf; saa ere og disse Sange ringe og enfoldig forfattede; dog torde Sjelen finde heri en aandelig Opmuntring og sød Smag paa Saligheds Frugter.
Er vor Tunge svag og ufuldkommen her i Ufuldkommenheds Land til at udføre Guds Lov i fuldkommen Maade, saa kjender dog Gud vor Svaghed, og saa bør vi dog at berømme og prise hans Navn saavidt vi formaar; men naar han den gode Gud vil af sin Naade og Barmhjertighed omskifte os fra jordiske til himmelske, og
– 12 –
opløse disse jordiske Trængsels-Baand og ledsage os fra denne Verdens mørke Bolig ind i sit lyse himmelske herlige Paradis, da faar vor Tunge Fuldkommenheds Klang til at udsjunge Guds Lov og istemme med de hellige Engle Guds vor Frelsers Lov og Pris, og tilbede hans Navn.
Ja, Velsignelse og Ære, og Tak og Pris og Kraft og Styrke være vor Gud fra Evighed og til Evighed. Amen.
På side 13 begynner sangene : som vi ser av innholdslisten over, er første sangen hans : «Jeg, o Gud, vil vove til..»
– og før denne sangen – og de påfølgende 19 sangene – henfører han dette lille dikt, temmelig sikkert hans eget :
I Jesu Navn ! at sjunge Jeg nu begynde vil.
O Jesu ! rør min Tunge Og giv mig Kraft dertil.