– av «Onsdagen den 22. Maji 1799» – og dette er et anonymt innlegg – men svært interessant for den tiden vi her taler om : Hans Nielsen Hauges begynnende virksomhet omkring i hele Norges land; det er samtidig et tilsvar til det en anonym innsender i nr. 19 (les det her) skriver krasst imot Hauge og hans venners virksomhet. Umiddelbart etter dette innlegg følger et annet med samme budskap som det du kan lese nedenfor;
– les derfor det første innlegg i nr. 21 her :
Et godt Træ kan ikke bære ond Frugt og et raadent (råttent/red.) Træ kan ikke bære god Frugt, Math. 7 C. (kapittel/red.) 18 V. (vers/red.).
Hvad Hiertet er fuldt af, løber Munden over med; er det fuldt af Kierlighed til Gud og Næsten, da maae Mund og Pen vidne derom; er det fuldt af det modsatte, bær (bærer/red.) det frem af sit onde Liggendefæ (skattkiste/red.), hvilket er tydelig at see af Intelligens-Bladet No. 19, hvor mere end en heel Side er skreven fuld af Usandhed øg Urimeligheder, om de Mennesker af Smaalehnenes Amt, der af Gud er opvakt til at forkynde og udbrede Hans Ære.
Forfatteren udskriger deres Troe og Lærdom for falsk (hvilken dog, naar Undersøgelse derom skeer, vil findes at være rigtig og reen efter den Hellige Skriftes og Lutheri Lærdom); men man kan finde god Grund til hans Ud(e)ladelser, naar man seer hen til , at den sikkre Synder bliver mere og mere forstyrret i sin Roe, han vil ikke lade af (opphøre med/red.) at synde, og naar han det ikke vil, bebrejdes han snart af Samvittighed, snart af et andet Menneske, der kan kiende noget til Syndens Onde og hvad Løn derpaa vil følge, hvorfor han udbryder med sit Ord, at De fordømmer Folk til Helvede.
Denne Sætning, skiøndt den er usandfærdig, maae man sætte frem til Lyset og besee den, muelig vi kan finde Aarsagen dertil : Af Lovens Prædiken, som den der aabenbarer Synden og er vor Tugtemester til Christum, Gall. 3—- 24 V, maa da altsaa det forvendte Omdømme rejse sig, men du tager fejl min Ven; det var jo daarligt at du ville bilde nogen ind (innbille noen/red), at et Menneske kunde fordømme, nej, du veed ikke hvad du siger, de advare dig kun fra den uundgaaelige Død; alle skal møde for (Gud/red.) paa den yderste Dag, og da veed du vel hvem der skal dømme; frygt ham og lad dig lede ved disse og andre Guds retsindige Lærere til at kiende ham ret, og du skal selv erfare det vil koste Kamp mod Kiød og Blod og Verden uden om, at følge ham efter, Lucas 14 C 26, 27, han, nemlig Jesus Christus, skal dømme Jorderige med Retfærdighed, Apost. Gier. 17 C. 31 V.; at være og blive forligt med Gud formedelst Jesum, paa denne Side Graven, er vel en Sag af yderst Vigtighed, og dertil udfordres at aflægge Løgn og tale Sandhed hver med sin Næste.
Nu begynder Forfatteren at giøre deres Lærdom om igien, Linie 31, og i Steden for De forhen fordømte Folk, saa siger han sig nu selv tvertimod (motsier han seg selv/red.), og at De lære Mennesken (menneskene/red.), at man kan blive salig uden at tænke sig om og undersøge sin egen Tilstand, lægger til Grund for saadan Lærdom David Hollazen (d.e. David Hollatz (Hollatius), tysk luthersk teolog 1648-1713/red.), P. Bugge (Peter Olivarius B.s huspostill/red.) og flere saadanne Skrifter, som man ikke eengang kjender, og at disse skulle være recommenderet (anbefalt/red.) af Hans Houge; men ligesom det første er Usandhed (dvs. saliggjørelse uten refleksjon/red.), saa er og det sidste (Hauges anbefaling/red.), hvilket kan bevidnes af mange 100de Mennesker; hvad han (Hauge/red.) derimod recommenderer, er den hellige Skrift, Lutheri Skrifter, Joh. Arndts og flere saadanne, der lære Guds Vej rettelig, og at den der vil arve Guds Rige skal korsfæste Kiødet med sine Lyster og Begieringer, Gall. (Galaterbrevet/red.) 5 C. 24 V., Rom. (Romerbrevet/red.) 8 C. 13 V.; det er nok denne Sak der er dig og dine Collega forargelig, thi den ved Synden fordærvede Natur kan ikke finde sig i dette; Fornuften forstaar Sagen bedre, den vil ved dens saa kaldede rette Brug og den deraf virkende Dyd og Retskaffenhed sette igiennem (gjøre salig/red.); men uagtet Fornuftens rette Brug ikke forkaster, saa kan man dog let beholde et stolt og opblæst Hjerte, og saa længe det hersker, er ikke Naadens Aand kommen til at virke, thi Gud staar de Hoffærdige (stolte/red.) imod, men giver de Ydmyge Naade, 1 Petr. 5 C. 5 V. (1. Peters brev 5. kapittel osv./red.), og Evangelii Lære siger os at Fornuften maae underkastes Troens Lydighed; Fornuften kan ikke fatte Christum, men Troen, som virkes ved den Hellig Aand; hvor denne fæster Rødder, der opkommer en nye sønlig Lydighed mod Gud og hans Bud , og af denne nye Lydighed maae følge Troens Frugter i et nyt levnet, om Mennesket skal være en frugtbar Green paa Christi Legeme efter Joh. 15 C. (Johannes Evangelium 15 kapittel/red.).
