– for «Onsdagen den 8. Maji 1799»; et svært interessant innlegg avgitt av en anonym, tydeligvis fra en borger bevandret i teologien – og samtidig fra ett av de stedene som den myndighetenes bekjentgjørelse i «Collegial-Tidende» nedenfor referert viser til; dette er i nummer 19 og det vises til et innlegg en stund forut – i nummer 15 – et innlegg forfatteren av denne artikkelen oppfatter som en anklage mot mennesker i Modum, Hogsund (Hokksund) m. flere steder ved å gjøre dem ansvarlige for at myndighetene varsler å gjøre inngrep mot den økende forekomst av rundtreisende lokal-predikanter;
– men merk til slutt de siste 3 avsnitt – som virker som avis-redaktørens korreks av artikkelens innhold – les selv og bedøm – og les innlegget i nr. 15 (Tillæg) og 16 her – før eller etter du leser det nedenstående :
I Anledning Collegial-Tidenden, som bekiendtgiør Øvrighedens Foranstaltning, bifaldet af det Højkongelige Danske Cancellie, om at paagribe nogle Mennesker fra det smaalehnske Amt, som forskiellige Steder have søgt at opkaste sig til Almuens Lærere i Religions Sager, og dømme disse, som til Tugthuusstraf, har en Anonym i Tillæg til Intelligentsbladet No. 15 d. A. villet ligesom paabyrde os paa Modum, i Hogsund (Hokksund/red.), Christiania og Opsloe, hvilke Steder Collegial-Tidenden nævner; dette indrykkede underlige Avertissement, hvis Forfatter dog tydelig sees af den at være enten den, ved sine eventyrlige Omflakninger og mageløs ufornuftige Skriverier vidt berygtede, Hans Nielsen Houge, eller en af hans Consorter; i det ringeste kan de Fornuftige iblandt os ingenlunde hverken have forfattet eller ladet forfatte bemelte Avertissement, thi, naar disse saa kaldte Hellige løbe om fra Sted til andet og med hylende Stemme, fordrejede Øjne og hængende Hoveder fordømme Fornuft og Undersøgelse i Religionen, raabe paa blind Troe eller paa Straf, Djevel og Helvede over dem, som ville prøve og beholde det Gode : Naar de præke David Hollazen (D. Hollatz – 1648-1713 – en luthersk ortodoks teolog/red.), Magister Peter Olivarius Bugge og deres eget Tant, som eneste Vej til Salighed og derunder forkynde den ufornuftigste og ubarmhiertigste Blodtheologie : Naar disse Bogstavmennesker uden Christendoms Aand, Lærdom og Forstand rive mange Sprog (skriftsteder/red.) i Biblen ud af deres Sammenhæng , ride stivt paa Ordens uden at kjende eller forstaae Meningen, thi som ganske ulærde Mennsker kunne de umulig forstaae den sande, virkelige Mening i de mange bibelske Sprog de bruge, og nu med saadanne Sprog fordømme uden al Barmhjertighed til Helvedes Pøl og Pine, der at steges og brændes evindelig, Alle, de være hvo de være ville naar de ikke tænke, som de — hænge med Hovedet, som de — ville troe og blive salige paa samme Maade, som de : Naar de af
Aandssvaghed, Lyst til at glimre eller vel som ofteste af den dummeste Hovmod, da de ansee sig selv alene at have Ret til Himmelen, udskielde alle præster i Landet — et Par Stykker undtagne — for falske Lærere og stræbe ret alvorlig at indbilde Menighederne, at de ere det : Naar de ved deres vidtløftige Snak om en grusomt straffende Gud have styrtet den Svagsindede og Eenfoldige i Angest og Fortvivlelse og nu fraraade ham aldeles at aabenbare sin Sieletilstand for sin Præst, men derimod paalægge ham, at han i Stilhed skal oppebie den hellig Aands umiddelbare Oplysning og Naadens Trøst : Naar de sammenkalde Almuen og denne ej alene øder Tiden, ja hele Uger i Rad, men tillige