– i boken “Betragtninger over Forskjellen imellem over den nyevangelisk Rosenianske Lære, som hans Venner bekjender sig til, og den evangelisk-lutherske Lære, som Hans Nielsen Hauges Venner bekjender sig til, samt med Ebr. 13,7. for Øie En kort Beskrivelse over Johan Arndts og Hans Nielsen Hauges Død”. Af P. Amlie. Kristiania. Forfatterens Forlag. 1876.
– fra s. 138 – 139 :
Hans Nielsen Hauges seneste Aar var ikke lidet formørkede ved Bevidstheden om, at der efter hans Bortgang vilde opstaa megen Strid mellem hans gamle Venner.
Han bad om ikke at opleve Striden, og Gud hørte ham, Forargelsen vovede sig ikke frem, saalænge han levede.
Imidlertid gik hans Sygelighed efterhaanden over til en Kraftløshed, der kun sjelden tillod ham at forlade Sengen; han mærkede at Enden nærmede sig, hvorfor han skrev sit “Testamente til sine Venner”, at de efter hans Død kunde have et Formaningsord fra ham til Befæstelse og Veiledning.
Endelig slog Forløsningsstunden. Om Vaaren 1824 tiltog hans mangehaande Sygdomme slig, at han i 14 Dage saagodtsom uafbrudt maatte holde Sengen.
En Søndagsmorgen havde han faaet en saa stærk Brystkrampe, at han kun med stor Vanskelighed kunde faa et Ord over sine Læber, saa han Dagen udover og den følgende Nat talede næsten Intet.
Saa mærkede hans Hustru, der stod ved hans Dødsseng, at han arbeidede med at sige Noget, han ønskede skulde blive forstaaet, og hun sagde da : gid jeg kunde forstaa det ! Han siger da saa høit at alle Tilstedeværende kan høre det : “Følg Jesum !” Og kort efter udbryder han med et Glædes-Udtryk i sit Ansigt : “O du evige, kjærlige Gud !”
Da saa hans Hustru sagde : “Han vil vist tage dig til sig nu”, svarede han : “Ja”, hvorpaa han bad alle, der stod om ham, at bede med sig.
Og saa kom Herren og tog sin Tjener hjem; han gik bort Mandagen den 29de Marts, Kl. 5 om Morgenen, 53 Aar gammel.
“Hans Liv havde hengaaet under Formaninger til Omvendelse og Gudsfrygt, med Formaningen paa sine Læber om at elske og følge Jesum blegnede han i Døden“.
Støvet ble begravet paa Akers Kirkegaard, hvor en af hans Venner har reist en Mindestøtte paa hans Grav.
Men rundt i det ganske Land sørgede Tusinder, der i den Afdøde havde tabt den aandelige Fader og en broderlig Ven.