– «En Prædikensamling med Billeder og Biografier». Norsk Forlagsselskabs Forlag. Kristiania 1909.
Pastor Howard J. Walle.
Hans Selvbiografi lyder saaledes :
Efter Opfordring skal jeg herved nedskrive nogle Erindringer af min Livshistorie i Haab om, at det kan blive til Opmuntring og Guds Forherligelse.
I de nogle og tyve Aar, jeg har virket i Guds Vingaard, har jeg høstet mange Erfaringer og den største Erfaring er dog den, at Gud er trofast til sine Løfter.
I en ung Alder, ca. 20 Aar, kaldte Gud mig til at gaa ind i hans Vingaard, for at arbeide for Sjæles Frelse. I hele denne Tid har Gud staaet mig trolig bi i mine ringe Bestræbelser for at fremme hans Ære og udbrede hans Rige.
Om jeg end har været en af de mindste fremgangsrige Prædikanter i vor Kirke, saa ærer jeg dog Gud og glæder mig ved, at mit Arbeide ikke har været forgjæves, thi nogle er førte til Jesus.
Ca. 15 Aar gammel gik jeg tilsøs. Jeg var ude en Sommer, og da jeg kom hjem om Høsten begyndte jeg at gaa paa Methodisternes Møder i Arendal. Jeg blev kalt til Erkjendelse af min Synd, men fik ikke Fred med Gud førend den følgende Sommer. Pastor A. Olsen virkede da i Arendal. Den Gud særskilt brugte, som sit Redskab, for at drage mig til sig, var min Søster. Hun havde fundet Fred med Gud og hun talede med mig, bad for mig og Gud hørte hendes Bønner.
Følgende Vaar tog jeg atter ud tilsøs med en liden Brig «Ora Labora« (arbeid og bed). Her ombord var jeg alene den, der vilde tjene Gud og trods Modstand og Forhaanelser fik jeg der smage den Guds Fred, som overgaar al Forstand.
Jeg fortsatte med Sølivet til jeg var ca. 18 Aar.
Min Moder, Ingeborg Bjørnsen, døde da jeg var 13 Aar og min Fader Jørgen Bjørnsen døde, da jeg var ca. 17 Aar gammel. Mine Forældre var almindelige Bondefolk, der boede paa Gaarden Walle i Gjerstad Sogn mange Aar, indtil de flyttede til Gaarden Maland i Søndeled Sogn, hvor jeg blev født 1ste Marts 1855. Samme Aar flyttede de til Gaarden Tybakken paa Tromøen ved Arendal. Der levede jeg mine Barne- og Ungdomsaar.
Nogle af de deiligste Ungdomsminder, knytter sig til den sidste Tid af mit Søliv. Jeg kunde ofte paa mine Vagter ombord, gaa og græde af Glæde, over Guds rige Velsignelse til min Sjæl. Jeg fik en rig Erfaring paa, at Gud kan føde sine Faar, omendskjønt de er afskaarne fra at mødes i Guds Hus fra Søndag til Søndag for at høre hans Ord.
Det sidste Skib, jeg var med, gik jeg fra i England for at reise hjem. Jeg havde tænkt at gaa paa Navigationsskolen.
Straks jeg kom hjem, begyndte jeg at deltage i Møderne og virke for Gud. Den første jeg tror, som blev vunden for Jesus, ved mit Arbeide, var min Skolekommerat, en ung Pige, der blev syg og døde og paa Sygeleiet fik Fred med Gud.
Med Navigationsskolen blev der intet af, thi Menigheden vilde have mig paa den da paatænkte Missionsskole. Jeg blev optaget paa Missionsskolen og der’ fik jeg mange gode Lærdomme, der senere har været mig til stor Nytte.
Høsten 1876 blev jeg ansat som Pastor A. Olsens Hjælper i Stavanger, hvor jeg forblev som saadan til Sommeren 1877. Derefter blev jeg ansat som Pastor Rings Hjælper i Kristiania, med særskilt Ordre til at virke paa Kampen. Under den Tid blev vort første Kapel paa Kampen bygget. Samme Vinter blev jeg nedlagt i en haard Sygdom (Nervefeber).
