«det kirkelige møde paa horten den 18de maj 1869» : femte – og siste – del referert i «tunsbergeren» for 9. juni 1869

– hvilket var i onsdagsutgaven – nr. 46 (les foregående del 4 – i nr. 45 – her) :

Det kirkelige Møde paa Horten den 18de Mai 1869. (Slutn. fra f. No.)

Da Diskussionen nu syntes hovedsagelig at ville holde sig omkring «Menighedsraadet», oplæste Ordføreren de tilbagestaaende Sætninger (17-24), der omhandler «den organiserede Kirke; Sognemenigheden og Landskirken», – medens man derimod paa Grund af Tidens Knaphed enedes om at forbigaa Afsnittet om «Kirke og Stat».

Bugge præciserede det foreliggende Diskussionsthema som et Spørgsmaal om Menighedsraad og Kirkemøde, d. e. : de tvende Repræsentationer for Sognemenigheden og Landskirken, som bør gives fuld Anledning til at udtale sig gjennem disse sine Organer, forinden den lovgivende Statsmagt bør kunne træffe nogen Afgjørelse i de rent kirkelige Sager, d. e. alt hvad der angaar Bekjendelsen, Gudsdyrkelsen og Tugten, i hvilke Sager Statsmagternes Bestemmelse ikke bør have bindende Gyldighed, uden at Kirken gjennem sine Repræsentationer har givet sit Samtykke.

I de «fælles eller blandede» Sager, saasom hvad der angaar Eden, Ægteskabet osv. bør Kirken ogsaa paa samme Maade høres. Herom ønskede Taleren (Bugge/red.), at Diskussionen nu væsentlig burde dreie.

Ordføreren (Munch/red.) var enig i det i de foreliggende Theses opstillede Krav paa Bekjendelse hos den Forsamling, som skal repræsentere Menigheden, ikke alene fordi Vantroen vil forsøge paa at træde op indenfor Menigheden ogsaa hos os, men ogsaa fordi Menighedens Udkaarede har den Opgave at repræsentere Kirken udad til ligeoverfor Verden, og fordi det nu er paa høi Tid, at vi faar en virkelig kirkelig Lovgivning, og det bør dog stilles nogen Garanti for at de, der skal give KirkenLove, ogsaa staar paa Kirkens Grund.

Taleren maatte spørge : har vi eller har vi ikke kirkelige Love ? Præsterne er ved Ed bundne paa de gamle Bestemmelser, vor Landslov indeholder om kirkelige Ting, og dog ved (vet/red.) man ikke, hvilke af disse der skal regnes blandt de antikverede, og hvilke der skulle fremdeles gjælde. Disse Bestemmelser paabyder Præsten at øve Kirketugt; – men, tør vi Præster vel røre ved dette Punkt ? Aa nei, Klogskab byder nok, at vi ikke gjør det ! Hvem skal nu være med i Fornyelsen af det kirkelige Lovværk ? Dog vel ikke Kirkens Fiender ? Derfor maa der af disse kræves en Bekjendelse, lad være at man endog maa lade sig nøie med et Minimum af Bekjendelse.

Lægmand Nils Johan Vetterstad mente, at den største Del af Lægfolket var enig i, at der bør gjøres noget for en Kirkeforfatning, baade, som Ordføreren havde bemærket, for Lovgivningens Skyld og end mere for Kirketugtens. En Præst tør ikke nu øve Kirketugt ! Det er dog for ilde ! Vel nok, at vi Lægfolk har Frihed til at dyrke vor Gud : men Ordet byder : elsk Din Næste som Dig selv – og Præsten er ogsaa vor Næste, og vi maa hjælpe ham til Ret til at udøve sit Embede efter Guds Ord. Vil en Præst nu øve Kirketugt, bliver han »«suspenderet». Vi kommer nødvendig til det Resultat, at her maa gjøres noget, og efter Talerens Formening var ingen Fordring i de opstillede Theses for stræng efter Guds Ord. Dette forbyder os at kaste Perler for Svin og Helligdommen for Hunde. Taleren sluttede med at opfordre til Bøn.

