christen (kristen) madsen : en kjent dansk bonde og leg-(læg-)prædikant

– her presentert av L. Koch i Dansk biografisk Lexikon – XI Bind, s. 7 – 8 :

Madsen, Christen, 1776-1829, Lægprædikant, er født 1. Marts 1776 i Munkebo Sogn.

Han var gift med Mette Marie Nielsdatter, og de ejede et Hus paa Bregnør Mark ved Kjærteminde.

I denne By var der en Kreds, der holdt smaa gudelige Forsamlinger; af denne blev Christen Madsen 1819 vakt, og efter en haard Bodskamp blev han for den øvrige Del af sit Liv den betydeligste Leder af de Forsamlinger, som bredte sig over hele Fyn.

Han var en vel begavet Mand, øvet i at tale, fordi han sædvanlig havde været Skaffer ved Egnens Gilder.

Da Bevægelsen bredte sig, blev der 1821 indledt Undersøgelse, de opvakte fortrædigedes paa forskjellig Maade, Sognefogeden og 2 Mand sattes til at passe paa, at de ikke kom sammen.

Christen Madsen skrev da en Ansøgning til Dronningen; men i denne havde han tillige beskyldt sin Sognepræst, C. S. Andresen (I, 255), for «at henvise dem til Kortspil, Drik og Dans».

Han blev da tillige med en Meningsfælle, Rokkedrejer Jens Frederiksen fra Skanderborg, der var kommet til Fyn, arresteret, og der blev anlagt offentlig Sag imod dem. Hans Defensor indgav «ej som Defensor for disse Personer, men som følende Menneske» et Andragende om, at Retssagen maatte blive standset, men Avtoriteterne vare betænkelige herved, da der var et stærkt ophidset Modparti, saa det let kunde ske, at de opvakte vilde komme til at lide personlig Overlast.

Arrestanterne løslodes dog mod Kavtion. Christen Madsen synes at have lovet ikke at holde Forsamlinger, før Dommen var faldet; men Sagen trak længe ud, og Løftet blev ikke holdt.

Fyns Gouvernør, Prins Christian, antog sig de opvaktes Sag og ønskede, ligesom Christen Madsens Sagfører, at den private Sag mellem ham og Præsten skulde skilles fra den offentlige; men derpaa vilde Kancelliet ikke indlade sig, eftersom han, da Sagen anlagdes, ikke havde holdt Forsamlinger af den Art, at han kunde dømmes for dem.

Sagen gik da sin Gang og paadømtes ved Højesteret 1829; men Christen Madsen var død 19. Febr. s. A. (kun 52 år gml./red.).

– Han var en alvorlig og oprigtig Mand; men som sædvanlig var Forskjellen mellem Guds og Verdens Børn det Hængsel, hvorom hans Prædiken drejede sig. Forfølgelsen, siger han, «kommer fra Slangens Sæd (de ugudelige) over disse (de fromme), som ere af Kvindens Sæd», og dette belægges med mange Skriftsteder.

Rugaard, Fremrag. danske Bønder S. 169 ff.
L. Koch, Den danske Kirkes Hist. i d. 19. Aarh. II, 33 ff.

L. Koch.

Skriv inn søkeord..