– inntatt i Luthersk Kirketidende 10. Bind – No. 10 – Utgave : «Søndag den 8de Marts 1868»; (del av en artikkelserie 1864 – 1868 : «Uddrag af en afdød norsk Geistligs Dagbøger paa en Rejse i Udlandet»); res. kap. til Drammens menighet Hans Jespersen foretok en studiereise til Danmark og Tyskland fra sommeren 1837 til våren 1838;
– gjengitt fra sidene 153 – 156 : (les forrige avsnitt – XXI (21) – her);
Uddrag af en afdød norsk Gejstligs Dagbøger paa en Rejse i Udlandet.
XXII.
Strasburg den 21de April 1838.
Mit første Besøg var hos Jødemissionæren Hausmeister, en Svigersøn af Missionæren Goldberg i Dresden, selv en Jøde og døbt 1825, 19 Aar gammel opvakt ved Ludwig Hofaker i Stuttgart.
Denne venlige Mand fulgte mig ikke alene straks til nogle christelige Venner, Professor Ehrmann, Pædagog Krafft, der førte mig ind i Thomaskirken, hvor den bekjendte Oberlins Broders Monument findes, Kand. Becker o. Fl., men indbød mig ogsaa at tage Logis hos ham. Efter at have spist til Middag i mit Hotel flyttede jeg altsaa i hans Hus og ledsagedes straks til den berømte «Münster», hvis Taarn vi bestege indtil den øverste Spidse, hvilken man ikke bestiger uden speciel Tilladelse. Selv der har man dog allerede naaet en svimlende Højde og seet Nok for at forbauses over et Arbejde i Bygningskunsten, som man maa se for at kunne gjøre sig en Ide om det : Alt saa let, som kunde en Stormvind omkaste det, og dog ved sin Sammensætning i Stand til at trodse Aarhundreders Storme. Kathedralens hele Ydre og Indre svarer til det beundringsværdige Taarn og overgik aldeles min Forventning.
Den 22de April, Søndag.
Kl. 6 hørte jeg F. Härter, Sogneprest ved «den nye Kirke», over «den tvivlende Thomas», en christelig, opbyggelig Prædiken, som dog gik for dybt i Thomas’s Charakter. – Messen i «Münster», som jeg dernæst overværede, opbyggede mig ikke; omtrent 20 Prester, et usædvanlig ringe Antal, gik i Procession omkring i Kirken i sine forskjellige brogede Dragter, Messen holdtes, Røgelser forrettedes, Klokker ringede o. s. v., og hvad bevirkede det alt ? Opbygge Guds Rige kunde det vel ikke; dog var en talrig Forsamling tilstede, næsten Alle knælende. Da vi først kom ind, prædikedes der med en Gevalt, som jeg aldrig har hørt Mage til i Røst og Bevægelser; saa bærer ikke den rette «Myndighed» sig ad. – En anden opbyggelig Prædiken hørte jeg siden i et Kapel af den her af det evangeliske Selskab i Paris ansatte Major over «Jesus som Profet». Fra Kl. 6-7 holdt Hr. Hausmeister paa sit Værelse en Andagt for nogle faa omvendte Jøder, saaledes, at han efter at have forelæst en Psalme forelæste og forklarede et Kapitel af Profeten Jeremias, hvorefter han sluttede med Bøn. Om Aftenen hos den christelige Notarius Hickel, en venlig Familie, der fører et christeligt Liv og virker i Christendommens Aand ogsaa udenfor deres Hus.
– 154 –
Den 23de April.
Om Morgenen Besøg hos den brave Härter, en Prest, som det synes, ligesaa beskeden og elskelig som kraftig og rastløs i sin Virksomhed. Blandt Strasburgs Prester agtes han højest og vinder mange Sjæle for Evangeliets Sag. Til hans Fortjenester hører ogsaa den, at have oprettet to Foreninger til Fattiges Tilsyn og Understøttelse, en af unge Piger og en af Koner, med hvilke han hver fjortende Dag holder en Forsamling (for hver især, afvekslende med begge hver Uge altsaa), idet han dels forklarer dem en Bog af Bibelen (nu Romerbrevet), dels underviser dem om, hvorledes de skulle omgaaes de Fattige for at vinde deres Sjæle; de ældre blandt disse føre Navn af «Diakonisser». Med Interesse talte han om denne Tids mærkelige Gjæring og ansaa sig lykkelig som levende i den. Han bemærkede, det er, som man opstiller sig i mægtige Hære imod hinanden, og Bevidstheden om, at Herren strider for Troens Sag, giver Hans Stridere forherliget Kraft. Han gjorde ogsaa den Bemærkning, at de Christne saa ofte blive staaende paa halv Vej, at Mange, naar de have vundet Retfærdiggjørelsens Tro, ikke tænke saaledes, som de skulde, paa Fremgangen i Helliggjørelse.
Ogsaa hos Hr. Major, som jeg derefter besøgte, fandt jeg venskabelig Modtagelse. Efter at have spist til Middag hos Prof. Ehrmann – en gammel, ærværdig Familie – Professoren, over 80 Aar gammel, havde gjæstfrit indbudt mig til sig allerede, da jeg Løverdag var hos ham, og hans venlige Kone havde som Tegn paa sin Godhed for mig prydet Kagen med den Indskrift : «Christi Velsignelse over Hans Tjener fra Norge» –, gjorde vi endnu nogle Besøg hos den christelige Kjøbmand Kech og og hos Pastor Diemer, ansat som Præst for de herværende Fangne.
Den 24de April.
Strasburg havde efter sidste Tælling 87000 Indd., hvoraf Mere end det Halve Lutheranere, af Reformerte Ubetydeligt, de Øvrige Katholiker. Der tales dels Fransk, dels Tysk, det lavere Folk for en stor Del Tysk, ligesom i det Hele største Delen af Lutheranerne; dog i de Fornemmes Huse tales ogsaa Fransk, som paa en Maade er Modesprog.
