– 1814 – 1880; Andet Bind – s. 571 – 578 : (en svært fyldig presentasjon av Hauges liv og det skrevne av/om ham/red.);
Hauge, Hans Nilsen, blev født paa Gaarden Hauge i Tune Prestegjæld 3 April 1771.
Faderen Nils Mikkelsen var fra Gaarden Evinrød i Glemminge Sogn og blev gift med Maria Olsdatter (død 1 Januar 181 1, 76 Aar gl.), med hvem han fik Gaarden Hauge, hvor han døde 10 Januar 1813, 81 Aar gl.
I sit 16de Aar blev Sønnen konfirmeret. Han syslede derefter med de mest forskjellige Ting, var en Tid Lensmandskarl hos sin Broder Ole Nilsen H., beskjæftigede sig med Snedker– og Smedhaandverket, drev paa Birøgt, dyrkede op smaa Jordstykker, han forpagtede, og drev Smaahandel.
Et kort Ophold i Fredriksstad, hvor han i 1795 tog Tjeneste hos en Enkemadame Kruse, blev af afgjørende Betydning for hans indre Liv.
Efter Forældrenes Ønske kom han i samme Aar hjem igjen fra Byen og sysselsatte sig nu med almindelige Gaardsarbejder, til en Vaardag i 1796 det aandelige Gjennembrud i ham fandt Sted og han besluttede at følge Kaldet til at optræde som Lokalprædikant.
Ved St. Hanstid 1796 reiste han til Kristiania for at faa trykt sit første Skrift “Betragtning over Verdens Daarlighed” og opholdt sig igjen om Høsten s. A. i flere Maaneder dersteds for at paaskynde Trykningen saavel af dette som af sit andet Arbejde “Forsøg til Afhandling om Guds Visdom” — begge Skrifte forfattede i hans Hviletimer fra Gaardsarbejdet —, medens han tillige nyttede Tiden til at lære lidt af Bogtrykkerkunst og Bogbinderi.
Kort før Jul vendte han hjem til Tune og efter Nytaar tiltraadte han sin første Rejse (til Moss, Kristiania og Drammen) som Lægprædikant og Kolportør af sine Skrifter.
Fra nu af vandrede han om i hele Norge og kom i Aarene 1798— 1804 næsten til hver Krog i Landet, til mange Byer og Bygder mange Gange; han udstrakte endog sine Rejser til Danmark (Kjøbenhavn, Sjælland og Jylland helt ned til Christiansfeld).
Disse Rejser i de to Riger ophørte ikke, selv efterat han i 1801 havde taget Borgerskab som Kjøbmand i Bergen, hvorfra han drev en udstrakt
– 572 –
Handels- og Fabrikvirksomhed og satte andre ivej med Raad og Daad.
Hans Virksomhed som Lægprædikant blev imidlertid ikke uanfægtet. Allerede paa en af sine tidligste Rejser var han ved Juletid 1797 under et Ophold i Fredriksstad bleven arresteret, men efter Amtets Ordre snart igjen løsladt; i de følgende Aar led han til forskjellige Tider under de forskjelligste Paaskud samme Skjæbne og idømtes engang i Throndhjem en Maaneds Tugthusstraf som Løsgjænger.
Men i 1804 blev han efter gjentagne Klager fra Gejstligheden fængslet i Kristiania den 24 Oktbr., anklaget for Overtrædelse af Konventikelplakaten af 13 Januar 1741, medens hans Skrifter — for “at standse de skadelige Følger, en videre Udbredelse af disse kunde medføre” — ved Plakat af 5 Juli 1805 blev beslaglagt (jfr. Collegial-Tidende 1805, No. 29).
Der afhørtes Vidner i Sagen næsten hele Landet rundt, og dette i Forbindelse med de den Gang langsomme Kommunikationsmidler udhalede Sagen saaledes, at den vårede i 10 Aar. I de første Aar af denne Tid sad Hauge fængslet i Kristiania, i Begyndelsen sammen med de værste Forbrydere; senere formildedes hans Kaar noget, og i 1809 blev han endog taget ud af Fængslet for under Krigen at oprette Saltkogerier flere Steder paa Vestlandet, men blev efter at have udført dette Hverv sat ind igjen i Fængslet, hvorfra han først i 1811 efter manges Forbøn blev løsladt mod Kaution.