ikke sielden ender Samlingen med Uordentligheder, Kaartspil, Drukkenskab og andre Synder : Naar de af dem virkeligen Forvildede intet andet ville giøre, end læse, løbe om og opvække, som de kalde det, andre : Naar deres Lærdomme ligefrem foranledige Feighed, Aandssvækkelse og Dorskhed til Alleting, nedværdige Mennesket til en langt ringere Skabning end Fæet, drage det ned i Sindsusselhed og slavisk Frygt for Gud : Naar de eller Magister Peter Olivarius Bugges Huuspostil, den de søge overalt at indhandle i Menighederne, lære : at Mennesket er af Naturen uduelig til alt Godt — at alt Menneskets eget Arbeide, at ville omvende sig, er unyttigt og forgieves — at Mennesket har medfødt Fiendskab mod Gud og Jesum — at endog det dydigste og mest retskafne Menneske dog er en til Fordømmelse værdig Synder— at Forløsningsværket er saaledes beskaffent, at Jesus umulig kan blive Andet end Syndens Tiener og Befordrer — at Menneskets ørkesløse (unyttige/meningsløse/red.) Troe paa Jesum alene gjør salig — at Synderen, endog den ugudeligste, behøver kuns at beraabe sig paa Jesu Blod og Død for at faae Syndsforladelse og Naade— at vi behøve ikke at arbejde og stride, thi Jesus har arbejdet for os — at Verdens Syndegield igiennem alle Evigheder er betalt, altsaa, hvilket følger deraf, at Mennesket igiennem alle Evigheder har Frihedspas paa at synde — at Fortvivlelse om egen Kraft er Begyndelse til Troen paa Jesus, og flere saadanne aldeles uchristelige Lærdomme, som i den ubegribeligste Ufornuft staaer nedskrevne i bemelte Hr. Bugges Huuspostil, 2det Oplag, trykt i Kiøbenhavn 1795 nesten paa ethvert Blad; See f. Ex. Pag. 14, 53, 129, 136, 163, 166, 219, 297. 427, 508, 597, 627, 644, 716, 749, 750.
Naar disse saa kaldte Hellige bruge saadan Adfærd og under Trudsel om Djevel, Fordømmelse og Helvede præke saadanne Grundsetninger til Salighed, der saa ganske aabenbarligen stride baade mod Fornuften og vor Frelser Jesu og hans Apostlers Lærdomme og derved forvilde, engste og ulykkeliggiøre den svagsindede eenfoldige, men ofte gode, Christen, saa han i dyb Sielesorg, Grublen og Uvirksomhed hentæres og haster Graven i Møde, eller og i Aandsforvirrelse og Sværmerie indbilder sig
kaldet af Gud og drevet af den hellig Aand og derpaa begynder med rasende Sandseløshed at præke den samme Suurdei for andre, hvilket allerede ofte er skeed, saa tvivler vel ingen Forstandig paa, at jo den fornuftigere og mere christelig oplyste Deel af os paa Modum, Eger, Hogsund, Christiania, Opsloe, Krogstad, Skibtved, Trøgstad, Edsberg, Rakkestad, Thunøe, Fredrichstad, Raade, Rygge og andre Steder, hvor disse omvandrende Mennesker have arbejdet paa at indsnige sig med deres Vildfarelser, ret takker Øvrigheden for dens Foranstaltning at ville skille os ved disse virkelige Løsgiengere, lære dem at være rolige og smukt i deres Ansigtes Sved hjemme at æde deres Brød, paa det ikke Landet ved deres Sværmerie skal blive opfyldt med ørkesløse, dorske, ufornuftige eller nedtrykte modløse Dagdrivere.
Vi ønske ligesaa lidt, som Øvrigheden, at de skulle forfølges, thi det er mod al christelig Tænkemaade, men vi bede kuns, at disse unødvendige og ubudne Gieste, som blot forstyrre Orden og Sindsroe — ville (som vil/red.) æde og drikke, men ikke arbejde, maatte efter Anordningerne henvises til deres eget Sogn, og der sættes i aarlig fast Tieneste, at de kunne vænnes til, som Paulus skriver 2 Thess. 3 — 12, at arbejde i Stilhed og æde deres eget Brød.
