– fra sidene : om dette avsluttende «Qvad» skriver Hanson : «og No. 15, der forestilles som afsjungen ved den nye Kirkes Indvielse, er forfattet til den høitidelige og meget musicalske Psalmemelodie : «Af Høiheden oprunden er»;
#
Hymne ved den nye Kirkes Indvielse (hvilket skjedde i 1828/red.).
O Gud ! ufattelig og stor,
Du ei i snevre Huse boer,
Som Støvets Haand bereder.
Du, grændseløs, uendelig,
Igjennem al Din Skabning Dig
Med Guddomsmagt udbreder.
Du er
Os nær
Naar hernede
Vi tilbede,
Evighøie !
Dig, for hvem sig Engle bøie.
#
Og naar til Dig høitidelig
Fra fulde Hjerte hæver sig
Vor Lovsangs svage Tone,
Med Velbehag Du hører den;
Skjøndt høiere end Himmelen ,
Du fæstet har din Throne.
Hvert Sted,
Hvor, med
Andagtsluer,
Støvet skuer
Mod det Høie,
Seer med Velbehag Dit Øie.
#
Og til hvert Tempel, som til Dig
Vi hellige høitidelig,
Og hvor Din Søn vi hylde,
Saa faderlig Du skuer ned,
Og vil det med Din Herlighed,
Med Aandens Kraft opfylde.
Naar der
Vi er’,
Vi fornemme
Klart Din Stemme
Til os lyde,
Og til Himlen os indbyde.
#
Som Jacobs Børn, vort Bedehuus
Vi saae med Rædsel lagt i Gruus,
Af Dødningbeen omgivet;
Men nu vi atter, froe som de,
Vort nye Tempel kneise see –
Din Trøst har os oplivet,
Og Du
Vil nu
Hos os Svage
Kjærlig tage
Her Din Bolig,
Naar vi Dig adlyde trolig.
#
Ei fatte vi Dit vise Raad;
Men Du fremkalder Fryd af Graad
Og Lyst af bitter Smerte.
O ! lad det Rædselssyn, vi saae,
Bestandig dybt indpræget staae
Med Ildskrift i vort Hjerte,
Saa vi
Ei i
Letsinds Drømme
Blindt forsømme
Naadens Dage,
Men Dit Kald med Fryd modtage.
#
Og Du, saa faderlig og mild,
De Hjertesuk bønhøre vil,
Som her til Dig opstige.
Din Aand forklare vil Dit Ord,
Og herligt sig paa viden Jord
Udbrede skal Dit Rige.
O ! giv
Os Liv,
Lyst og Styrke
Dig at dyrke
Med en Iver,
Som vor hele Sjel henriver.
#
Byd Hyklerie og Lunkenhed
Fra dette Dig indviede Sted
For stedse at bortvige.
Lad ingen ureen, syndig Lyst
Paa dette Sted i Nogens Bryst
Sig fristende indsnige.
Gid Hver,
Som her
Dig tilbeder,
Herfra træder
Ved Din Naade –
Bedre, end han her indtraadte !