Da der endelig skulde falde Dom i hans Sag, indstillede Aktor ham til Strafarbejde paa Livstid; ved Dom af 4 Decbr. 1813 blev han ilagt to Aars Strafarbejde, men ved den endelige Overkriminalrets Dom af 23 Decbr. 1814 blev han frikjendt for videre Tiltale mod en Mulkt af 1000 Rd. S. V. og Udredelse af Sagsomkostningerne ; det paa hans Skrifter lagte Beslag blev endelig hævet ved kgl. Res. af 14 Juni 1816 (se Rigstid. s. A. No. 55).
Han gik ud af Fængslet økonomisk ruineret og med ødelagt Helse.
Ved Venners Hjælp fik han kjøbt Gaarden Bredtvejt i Aker, hvor han nu bosatte sig, gjenoptog sin Forfattervirksomhed og sin industrielle Bedrift, og tilbragte Resten af sit Liv i Ro til sin Død den 29de Marts 1824.
I sin Lære indskjærpede han især Omvendelse og et stille Levnet og henviste med stort Alvor til Verdens Ende som nærforestaaende. Den gejstlige Stand som saadan ansaa han for unødvendig og han krævede for enhver af sine Tilhængere Ret til gejstlig Virksomhed, naar Guds Aand dertil tilskyndede og dueliggjorde ham.
Hans Tilhængere “Haugianerne” eller “Hauges Venner”, spredte over det hele Rige, holdt sig længe efter hans Tid samlet i et Slags religiøst Vennesamfund med nøje indbyrdes Forbindelse, uden dog at træde ud af Statskirken eller i væsentlige Punkter at afvige fra dennes Lære.
Gift 1. Gang – 27 Januar 1815 Andrea Andersdatter Nyhus fra Nes paa Romerike (død 19 Decbr. s. A.)
Gift 2. Gang – 22 Januar 1817 Ingeborg Marie Olsdatter (f. paa en Plads
– 573 –
under Fossum Jernværk 1791, død paa Tønsæt 13 Juli 1872 som Enke efter Christen Dahler, Storthingsmand fra Akershus Amt 1839, hvem hun ægtede 26 Maj 1826).
Beskrivelse over H. N. Hauges Reiser, vigtigste Hændelser og Tildragelser (Chra. 1816, se ndfr.).
Af særskilt udgivne monografiske Fremstillinger af hans Liv merkes følgende : 1) A. C. Bang : H. N. Hauge og hans Samtid. Chra. 1874- 8. 4 BL, 552 S. — 2) J. Belsheim : Om H. N. Hauge. Kra. 1881. 8. 46 S. —3) Michel Grendahl : Om H. N. Hauges Liv, Virksomhed og dennes Følger. Thjem 1849. 8- 2 BL, 80 3. — 4) O. Olafsen : H. N. Hauges Biografi. Molde 1877. 8. 17 S. – 5) Olaf Røst : H. N. Hauge, et Livsbillede fra Norges nyere Kirkehistorie. Kra. 1882. 8 176 8. —6) Olaf Røst : Nogle Bemærkninger om H. N. Hauge og hans Retning. Thjem 1883. 8. 192 3. – 7) [Sylvester Sivertson:] Haugianismen, dens Historie og Væsen. Chra. 1833. 8. 123 S. —8) S. J. Stenersen : H. N. Hauges Liv, Virksomhed, Lære og Skrifter. Kbhvn. 1827. 8. 162 S.
—Portræt med Biografi (udførlig) i For Fattig og Riig 1887, No. 39 fg. hvor tillige Billeder i Træsnit af hans Fødested i Tune (S. 357), af Eker Papirmølle (S. 365) og af Gaarden Bredtvejt (S. 373); i Ill. Tid- II. (Kbhvn- 1860-61), No. 97 af Ludvig Wagner; i “Tyristikker til Arnen i Hjemmet”, udg. af N. J. Sørensen (Frstad. 1879), S. 125-28 af Udg., jfr. S. 58-62 af Olaf Røst; i A. F. W. J. Prytz : Nogle Vidner i Kristi Kirke (Kra. 1885), S. 62-86; i “Stille Timer” (Kra. 1884) S. 131—42.
