– presentert i H. Hansons bok : «Den rædselfulde Pintsedag eller Grue Kirkes Brand – et Qvad i femten Afdelinger med Epilog». Christiania 1836.
– fra sidene 21 – 23 : til dette qvad skriver Hanson : «No. 3 til den bekjendte Melodie : «Naar i Nattens stille Roe» :
#
Festlig i en eensom Egn Gamle Tempel hviler,
Trygt i tætte Løvskovs Hæng Venlig Dalen smiler,
Klare Elv saa rap forbi Helligdommen strømmer :
Saa vor Livsstrøm bradt sig i Evigheden tømmer.
#
Høitidsfulde Pintsedag Var i Øst oprunden,
Hilst af Lærkens Trilleslag Og af Sang fra Lunden.
Solen opgaaer nu med Pragt, Og paa alle Kanter
Funkler Markens grønne Dragt Skjønt af Diamanter.
#
Straalehærens glade Dands Klart paa Elven luer,
Solen i sin fulde Glands, Sig i den beskuer,
Løvrig Birk og ranke Piil Ved dens Bredde prale;
Begge sig med venligt Smiil Stolt’ i Speilet male.
#
Dagen var saa ynderig, Ingen Skye paa Himlen,
Festlig smykket samler sig Muntert Folkevrimlen.
Mangen Helligdommens Gjæst Vennemødet fryder,
Og : «Lyksalig Pintsefest !» Allevegne lyder.
#
Ordets Tjener blid og from,Varm af Andagtsluer,
Nu til Kirken ogsaa kom – Fro han Mængden skuer.
Hilsende ærbødig, frem Den for Præsten træder,
Venlig han Enhver af dem Med sit Haandtryk glæder.
#
Om den underskjønne Vaar Han med Folket taler,
Om den rige Høst den spaaer, Om den Gud, som maler
I det mindste Markens Straae Sine høie Evner,
Hvem det Støvet fryde maa, At det «Fader» nævner.
#
I ærværdig Tempelhal Vil man sig opbygge;
Siden Dagen svinde skal Sødt i huuslig Hygge,
Hver til dens Anvenden nu Lægger skjønne Planer,
Og dens skjulte Rædslers Gru Ingen blandt dem aner.