Man vil gaae forbi Forfatterens anden gientagne Snak om Henviisning til Dievel og Helvede, og undskylde ham.
Hvad man kan formode om ham, er : at det maae have været med ham som med Baals Propheter, 1 Kong. 18 C. 27 V., de raabte til Afguden, men han hørte ikke; saaledes har vist og din Samvittighed raabt til dig, søg Guds Ord og see om du finder nogen Sag mod dem; men Sandserne har sovet, Forstanden manglet Lys af Guds Ord, eller maaske grundig Underretning om de ting han skriver om, Villien har hast at skaffe med (tatt overhånd/red.), mere at forringe Guds Værk, end at lære at kiende og undersøge det; thi havde han det giort, havde han i Steden for Grovhed vist funden Pilati Svar til Jøderne : Jeg finder ingen Skyld i disse Mennesker.
Tilsidst takker han Øvrigheden fordi de eftersøger dem, hvilket enhver Retsindig vilde giøre med (også ville gjøre/red,), dersom De Mennesker gjorde ondt; men nu, da man ingen Sag kan finde, uden med den giørlige Christendom, med stræbende urimelige Beskyldninger, saa vil nok enhver retsindig Øvrighed, der kjender sin Overdommer efter Viisd. 6 C. nok vide hvad han skal giøre.
Endelig faaer han fremsat et Sprog af 2 Thess. 3 C.— 12 V., som han efter Fornuftens Tænkemaabe driver hen (anvender/red.) paa disse (Haugianerne/red.). Vi vil see om vi kan finde Pauli rette Meening, og hvorpaa samme i vore Tider kan hentydes : Han (Paulus/red.) taler i 11 V. om saadanne som drev ufornøden Handel, altsaa ikke om de der talede Guds Ord, nej, men ingen maae være anderledes; der maae paa de Tider, saavelsom nu, have været Gøgelspillere (gjøglere/red.) og andre unyttige Kunster, hvilke han fraraadede dem.
Nu i vore Tider er jo Forfængeligheden større og ikke mindre : Luftspringere, Comoediespillere, Linjedandsere, mechaniske Kunstnere og mere saadant Narrerie tager overhaand, og hvormed Mennesket underholder Kiødets Lyster. Dette maae vel kaldes unyttige Kunster, ja gid visse Grene af saadanne ikke havde indsneget sig i vore Templer, at det kunde hede af Luc. 19 C. 46 V.; saadant trækker store Penge af (ut av/red.) Landet og giver intet, derfor bedre var de Penge anvendt til Landets Trængende, der er Kiød af vort Kiød.
At Landets Øvrighed med den mildeste Omhue sørgede for at sætte Grændser for saadant, vilde vist enhver Guds og Fædrenelands Elsker glæde sig ved, og at derimod Gudsfrygt, hvilket bringer Velsignelse med sig i Tid og Evighed, maatte beskyttes og blomstre i vore Egne.
Til Slutning vil man bede dig, forsøg (søk blant/red.) dine Venner paa de opregnede Stæder, om det er Folk som er frie for aabenbare Laster, saasom : Dukkenskab, Banden 0. s. v., for hvilke N. L. (Norges Lover/red.) 2 Bogs 4 Cap. 13 Art. og 5 C. 24 Art. determiner (bestemmer/fastslår/red.) Kirkens Disciplin; see videre Gall. (Galaterbervet/red.) 5 C. 19 – 21, at det ikke tvertimod maae klages af Davids 37 Psal. 12 — 14.
— her finner ‘borgerskolen’ å skulle innskyte innholdet av teksten i denne 37. Davids salme, versene 12 – 14 (1915-oversettelsen) : «12. Den ugudelige optænker ondt imod den retfærdige og skjærer Tænder imod ham. 13. Herren ler af ham; thi han ser, at hans Dag kommer. 14. De ugudelige drager Sværdet og spænder sin Bue for at fælde den elendige og fattige og slaa dem ihjel, som vandrer oprigtig».
Man agter ikke at indlade sig i Ordstrid, men kun at forfægte Sandheden, søm ikke bør ligge i Skiul; ønsker dig og enhver at maatte komme til Sandheds Erkiendelse.