— Bidrag til Samtidens Dom om ham findes i Fallesens Maanedsskrift I. 77-89, II 319-46, IV. 463, V. 88-130, VI. 135 og 523 samt IX. 519 (af Eiler Hagerup);
Norske Intell.-Sedler 1799, No. 15 TilL, 16, 18, 19 og 21; Berg. Adr.-Cont. Efterr. 1802, No. 18 og 27; Lærde Efterr. 1805, S. 480; Den norske Rigstid. 1816, No. 55; Staüdlins u. Tschirners Archiv II. 354—93 af Jens Møller og V. St. 2. S. 237-76 af F. W. v. Schübert; P. T. Hanson : Winterreise durch Norwegen, S. 75 fg., Pavels’s Dagbogs-Optegnelser 1815 — 16, fl. St. (se Reg.).
Jfr. Art. T. O. Bache i dette Værks 1ste Bind S. 148 fg. samt derhos : Coll.-Tid. 1809, S. 535 fg.; Kbhavns Skilderi 1817, No. 37 og 1824; Lærde Efterr. 1807, No. 37—38 af P. E. Müller; Fædrenelandsk Nekrolog, udg. af F. Thaarup, S. 295— 302; Skill.-Mag. 1854, No. 25 og 26; Vidar No. 85 fg. ; Morgbl. 1840, No. 241, 253, 267, 270, 277, 286, 313, 314, 315 Till.; Den Constitutionelle 1840, No. 241, 246; Nationalbladet III. 145-46, IV. 19-20, V. 2-3 og 199; Maanedsskrift f. Literatur II. (Kbh. 1829), S. 175-85; Norsk Maanedsskrift, udg. af P. A. Munch, IV., hvorimod Bemærkninger i N. Kirketid. 1860 No. 3;
A. C. Bang : Den norske Kirkes Hist. efter Reformationen, S. 125 fg. ; G. Kent : Hvorvidt kan man tillægge H. N. Hauge kirkehist. Betydning ? (Kra. 1883. 4); R- T. Nissen : De nordiske Kirkers Historie, fl. St. (se Reg.);
D. Thrap, Bidrag. t. d. n. Kirkes Hist. i 19. Aarh. I. 28-40 og II, H. 1. fl. St.; “H. N. Hauge og Lars Oftedal”, (Tillæg til “Vestlpst.”1881, jfr. Stav. Amtstid. s. A. No. 303);
H. J. Myhrebøe : Oplevelser og Erindringer (Kra. 1882). fl. St.; E. Mau : W. A. Wexels’s Liv og Virken, fl. St. (se Reg.);
L. Daae : Thjems Stifts geistl. Hist., S. 217, 238; A. Faye : Chrsands Stifts Bispe-historie, fl. St. (se Reg.);
P. B. Lassen : Beretn. om Stiftsstaden Christianssand, fl. St.; Hamar Stiftstid. 1877. No. 83 og 85; Framgang 1887, No. 77 fg. af Sigurd Næsse; C. W. Hjelms Forslag til en Religionslov (1840), S. 19-21, 56, 68 o. fl. St;
– 574 –
Teologisk Tidskrift XVIII. (Ups. 1878), S. 410—436 af C. M.; Lovett : Norwegian Pictures (Lond. 1885. 4.), S. 93—95; N. Lund: Reise igjennem Nordlandene (Kra. 1841), S. 85 fg.; Chr. Sandberg : Meddelelser ang. sværmeriske Vildfarelser (Chra. 1836), S. 5 fg. og Anhang S. 171 fg. af W. A. Wexels; H. J. Myhrebøe : En Lægmands Betragtninger (Horten 1882), S. 9—12, S. 244—48, paa hvilket sidste Sted Talen ved H.s Ligbegjængelse er optrykt;
L. Helveg : Den danske Kirkes Historie efter Reform. II. 355, 357.; L. Koch : Den danske Kirkes Historie 1801—17, S. 224, 258, 263, 265—267; L. Schrøder : Ole Peter Holm Larsen (Odense 1875), S. 17, 39—41; Moritz Lüttke : Kirchliche Zustånde in den skand. Ländern (Elberfeld 1864), S. 79—81 ; Hengstenbergs Evang. Kirchenzeit. 1831, No. 64 og 1834, No. 57 og 61; Rudelbachs u. Guerickes Zeitschr. f. d. ges. luth Theol. 1844, H. 1.65 fg.; Umbreits Studien u. Kritiken 1849, H. II. af C. Sarwey;
Gräsze : Lehrb. d. allg. Literargeschichte III, 2. Abth., 2. Hälfte, S. 911 og 916; Ersch u. Grubers Encyclopedie, 2. Section III (Lpz. 1828), S. 144- 46 af Dr. H Schmid;
Schröckhs Kirchengeschichte seit d. Reformation, S. 640 fg. ; Fuhrmanns kirchenhist. Handwörterbuck, II;
Herzog u. Plitts Real-Encyklopädie d. prot. Theologie, 2. Aufl,, V. (Lpz. 1879), 3. 646—49 af Thor Odland;
Handbuch d. theol. Wissenschaften, hg. v. Zøckler, 2. Aufl. IV (Nordlingen 1885), S. 468;
Wetzer u. Welte’s Kirchenlexikon, 2. Aufl. V. (Freib. i. B. 1887—88), Sp. 1531—34 af Perger;
Encyclopædiabritannica, 9 Ed., Vol. XI. (L0nd. 1880), S. 522; G. Richardson : The Rise and Progress of the Society of Friends (Lond. 1849), S. 11, 16, 18, 20 og 39 fg.