Hvad der i Intelligenz-Bladet No. 18 er mældt om det Lys, som i Drammen og dens Egne frembrød i Aarene 1742 og 43, havde Anmelderen gjort bedst i at fortie, da Han maae være uvidende om det i bemældte Aar (1742/43/red.) overhaandtagende forargelige Sværmerie, der blev udbredet ved en Bølle (Søren Bølle/red.), en saa kaldet Purke-Niels og en Skoemagersvend, kaldet Døberen, hvilke, i Følge Kongl. Ordre, efter Øvrighedens Foranstaltning bleve paagrebne, og satte i Forvaring paa Christianiæ Raadstue, hvorfra de med Skibs-Lejlighed bleve deporterede ud af Landet.
Af disse vil dog de sande Christne i Drammen og flere Stæder ikke rose sig af at være en velsignet Levning. Nej de
sande Guds Tilbedere opbygge sig indbyrdes i Stilhed, blive med Gud i deres Kald, men løbe ikke, som Hans Houge og andre lade Buge og Dagdrivere, der ikke gibbe arbejde, om i Landet, og saaledes æde stiaalet Brød.
At de Fornuftige og Retsindige i Eger have klaget over be overhaandtagende Uordener, som bisse Sværmere der have foraarsaget, det kan Justitsraad og Amtmand Lange, som har modtaget deres Klager, bedst bevidne.
Overalt maae de være meget taabelige, som enten spilde deres Tid paa at høre disse vankundige Svadseres Væv, eller finde Smag i det forvirrede Tøj, som Hans Houge har ladet trykke.
________________ NB : innskutt fra ‘borgerskolen’ : det etterfølgende anførte må være å anse som en reaksjon avgitt av bladets redaksjon eller av en annen anonym innsender – klart er det imidlertid at denne kommentar sterkt tar de omreisende talere, inklusiv Hans Nielsen Houge (Hauge) i forsvar :
Uvidende om Forfatteren af det tilførte udi tillægget af Norske Intelligens-Seddel No. 15. 1799, men giennemlæsed, og synes af Stiilen at være af den ved Bønder-Præsterne saa meget efterstræbede uskyldige Hans Nielsen Houge, hvis Udtrykke ikke fortiener en saa bitter Bulle som den, Ditto (den samme/red.) Sedler No. 16 udtørnede, formodentlig fra et Vaticanum paa Landet, i en saa farlig Hensigt at ophidse Landets Øvrighed til, uden Undersøgelse øg Forhør, ulovlig at arrestere, straffe og forjage de arme Mennesker, som efter Guds Aands Drift og Kald forkynder Jesu Evangelii Lære, hvis sande Lys nu med Kraft begynder igjen at frembryde her udi Drammen Egne, ligesom og skeede udi Aarene 1742 og 43, hvoraf vi indtil denne Dag endnu har en liden velsigned Levning.
Dyrekiøbte ! men mod egen Overbevisning spottende Forfatter af ovenmeldte sidste, betænk dig, du er nær overgiven til at troe Løgn, og selv svadser og sladdrer du, uden at randsage og see det er Jesum i hans lille Hiord du forfølger; tag dig til Hierte hans Ord Math. 23 C. 13 V. og videre, forsee dig til, at du ikke efter Døden af Aands Angest skal tale, sukke og sige af Visd. Bog 5 Cap. 2 til 5 V.
Dit ovenmeldte myndige Udtryk er ikke Giendrivelse værd, thi det har Modsigelse af Vankundighed nok i sig selv, som bekræftes af nogle 100 opvakte Siæle udi Eger Præstegjeld, som med Glæde have antaget Ordet og viser det udtrykkelig i deres Levnet, dog i Skrøbelighed som Nye-fødde til Guds Rige.