Fra Sigrid Svendsen’s bok : «Tre haugianere og deres samvær med Hans Nielsen Hauge», utgitt på Lutherstiftelsen Forlag, Oslo 1936. For Danmark : O. Lohse, Kjøbenhavn.
Forord.
Her er fortalt hvad jeg har kunnet finne om Hauges første besøk på Hedemarken og den bevegelse som fulgte efter det, og særlig om tre av hans venner der: Ole Røhrsveen, Lars Hemstad og Ole Berg.
Foruten oplysninger fra Chr, Bangs og H. G. Heggtveits bøker samt nogen av Hauges egne skrifter, har jeg funnet en del stoff i arkivene og nogen pålitelige meddelelser i den muntlige tradisjon.
For Ole Røhrsveens vedkommende er benyttet hvad jeg skrev om ham i «For Fattig og Rik» nr. 12-13 d. å.
Jeg bringer herved min beste takk til alle som har ydet mig sin hjelp.
Veldre i august 1936. Sigrid Svendsen.
Gjengitt fra s. 54-55 :
Utpå høsten 1800 var Hauge igjen på Hedemarken.
Da han kom hjem fra Danmark, lå der nemlig brever fra vennene på forskjellige kanter av landet om at han måtte komme og besøke dem. De hadde mange vanskeligheter å kjempe med. På enkelte steder var nogen kommet inn i en feil forståelse av kristelige sannheter. Og det er ikke å undres på i en tid fylt av åndelig gjæring, især da flere av dem som skulde være ledere, selv var forholdsvis unge kristne.
Nogen av de vakte hadde misforstått formaningen til verdensforsagelse, og ment at når man skulde være rett åndelig, måtte man slutte med sitt timelige arbeide, og bare lese og be og formane andre til omvendelse. Hauge skriver og taler imot dette. Han formaner nettop sine tilhengere sterkt til å vidne for verden også ved et velgjort jordisk arbeide. Vi vet at det fruktet, så at haugianernes arbeidsomhet og dyktighet er bekjent.
På Hedemarken var nogen kommet inn i en annen villfarelse. De mente at hvis en omvendelse skulde være sann og grundig, måtte den foregå under skjelving og krampetrekninger. Først når man hadde gjennemgått noget sådant, var man et sant Guds barn.
Mere enn gjerne fulgte da Hauge vennenes opfordring til å komme til de forskjellige steder, «især for at rette en og anden Vildfarelse, som almindelig under saadanne religiøse Følelser og hæftige Bevægelser pleier at indsnige sig, og som jeg selv ikke var uerfaren om».
Hauge drog nu først nordover til Hedemarken og besøkte vennene der. Her talte han med dem om at «den sande Tro maa grundes ikke paa umiddelbare Aabenbaringer, men paa Guds Forjættelser, saasom Evangelium og Sakramenterne efter vor Børnelærdom ere Midler til Troen» (Mikkel Grendahl : “Hauges Liv”, s. 18).
Den vinter, reiste han om «i de fleste Sogne i Christiania Stift», d. v. s. det nuværende Oslo bispedømme, Hamar bispedømme, Nedre Telemarken og Bamle. Det var en overmåte travel tid. Han sier selv: «Det er næsten ubeskriveligt, hvad Sorg og Glæde, Arbeide og Vaagenhed jeg havde i denne Tid; thi mange Nætter sov jeg ikke mere end 2 a 3 Timer, og enten jeg var paa Veien, paa Reiser, saa fulgte mange med for at tale med mig, eller jeg var i Huus, saa strømmede mange derhen for det samme, saa jeg talede, læste eller skrev stedse».
I 1801 kan det ikke sees at Hauge har besøkt Hedemarken. Men den åndelige bevegelse fortsatte i bygdene, og der blev holdt samlinger på forskjellige steder. Fra Romedal har vi følgende uttalelse av stedets prest, G. Johnsen:
«Ved min Ankomst her til Romedahl 1801 fornam leg Tid efter anden adskillige saa kaldede Hellige Forsamlinger at holdes et og andet stæds i Bøigden, om Søndags Eftermiddagen, hvor da en icke ringe Forsamling skal have indfundet sig af den blandede Hob for at bivære de ankomne Personers aandelige Taler, Sang og Bøn etc».
Han har selv vært til stede en gang, og grepet leiligheten til å tale imot dem,
«ligesom og ved Catechisationer, Confirmanteres Undervisning hjemme og i Kirken, private Samtaler, og deslige Leiligheder, Øyeblicket var mig helligt at fore- holde og udvikle Følgerne af et saadant Onde».