— Efter en af nogle Venner i 1854 udstedt Indbydelse stiftedes ved almindelig Subskription H. N. Hauges Legat, om hvis Fundats og Virksomhed henvises til «Norske Stiftelser» III. 117 og IV. 419.
— I skjønliterær Form er Hauges Liv og Optræden behandlet i Novellen “En Oppositionsmand” af Laura Kieler (Kbh. 1886. 8.)
Til Grund for den efterfølgende Bibliografi er lagt Dr. A. C. Bangs paa Selvsyn grundede Meddelelser i hans Monografi over Forf., hvilke dog af nærværende Udgiver er paa sine Steder bleven berigtigede og udfyldte :
Levnets-Regler, overs. af Tydsk, tillagt en Betænkning over Herrens Bøn Fadervor. (Udg. efter en ældre dansk Oversettelse). Chra. 1796. 8. 16 S. — 2. Opl. Bergen 1799. (Et andet Tryk findes fra Thjem 1799). — 3. Opl. Bergen 1800 — 4. Opl Kbhvn. 1800. — 5. Opl. Kr.sand 1803. — 6. Opl. Chra. 1803. — 7. Opl. Chr.sand 1816. — 8. Opl. Chr.sand — 9. Opl. Stavanger 1841. — 10. Opl. Vang paa Hedemarken 1847.
Betragtning over Verdens Daarlighed Chra. 1796. 8. 80 S. (Anm. i Lærde Efterr. 1797, No. 31.) — 2. Opl. Chra. 179*. — 3. Opl. Kbhvn. 1799. — 4. Opl. Kbhvn. 1800. — 5. Opl. Kbhvn. 1801. — 6. Opl. Chr.sand 1804.
Forsøg til en Afhandling om Guds Viisdom, forfattet i syv Kapitler, der indeholder om Guds Væsen. Gjerninger og Villie (osv). Chra. 1796. 8. 176 S. (Anm. sammen med frgd. Skrift i Lærde Efterr 1797. No. 31). — 2. Opl. Chra. 1799. — 3. Opl. Kbhv. 1800. — 4. Opl. Kbhv. 1801. — 5. Opl. Chra. 1843. (I dette Opl. er udeladt 4de Kap. og tilføjet de af Hauge forfattede Sange).
En Sandheds Bekjendelse om Saligheds Sag (osv.) Kbhv. 1798. 8. 32 S. — 3. Opl. Thjem 1799. — 4. Opl. Bergen 1800. — 5. Opl. Kbhv. 1800 — 6. Opl. (Paa Titelbladet staar urigtigt 3. Oplag) Chr.sand 1804.
– 575 –
Anviisning til nogle merkelige Sprog i Bibelen. Bergen 1798. 8. 24 S. — Tillæg til samme. U. A. og S. (sandsynligvis Kbhvn. 1800 eller 1801). 8 32 S.
De Enfoldiges Lære og Afmægtiges Styrke (osv.) Bergen 1798. 8. 32 S (Anm. i Lærde Efterr. 1799, No. 50 af R. Nyerup)— 2. Opl. Thjem. 1799. — 3. Opl. Kbhv. 1801. — 4. Opl. Chr. sand 18o4. — 5. Opl. Kra. 1862. 16. 32 S.
