– presentert i “Strømme af Naade. En Prædikensamling”. Norsk Forlagsselskabs Forlag. 1909.
Fra s. 40 – 46 :
Pastor Steen A. Steensen blev født den 25de Novbr. 1831 paa Gaarden Haatvedt i Holden, nedre Telemarken. Hans Forældre, Kristopher og Anna Steensen emigrerede med sine Børn til Amerika i 1851 og bosatte sig i Heartprairie, Wisconcin.
Pastor Willerup, der i den Tid var Prest i Amerika, kom ogsaa til dette Sted for at prædike Guds Ord i et Skolehus, der laa i Nærheden af deres Hjem. Til disse Opbyggelsesmøder kom ogsaa Steensen, og Ordets kraftige Prædiken virkede saaledes paa ham, at han kom til alvorlig Vækkelse, og under haard Kamp med Gud fik han Tilgivelse og Fred.
Saasnart han havde modtaget denne Velsignelse, gik han til sin Moder og fortalte hende om denne Forandring, der var foregaaet i hans Hjerte. Aandens Vidnesbyrd var saa klart og Glæden saa usigelig stor. Dette Vidnesbyrd havde slig Virkning paa Moderen, at ogsaa hun begyndte at raabe om Naade for sin Sjæl og modtog snart den samme Velsignelse. Hans Fader og flere af hans Søskende samt nogle Familier i Nabolaget blev omvendt til Gud.
En Menighed blev stiftet og en Kirke bygget paa Faderens Eiendom. Pastor Willerup var deres første Prædikant, og hans Navn vil aldrig blive forglemt paa dette Sted. Pastor Steensen var dengang ca. tyve Aar gammel. Han følte Kald til at arbeide for Herren, og som Følge heraf tog han til Universitetet i Racine, Wis., hvor han i det engelske Sprog tog sine Eksaminaer og fik sin theologiske Uddannelse som Prædikant.
Han tilhørte Wisconcin Konferense og blev i 1857 ordineret til Ældste af Biskop Ames. Hans første Ansættelse var Menigheden i Racine, Wis.; men her havde han ikke længe virket, da der kom en Skrivelse fra vor Kirkes daværende Missiossekretær, Dr. Durbin, dateret Filadelfia 12te Juli 1858, hvori Missionssekretæren paabyder ham at gaa til Norge for med Kraft at fremme det saa lovende paabegyndte Missionsarbeide.
Steensen ankom saaledes til Sarpsborg i 1858, hvor Pastor O. P. Petersen modtog ham, og hvor de begge for en Tid arbeidede sammen, og hvor netop da den store Lærestrid fremkom fra de lutherske Prester.
I Oktbr. 1860 blev han forflyttet til Fredrikshald (Halden), hvor det behagede Herren den 16de Novbr. at tage hans kjære Hustru fra ham. Denne Sorg nedbøiede for længere Tid hans Helbred, dog ivaretog han sin Gjerning og flere Sjæle blev vundne for Herren.
I 1863 blev han forenet i Ægteskab med Julie Gustava, født Winberg. I 1864 blev han forflyttet til Kristiania, hvor han i 1865 stiftede Menigheden paa Grimerløkken. I 1866 flyttede han atter til Sarpsborg og betjente Menigheden i fire Aar. I 1870 ansattes han i Horten og forblev ogsaa her i fire Aar. I denne Tid, altsaa i 1872, fik han Pastor A. Olsen til at betjene Menigheden i sit Sted, medens han efter fjorten Aars Missionsarbeide her i Landet fik nogle Maaneders Permission for at reise over til Amerika for at besøge sin Fader, Kristopher Steensen, der i flere Aar havde virket i Missionens Tjeneste derover og som endnu prædikede i Kirken paa Hjemstedet i Heartprairie. Hans Moder og to Søskende var gaaet hjem til Gud.
Steensen havde længe følt Nødvendigheden af en høiere Skole iblandt os, og da Generalkonferensen netop dengang var samlet i Brooklyn, opholdt han sig her i seks Uger for at faa Anledning til at tale med Konferensens Medlemmer, og for at indgive en Petition om Hjælp til Oprettelse af et Gymnasium for vordende Prædikanter og andre, der ønskede at frekventere en kristelig Læreanstalt. Hans Iver og Anstrængelser for denne Sag er der ikke Plads for her. Resultatet var, at Amerikanerne vilde komme tilhjælp, naar de norske først havde gjort, hvad de kunde.
