– som utgjorde første del av den «avis-feide» som utspilte seg i bladet «Intelligens-Sedler» våren 1799 – på det tidspunkt da Hans Nielsen Hauge (Houge) for alvor var begyndt sin omreisende aktivitet ut over landet og der flere av hans venner også tok til å reise omkring – dog ikke i det omfang som kjennetegner Hauges eget virke, fram til han ble satt fast høsten 1804; men vinteren 1799 var det stadig sterkere påtrykk fra øvrigheten for å begrense denne «lære-aktivitet», i flere tilfeller kom dette press fra «bonde-prester», dvs. prester ute i distriktene og et øket initiativ fra øvrigheten ble bekjendtgjort gjennom de såkalte «Collegialtidenderne», som bragte denne type nyheter, at noe måtte gjøres for å begrense «ondet»;
– men her svarer helt tydelig noen blant de omreisende og ivrige unge venner av Hauge – les dette første innsendte i nr. 15 her – med den inntrengende appell til slutt :
Vi er blitt underrettet af Collegialtidenderne med Posten den 27de Martii 1799 at Den høje Øvrighed af Akershuus Stift og Budskerud Amt har befalet et lade paagribe som Løsgiengere nogle Personer der har været i vore Steder og Sogner
til vores fælles Opbyggelse for at opmuntre, lære og lede hverandre, som sande Christne bør at holde Guds Ord højt og i Ære, gjøre derefter, gierne høre og lære af hverandre.
Vi forhaaber, at Øvrigheden haver giort dette av Uvidenhed eller mislig Forstaaelse paa Sagens rette Beskaffenhed.
Hvad gavner det en i Tid og Evighed at følge Guds Bud, som af os i Mangfoldighed kan bevidnes, at naar vort syndige Væsen bliver afstaaet og vi blive forligte med Gud ved Jesum Christum, da giver det Trøst og Fred i alle Trængsler; thi om vi end af vore Formænd skulle blive trængte til det yderste, saa er det ikke at agte mod den evige Herlighed; og da Guds Langmodighed har skaanet vore Lande for store Plager, som vore Misgierninger vel har fortjent og med sin Langmodighed ventet efter vor Omvendelse, skulde vi nu foragte hans Naades Tilbud, da maatte vi vente hans grusomme Straf.
Og som vor Villie er at vandre Livsens Vej til Lyksalighed, følge Guds Ords rette Lære, saa mottager vi med Glæde Høj eller Lav som vil undervise os i Følge Bibelens hele Grund, naar De selv gaar Veien og bliver i Sandhed, thi ellers kan De ikke forstaae den; desforuden kunde den eene Blinde lede den anden og De begge falde i Graven.
Da vor højeste Lyst er at være Øvrigheden underdanig, naar De følger Kongens Lov, der erkiender Guds Lov for den
Højeste og er indsat til ikke at bære Sværdet forgiæves, men skal straffe det Onde og beskytte det Gode, saa kan De ikke ansee disse Personer for Løsgiængere, der besøger sine Venner, arbejder paa at tiene Gud og sin Næste, haver mere Lyst til at hielpe og give end at være til besvær og tage; men ellers matte dem ansees for Løsgiengere, som vanker omkring med Comoedier og anden syndig Øiens-Lyst, trækker store Penge af Folk, eller og De der driver ufornøden Handel, der ikke er nyttig i Tiden at opholde Legemets Nødvendighed til Siælens Befordring i det Gode, men fordærver begge tillige i Helvede, med Had uden mod Synden og bliver vrede paa den som straffer det Onde, ja bruger Slag, bander og tager Guds Navn forfængeligt, lever i Fraadserie og Drukkenskab, Gierrighed og Bedragerie, at straffe saadanne med de Hyrder der føder sig selv, I som laster og dræber Faarene. Hoseas 4 C. og Mic. 3 Cap., 11 V. Esech. 13 C. Math. 23 C. Joh. 17 C.
NB. Dette maae ingen ansee for at vi vil være opsætsige og tænke vi vil hævne, men vor Hensigt er at overbevise; og naar da den høje Øvrighed vil indhente nøjere Undersøgelse, saa skal De faae Sandheden at vide. Vil De forfølge, da vil vi taale og blive i Sandheden til det yderste.