Betragtning og Forklaring over Herrens Bøn : Fader vor (osv.) Bergen 1799. 8. 16 S. (Et andet Tryk Thjem 1799. 8. 16 S.) — 2. Opl. Kbhv. 1799. — 3. Opl. Kbhv. 1800. — 4. Opl. Kbhv. 1804. – 4, ( i.e. 5.) Opl. (rettet af Autor) Chr sand 1804. (Bibl. Dan. I. 306).
De sande Christnes udvalgte Psalmebog, uddraget af Troens rare Klenodie Thjem 1799. 8, 192 S. — 2. Opl. Kbhv. 1800. — 3. Opl. Kbhv. 1801. — 4. Opl. Kbhv. 1802. — 5. Opl. (Paa Titelbladet feilagtig angivet som 4 Opl.) Chra. 1819. (De “paa Sang oversatte Davids-Psalmer” er alle af Klokker i Oslo Th. Amble, se dette Værks 1ste Bind, S. 47.) — 6 Opl. Chra. 1823. – 7. Opl. Bergen 1835. — 8. Opl. Chr.sand 1837. — 9. Opl. Tromsø 1842. — 10. Opl. Chr.sand 1843.
Kort Uddrag af den berømmelige Dr. Tauleri Omvendelses-Historie (osv. Efter den ældre danske Oversettelse af Johs. Siverud udg.). Chr. sand 1799. 8. 64 S. — 3. Opl. U. S. 1799. — 4. Opl. Chr.sand 1803. — Nyt (i.e. 5.) Opl. Bergen 1846, — 6. Opl. Chra. 1859.
Jesu Christi Forklaring i Sjælen af C. F. Collin. af Tydsk oversat. (Udg. efter en ældre dansk Oversettelse). Kbhv. 1799. 8. 192 S. —2. Opl. Kbhv. 1801. — Nyt (i.e. 3.) Opl. Chr.sand 1826. 8.
Den christelige Lære, forklaret over Epistlerne og Evangelierne. D. 1. 2, Khbv. 1800 8. I. 568 S. II. 336 S. — 2. Opl. Kbhv. 1801. — 3. Opl. Chra. 1836. 8 VI. 516 S. — 4 Opl. Tønsberg 1857.
Christelige Levnetsregler, uddragne af C. F. Collins voldsomme Indtrængelse i Guds Rige. (Udg. efter en ældre dansk Oversettelse.) Kbhv, 1800. 8. 16 S. — 2 Opl. Kbhv. 1800. — 3. Opl. Kbhv. 1801.
Christendommens Lærdoms-Grunde (osv. saml. og udg. af H. N. H.) 1. 2. Hefte. Kbhv, 1800. 8. H. 1. 64 S. H. 2. 112 S. — H. 1. 2. 2, Opl. Kbhv. 1801. — 3. Hefte. Chr.sand 1804. 8. 144 S. (Uddrag af Hauges Strø-tanker i dette Skrift er trykt i Biskop Tage Müller m. fls “Opbyggelsesbog for Christne,” 2. Opl., Odense 1855, S. 514-16 )
En lid en Sang, som er skreven i de urolige Dage af Lars Nielsen Haastrop, Artillerist ved Kronprindsens Regiment, og tilføiet Et Brev, skrevet af Ole Simensen Berg i Stange Sogn. Befordret i Trykken af H. N. Hauge. Kbhv. 1802. 8. — Nyt Opl. Chr.sand 1804. 8. 8 S.
Forklaring over Loven og Evangelium, inddeelt i fem Parter efter Dr. M. Luthers Catechismus. Chr.fand 18o4 8. 64 S. — 2. Opl. Chr. sand 1805.
Betænkning til Guds Børns Samtale med sin Skaber under Morgen- og Aftenbønner samt Bordlæsning. Chr. sand 1803. 8. 64 S.
(To Breve af Hauge med 3 Sange af forskjellige, udgivne af Ole Eielsen Eeg). Chr.sand 1804. 8. 8 S. (U. T.)
Anmærkninger over første Mose Bog. Chr.sand 1805. (De trykte Exem
– 576 –
plarer blev konfiskerede strax efter Trykningen. Det i den Anledning i Hallingdal, hvor Forleggeren G. Haftorn boede, i 1807 optagne Forhør findes i Rigsarkivet).
Religiøse Sange, samlede af H. N. Hauge. Chra. 1815. 8. 72 S. — 2. Opl. Med et Tillæg (af 16 Sange). Chra. 1821, 8. 80 S., 16 S.