Herren opreiste mig igjen af min Sygdom, men paa Grund af, at jeg saa hurtig efter min Bedring blev forflyttet som Forstander til Høland og Eidsberg mit i en haard Vinter, fik jeg en Svækkelse, der vil følge mig til min Grav. Havde jeg forblevet, hvor jeg var, og erholdt god Pleie og kraftig Næring, vilde jeg have kommet over Følgerne af en saa haard Sygdom, men det blev ikke Tilfælde. Jeg faar dog haabe. at Herren har vendt ogsaa det til mit bedste.
Jeg var i Høland og Eidsberg ca. 1 1/2 Aar og Herren velsignede Arbeidet. En herlig Vækkelse brød ud i Tesebygden, som er en Del af Trygstad Sogn. Der er fremdeles en god Virksomhed og Menigheden har et pent Kapel.
Jeg blev sendt fra Høland fil Kristianssand for der at begynde Virksomheden. Paa Veien til Kristianssand stansede jeg en kort Tid i Arendal, hvor jeg blev ægteviet med Theresie Larsen den 24de Oktober 1878. Med hende, som min trofaste Hjælper reiste jeg til Kristianssand i Haab og Tillid til Guds Bistand.
Jeg blev ikke skuffet. Herren aabenbarede sin Arm til Frelse for mange fattige Syndere. Da jeg det følgende Aar maatte forlade Stedet, efterlod jeg en kjær Venneflok, som stod færdige til at organisere Menighed, hvilket og skede straks, min Eftermand, Pastor P. Olsen, kom.
Fra hvert Sted, hvor jeg har været, kunde jeg anføre meget, men for ei at blive trættende, vil jeg blot anføre de Steder, hvor jeg har været ansat :Stavanger, Kristiania, Høland og Eidsberg, Kristianssand, Skien, Sarpsborg, Odalen, Hønefos, Horten, Skien, Fredriksstad, Moss, Kragerø og nu Laurvig.
Paa disse Steder har jeg været fra 1 til 3 Aar. Paa flere af disse Steder har Herren brugt mig, uværdige, til at lede større og mindre Vækkelser. Den største Vækkelse, jeg har faaet lede, var paa Horten, hvor mange blev omvendt til Gud.
Da jeg kom til Skien anden Gang, mødte mig den tunge Sorg, at min Hustru døde. Hun døde 23de Juli 1887. Vi havde været gifte i 9 Aar og havde havt fem Børn, hvoraf de fire lever. Jeg kan ikke skrive saa vakkert om hende, som jeg ønsker. Hun var elsket af Gud og elsket af Mennesker, ædel og dygtig, som yderst faa. Hun levede et helt Liv i Gud og for Gud. Hun var min store Hjælper; thi naar jeg var ude i min Mesters Gjerning, sad hun hjemme og bad for mig.
Hun døde som hun levede; thi hun eiede Seier i Livet og eiede fuld Seier i Døden.
Efter 3 Aars Forløb indgik jeg atter i Ægteskab den 14de August 1890 med Marie Nielsen, der er mig en trofast Hjælper i Hjemmet og i min Gjerning.
I Stavanger 1879 blev jeg ordineret til Diakon og i Laurvig 1881 blev jeg ordineret til Ældste.
I disse nogle og 20 Aar har jeg reist fra Sted til Sted og forkyndt Evangeliet. Hvor mange, jeg har vundet for Jesus, hvor mange der er blevet trøstet, veiledet og styrket paa Veien, ved mit Arbeide, vil først Evighedens Morgen klart vise.
Herren har bevaret mig i sin Naade, saa jeg glad kan raabe : «Abba Fader !« og glæde mig til den Stund, naar jeg ved Guds Naade skal høre : «Vel gjort, du gode og tro Tjener — gaa ind til din Herres Glæde !«