I 1874 blev Pastor Steensen atter forflyttet til Kristiania for at overtage Ledelsen af den theologiske Skole, og som Redaktør for vor Kirkes Organ her i Landet. Paa Grund af Svaghed var en af de andre Prædikanter hans Hjælper for Menighedsgjerningen. I 1875 blev han sendt til Drammen. Her udgav han Ansøgning til Generalkonferensen om at faa vor egen aarlige Konferense i Norge, hvilket blev indvilget. Efter et Aars Ophold i Drammen blev han atter sendt til Kristiania, hvor han med svag Helbred endnu arbeidede etpar Aar. Da vor Konferense i Juli 1878 var samlet i Kristiania, kom Biskop Bowman og Brødrene til ham og tog det sidste Farvel. Den 2den Aug. 1878 endte hans jordiske Strid. Han gik triumferende ud af den stridende Kirke hernede for at indgaa til den seirende bag Død og Grav.
Hans udvalgte Salmevers var dette :
„Den Grund, hvorpaa jeg bygger, er Kristus og hans Død, i Jesu Korsets Skygger er Sjælens Hvile sød;
Der har jeg fundet Livet, selv er jeg intet værd, hvad Jesus mig har givet, det gjør for Gud mig kjær“.
Dette blev svagt sunget for ham af hans Hustru en liden Stund før Aanden forlod ham. Hans jordiske Levninger blev udbaarne fra den 1ste Methodistkirke, hvor Pastor Willerup holdt Ligtalen, og de blev nedsænkede paa Vor Frelsers Gravhøi, hvor Pastor M. Hansen talte ved Graven.
Pastor Steensen efterlod Hustru og fem uforsørgede Børn. Den yngste Søn var syv Aar gammel. Han er nu gaaet ind i sin Faders Arbeide.
Nedenstaaende Digt, som Broder Steensen selv har forfattet under sin Vækkelsestid, og hvori han saa kraftig og klart beskriver sin Omvendelse, tror vi vil blive læst med særlig Interesse, og vil paa samme Tid danne et skjønt Minde om vor hedengangne Ven og Broder.
I Skoven, hvor jeg bad og raabte, min Sjæleangest tungt opsteg
fra Kam’ret, hvor jeg var ofte, kaldte høit paa Gud og skreg.
¤
Min Sjæl maa her dog snart forsmægte, om du ei nu forbarmer dig:
Lad ei Satan mig anfægte, o, kjære Gud ! tilgiv du mig.
¤
Folk om mig sagde : „Han er daarlig; han gaar jo rent ifra Forstand”.
Det hjalp blot, at jeg mer alvorlig hengav mig til min Frelsermand.
¤
Ni Døgn jeg stred med Syndens Smerte, Nat og Dag i Bøn til Gu
før Gud gav Fred i Sjæl og Hjerte, og dannede mig til sin Brud.
¤
Syndens Løn Gud har mig slcaanet, atten hundrede og femti tre.
Den niende af Mai Maaned — jeg nød min Synds Forladelse.
¤
Jeg blev saa glad og vel tilmode; det halve ei udsiges kan,
thi Jesu Blod kom mig tilgode, jeg Seier vandt ved min Frelsermand.
¤
Hjælp mig, min Gud, at jeg beholder, hvad du har lagt udi min Sjæl,
at Kjød og Blod mig ei forvolder med Satan Syndens visse Del.
¤
Men at jeg alle Livets Dage i Bøn og Tro her stride maa,
da vil jeg ikke se tilbage men med Guds Børn til Himlen gaa.
¤
Kom, Slægtninger ! kom, mine Venner ! ja, kom, og ser, hvad Gud har gjort;
han Naade endnu vel forlener (tilbyr), stans, før I er ved Helveds Port.
¤
Husk paa, at I paany maa fødes, og Satan af jer Sjæl maa ud,
om vi hos Gud igjen skal mødes, saa vi kan blive Jesu Brud !