Anmærkninger over de af mig udgivne deels af gamle Skrifter forlagte, deels af mig selv eller samtidige Medtroende forfattede Skrifter, 14 i Tallet, fra 1796 til 1804. Chra. 1816. 8. 7 S.
Beskrivelse over H. N. Hauges Reiser, vigtigste Hendelser og Tildragelser, tilligemed en Fortælling om de forskiellige Religions-Partier, han paa sine Reiser er bleven erkyndiget om, samt et kort Hoved-Indhold af hans egne Religions-Begreber eller Troes-Bekiendelse. I tre Dele. Beskrevet af ham selv. Chra. 1816. 8. 128 S. (Jfr. Kbhvns Skilderi 1817, No. 37. D. 3. af dette Skrift er optrykt i “Om religiøse Følelser”, 2. Opl,) — 2. Oplag. Chra. 1858. 8. 110 S, (+ S. 111-24) (Anm, i Norsk Kirketidende 1859. Sp. 239 fg.)
H. N. Hauge’s Norwegischen Landmannes Reisen, Schicksale und denkwürdigste Ereignisse (u.s.w.) Von ihm selbst beschrieben. Chra. 1819. 8. 142 S.
Om religiøse Følelser og deres Verd. Chra 1817. 8. 160 S. — D. 1. 2. 2 Opl. Samt 3die Deel af samme Forfatters Reisebeskrivelse. Chr.sand 1840 8. 88 S.
Livet i Døden. Det er udmerkede Menneskers Endeligt, ved en gledelig Død. Chrsand 1818. 8. 35 S. – 3. Opl. (Udg. af H. I. Myhrebøe), Laurvik 1859. – 4. Opl. Chra. 1875,
Betragtninger over nogle Bibelske Sprog. Chra. 1820. 8. 31 S. — 2. Opl. Skien 1846. Betragtninger over enkelte Fest- og Helligdages Texter. Chra. 1820. 8. 88 S. — 2. Opl. Chra. 1836. 8. 58 S. (Desuden optrykt i Tønsberg-Udgaven 1857 af “Den christelige Lære”).
Udtog af Joh. Tauleri Skrifter. Befordret til Trykken og tillagt nogle Anmærkninger af H. N. Hauge. Chra. 1821. 8. 24 S. —2. Opl. (Udg. af N. Ulnæss), [Chra. 185*?] 8.
Vidnesbyrd om den christelige Religions Fortrinlighed. Chra. 1822. 8. 16 S.
Huus-Postil eller en Samling af forskjellige Forfatteres Betragtninger over Søn- og Fest Dages, deels Høimesse-, deels Aftensangs-Texter, samlede til en Aargang (af H. N. Hauge) 1ste Del. Chrsand 1822. 8. XII. S., 548 S. — 2den Del. Chra. 1822. 8. 523 S. (I dette Skrift, almindelig kjendt under Navnet Samlings Postillen”, findes sex Betragtninger af Hauge, de øvrige er af Luther, Francke og Pontoppidan). — 3. Opl. D. 1. Chrsand 1826. 8. D. 2. Chra. 1826. 8. — 4. Opl. (D. 1. 2.) Chra. 1830. — 5. Opl. Chr.sand 1837. — 6. Opl. Kra. 1871.
Udtog af Kirke-Historien. Chra. 1822. 8. VIII S., 264 S.
Anmærkninger over fyrste Corinthier femtende Capitel. Chra. 1823. 8. 16 S.
Samtale om en sand Christendoms Mulighed (osv. af J. C. Schinmeier). Paany oplagt samt med et Tillæg forøget. Chra. 1823. 8. 64 S. — Nyt Op lag. Skien 1847. 12. 48 S.
Levnets-Regler til de sex Dage i Ugen. Af en ubekjendt Forfatter
– 577 –
(i.e.Chr. Scriver). Udg. af H. N. Hauge. Chra. 1824. 8. 55 S — 2. Opl. Drammen 1846. — 3. Opl. Mandal 1855. — 4. Opl. (Udg. af O. O.Kaltved). Stavanger 1856. — 5. Opl. Tromsø 1873.
Opbyggelige Samtaler imellem nogle Personer af Almuen. Oversat af Svensk (og udg. af H. N. H.) Chra. 1824, 8. 24 S.