Deinboll maatte dog holde frem, at det ogsaa under nærværende Forhold er muligt at øve Kirketugt, og vi Præster kan ikke her erklære os fallit. Vistnok medfører Udøvelsen heraf nogen Vanskelighed, som vilde lettes ved et Menighedsraad; men han antag dog, at den forrige Taler i noget for stærkt Grad havde gjort Anvendelse af Ordførerens Udtalelser.

Ordføreren (Munch/red.) antog sig ikke misforstaaet; det var dog vitterligt umuligt at øve den Kirketugt, som Loven byder Præsten, det vil sige: Loven er ikke tidsmæssig. Thi, en Herrens Tjener faar i vor Tid høre meget ilde, om han kun i al Kjærlighed træder advarende hen til et Menighetslem, saa det altfor tydeligt skjønnes, at i vor tugtløse Tid taales ikke Kirketugtens Udøvelse selv i dens allermildeste Form. Her staar vi altsaa ligeoverfor et saare vigtigt Spørgsmaal : Har vi eller har vi ikke en kirkelig Lovgivning ? Vi Præster har dog som sagt aflagt Ed paa en saadan, og den trykker den Ed ! Altsaa trænger vi en Fornyelse af vor kirkelige Lovgivning og Lovgivere, der bekjender sig til Kirkens Tro.

Mælum fremhævede ogsaa Bekjendelsens Nødvendighed, fordi man uden denne var Udsat ikke blot for at faa Fritænkere med i Repræsentationen, men ogsaa Methodister og Frikirkelige, der jo nu færdes indenfor Menighederne.

Morten Rognstad (eller Rolstad ?) trode, at Mistilliden til den paatænkte Reform skrev sig for en stor Del fra manglende Bestemmelser for en betryggende Bekjendelse. Uden denne vil et Menighedsraad virke kirkeopløsende.

Skolelærer Larssen og Bibelbud Mælum vekslede derpaa nogle Ord om Menighedsraad og Medhjælperinstitution, hvilken sidste Larssen fandt mere stemmende med G. Ord end det første.

Skolelærer Sogn trode sig kompetent til at erklære for Østlandets Vedkommende, at man der med Glæde vilde modtage en Kirkereform med Repræsentation osv. paa de Betingelser, som Bugges Theses stiller (altsaa under Garanti af en aflagt Bekjendelse), for hvilken Oplysning Hr. Sogn modtog Ordførerens særdeles Tak.

Herman Hundere (Lægmand) mente imidlertid, at det ikke kunde negtes, at Lægfolket nærede ikke liden Frygk for den omhandlede Reform; thi man ved (vet/red.) ikke. hvad den kan bringe. Dog, det er nødvendigt at lære; thi det har idag vist sig, at man heller ikke ved, hvad man har : først idag havde nemlig Taleren hørt, at der ikke gives nogen Kirkeforfatning for vort Land, og at vi ikke eiede brugbare Kirkelove. Det var derfor rimeligt at Lægmanden nok ønskedeat være med paa Forbedringsarbeidet, bare Stillingen virkelig kunde forbedres. Der var flere Grunde forhaanden til Lægfolkets Frygt i saa Henseende. For det første saa havde man hidtil mærket saa liden Imødekommen mod de Raad, som Lægfolket har tilladt sig at give. Lægfolkets Misnøie med Læsebogen og Skoleloven er overseet af Præsteskabet : idetmindste har man ingen lydelig Samstemmen i Lægfolkets Klager fundet hos Theologerne. Muligt, at dette kan hidrøre fra Mangel paa en Kirkeforfatning, hvorunder Lægfolket fik udtale sig, –- og kunde en Reform i denne virkelig bøde herpaa, saa – – men der raader i saa Maade megen Frygt, Frygt ! Give Gud, den vilde vise sig unødig; i saa Fald skulde Lægfolket være de første til at kaste den (frykten/red.) fra sig. Saa var det angaaende Bekjendelsen ; ja, den maatte kræves; men Taleren vilde have Troesartiklerne bekjendt «i den Form, som er kommen til os fra Reformatorerne».

Sogn var atter oppe og opfordrede bare til at «plante og vande» og saa vente Vekst af Herren.