(1) H.N. Hauges Testament til sine Venner. Chra. 1824. 8. 15 S.— Nye Oplag. Stavanger u. A. (182?) 8. 8 S. Tromsø 1841. Kra. 1857. 8. 12 S. (Desuden optrykt i “En Deel af T. O. Baches Levnetsløb”. Drammen 1849 i “Samling af (hans) religiøse Breve”, i Maanedstidende for den indre Mission” 1874, o. fl. St)
(2) H.N. Hauges Testament til sine Venner. Udgivet efter Hauges egenhændige Haandskrift af A. Chr. Bang. Kra. 1875. 8. 1 Bl., IV S , 14 S.
Samling af religiøse Breve. Udgivne af den Afdødes Venner. (T. O. Bache, Kjos m. fl.) Drammen 1829. 8, VIII S. , 176 S. — 2det Oplag. Befordret til Trykken af John Haugvaldstad. Stavanger 1849. 12. XII S., 132 S. — Nyt (i.e. 3.) Oplag. Befordret til Trykken af C. Paulsen. Stavanger 1872. 8. XII S., 156 S. (Et Uddrag af Brevene er derhos optrykt i En Lægmands Betragtninger” af H. J. Myhrebøe. S. 129-43).
Smaastykker af H. N. Hauges Skrifter. Udgivne til Fordel for Bedehuset “H. N. Hauges Minde” af Dr. A. Chr. Bang. Kra. 1875. 8. 48 S.
Efterat foranstaaende var trykt, er Udgiveren bleven sat istand til at supplere enkelte af de ovfr. givne bibliografiske Meddelelser, hvorfor her tilføjes : 2det Oplag af “Betragtning over Verdens Daarlighed” udkom i Bergen 1796. — Af “De Enfoldiges Lære og Afmægtiges Styrke” udkom 6te Oplag i Kristiania 1883. — 2det Oplag af “Livet i Døden” udkom i Drammen 1834.
De ovfr. S. 573 fg. givne biografiske og kirkehistoriske Kildehenvisninger suppleres med følgende : Helge E. Hagen : “Bidrag til Hans Nilsen Hauges’ Minde” (Drammen 1872, tidligere trykt i “Fædrelandet” 1871); Knud Spødervold : “Enfoldigt og kort Gjennemsnit af Tiden [osv.]” (Stavanger 1848), S. 273 fg.; Wexels’s. Tidsskrift for Kirke-Krønike III. 171; Norsk Kirketidende, udg. af Bernhoft og Muus, mange Steder, navnlig i Aarg. 1859, S. 149 fg., 1860, S. 85 af Dr. A. G. Rudelbach, S. 33 fg.. af John T. Blegen og S. 133 fg. af A. Helland; Hermoder VI. 1824, S. 170 fg. og 191 fg. samt 209 —13 af S. J. Stenersen; F. W. Otte : Reise durch Norwegen (Berlin 1835), S. 64; Munkel’s Neues Zeitblatt f. d. Angelegenheiten der luth. Kirche 1857, No. 32; “Der Nachbar” 1877, 25de Februar; Schäfer’s Zeitschrift f. Diakonie 1880.
“Kilderne til Hauges Lære var den ældre dansk-norske Opbyggelsesliteratur fra Orthodoxiens og Pietismens Tid. Han havde ikke til Hensigt paa noget Punkt at gaa ud over den lutherske Kirkes Lære. I Praxis kom han dog, i Modsætning saavel til Herrnhutismen som Rationalismen og den døde Rettroenhed, at accentuere Omvendelsen og Helliggjørelsen saa stærkt, at Retfærdiggjørelsen traadte alt for meget i Baggrunden. Baade i sit Testamente og paa mange andre Steder lagde han sine Venner paa Hjerte i Troskab at holde fast ved Landets Kirke. Hauge var nemlig trods sine ofte djærve Udfald mod Gejstligheden i sine tidligste Skrifter en meget kirkelig Mand. Kun kræ vede han Ret for de dertil udrustede Lægmænd at tale Guds Ord offentligt i Forsamlinger. Hauge og hans Venner udfoldede som bekjendt meget ivrig praktisk Virksomhed”. (Meddelelse af Prof. Dr. A. Chr. Bang).
– 578 –
“Den kjendelige Sprogforskjel i Hauges Skrifter før og efter hans Fængselsliv har sin Grund i, at Professor Hersleb gjennemsaa de sidste og rettede deres Sprogfejl, medens han intet vilde have med Indholdet at gjøre”. (Meddelt af Sogneprest D. Thrap).