Forstander Erlandsen (fra Tønsberg) gjorde gjældende, at det »kristelige Lægfolk» lige fra Hans Nilsen Hauges Tid har holdt sig Hauges Testamente efterretteligt og i Stilhed øvet Kirketugten sig imellem saaledes, at den, som omgikkes uskikkelig, nedsattes i de øvriges Agtelse, idet der gik Breve og Meddelelser derom Vennerne imellem, medens Synderen paamindedes og advaredes i Kjærlighed. Forsaavidt øvedes dog virkelig Kirketugt i Landet. Imidlertid var det nu glædeligt at høre, at det kristelige Lægfolk kunde paaregne Støtte hos Præsterne ogsaa. Hvad Bekjendelsen angaar, stemte Taleren med Bugge, da det gjælder efter Guds Ord at «prøve Aanderne»; men han fandt det fornødent at tage Luthers Forklaring af Troesartiklerne med.

Bugge forsøgte derpaa at bringe under Diskussion «Kirkemødet» eller Landssynoden som Deltager med Storthinget i den kirkelige Lovgivning.

Sogn moverede derpaa noget om Afstemning og Brynhild Kasa talte paa sin storslagne Vis om den «djupe Kløfta», som antages at finde Sted imellem Præst og Lægfolk, og som maatte fyldes, før et Kirkemøde vilde lykkes; en Lars Olsen erklærede Sagen fremdeles at være uklar for mange men anbefalede Sammenkomster mellem Præst og Lægfolk, at Kløften kunde fyldes, da Lægfolket gjerne rettede sig efter en troende Præst; Ordføreren (Munch/red.) anbefalede ligesaa Menighedsmøder og kom saa atter ind paa Sagen ved at fremstille Landssynoden som en konsekvent Følge af Menighedsraadets Indførelse, da den større Samling, Kirkemødet, forholdt sig til Landskirken som Menighedsraadet til den enkelte Lokalmenighed.

Bugge fremholdt derpaa Landssynodens, Kirkemødets, egentlige Bestemmelse, som var den at udgjøre en lovgivende Forsamling ved Siden af Storthinget. Det skulde bestaa af Præster og Lægfolk, valgte i det særegne Øiemed at del tage med Storthinget i det kirkelige Lovværk. Noget lignende findes nu i alle Lutherske Lande paa Danmark og Norge nær. I Danmark har dog en Kommission under Overveielse, hvorledes en kirkelig Repræsentation ogsaa der kan gjennemføres, og hos os bliver Synoden ligervis en Nødvendighed.

Da Storthinget er valgt i et politisk Øiemed, bør det ei være ene om den kirkelige Lovgivning; Storthinget er derhos bekjendelsesløst, dets Medlemmer kan tilhøre andre Kirkesamfund og bør dog saaledes ikke give Love for den lutherske Kirke i Landet.

Kaldskapell.Lange vilde endnu kun tilføie, at naar han havde sluttet sig til Deinboll angaacnde de forlangte Garantier for den kirkelige Repræsentation, da frygtede han ikke for at have stillet sig som den, der tager det let med Garantier. Han erkjendte, at Landsmødet som Repræsentation for Kirken forudsatte Garantier, og fandt vistnok, at disse blev svage nok, naar de blot fulde søges i Konfirmationen og Nadvernydelsen; men paa den anden Side kunde han ikke se nogen større Sitkerhed i en udvortes Bekjendelse af Daabspagten; da maatte dog noget Hensyn til Liv og Levnet danne en større Betryggelse.

Hermed sluttede Debatten. Ordføreren holdt en kort Slutningstale; Raadmand Ebbel takkede «Grevskabernes kristelige Forening» for det istandbragte Møde. Der var idag talt om en Kløft, som Taleren rignok ikke kjendte til, – men om den eksisterede, følte han sig overbevist om, at der idag var givet mangt et Bidrag til dens Udfyldelse.

Ordføreren blev takket og gav Bugge Tak for hans oplysende Foredrag, og Pastor Hartmann, Præst paa Horten, afsluttedeMødet med Bøn og Velsignelse.

 

Skriv inn søkeord..