Byen har 7 protestantiske Kirker med 24 Gejstlige, hvoraf 2 reformerte og 1 Fængselspræst. En bedre Aand i de sidste halvt Snes Aar, navnlig efter Julirevolutionen med Religionsfriheden; før Alt trykket.
Største Delen af Presterne rationalistiske; med Kraft i Troens Aand virke dog ogsaa nogle enkelte, navnlig Härter. Fransk prædikes i de protestantiske Kirker kun af 1 Prest. Liturgien er vilkaarlig; stedse Ligtaler; Härter fardt det at være en ønskelig Anledning til at virke paa Menigheden. De ved Universitetet eller det theologiske Fakultet ansatte 4 Professorer (hvoraf . 1 reformert) –
– 155 –
ere afgjorte Rationalister; dog vækkes flere Studerende og Kandidater, dels fra Tyskland, dels ved det Utilfredsstillende i den flaueste Rationalisme. Den levende Tro synes i det Hele at gribe Flere, saa uventet Vidnesbyrd høres af dem, af hvem man ikke ventede det. De Studerendes Antal omtrent 40, største Delen Lutheranere; det andet protestantiske Universitet er, som bekjendt, i Montauban for Reformerte, omtrent 40-50. Ogsaa i Genf (Geneve/red) tillades det at studere, men man maa underkaste sig Examen i Strasburg eller Montauban.
De vigtigste Foreninger og Selskaber ere :
1. For Missionsvæsenet : a) Hedningemissionsselskab i Forbindelse med det i Paris, hvorhen Bidragene sendes, skjønt det virker selvstændigt. b) «Israels Venners Selskab» for Jødemissionen. c) En liden Dameforening til Understøttelse for Lærerinder i Indien og China (vilde ikke christelige Lærerinder kunne virke til stor Velsignelse ogsaa paa vor Missionsmark i Zululandet og paa Madagaskar ? Med.’s Anm. (må være redaktør Gisle Johnsons anmerkning/red.)). Bidrag bringes tilveje derved, at de hver Onsdag komme sammen og arbejde, dels til Salg, dels til Brug for Missionærerne, dels for fattige Hedninger, for at vænne dem til at bruge Klæder. Andagt er dermed forbunden. d) En Fruentimmerforening for Jøderne, samler sig hver Tirsdag Aften til at sy og strikke for Jøderne; der læses og synges af dem selv, naar ikke Hausmeister er blandt dem. Denne har ogsaa skrevet Bønner, fornemmelig Forbønner for Jøderne, til Brug for dem. Hvert af de 2 Hovedselskaber for Hedninger og Jøder har sin Komite, der kommer sammen hver Maaned. Sessionerne aabnes og sluttes med Bøn og ledsages af Bibellæsning. Hedningemissionsselskabet har desuden en Missionstime hver Maaned, og Jødeselskabet en hveranden Maaned. Pengene bringes tilveje ved Subskription, som ikke samles om, men beror hos Enkelte; stadige Bidrag gjør til Medlemmer. Desuden ogsaa ofte betydelige private Bidrag, da Selskabet i Paris ikke sjelden er i Nød. Indtægterne ere ikke ubetydelige ved Bøsser i Samlingerne. Et Missionsblad er ubetydeligt.
2. Et Bibelselskab, rigt, men hidtil dødt; nu bedre Haab.
3. En Redningsanstalt for forsømte Børn. 40 Børn. Nu i blomstrende Tilstand. Härter og Professor Cuvier ere Medlemmer af Komiteen.
4. Härters Forening (se ovenfor under 23de Avril).
5. Et «Societée evangelique auxiliaire»– for Paris til Understøttelse af det Kapel, hvorved den fra Selskabet i Paris som Evangelist hidsendte Major prædiker. Overskuddet gaar til Paris.
– 156 –
6. Et filanthropisk Selskab, der har oprettet Børneasyler og Fattigskoler og i det Hele arbejder til Understøttelse af Fattige og Syge.
Formiddagen modtog jeg Besøg af Hr. Major og den gamle værdige Prof. Ehrmann. Hvor glædede det mig at høre denne 80 Aars Olding tale om sine mange Erfaringer, de mange Skoler, han havde gjennemgaaet, det Meget, han havde prøvet, og hvorledes han dog tilsidst havde fundet Hvile i Evangeliet, da Gud forbarmede Sig over ham og lod ham finde Christum.
– Om Eftermiddagen gjorde jeg endnu en Vandring i Byen og besøgte til Afsked «Münster». Jeg beklagede, at jeg havde seet den saa kort, og at jeg ikke vilde faa den mere at se; thi hvilken Mangfoldighed, hvilken Rigdom er her at iagttage, hvadenten man betragter dens Ydre eller dens Indre ! Hist det underfulde Taarn, de herlige Portaler, de talrige Taarnspidse; her de herlige, majestætiske Hvælvinger, de pragtfulde Vinduer med sine tusinde forskjellige Malerier, Alterne, 7 i Tallet, Malerierne, Billederne, Prædikestolen o. s. v.
Hvor ondt gjorde det mig, da jeg gik bort, at jeg ikke havde været her oftere; det syntes mig nu næsten, som havde jeg seet Mindre, end første Gang. Den Ven, der ledsagede mig, trøstede mig imidlertid : «De kunde være her i fem Aar, og dog kunde her være noget Nyt at se».
–- Om Aftenen bivaanede jeg en saare opbyggelig Missionstime, hvorved Prof. Cuvier, en liden Mand, hvis Udvortes i høj Grad bærer Præg af den Sagtmodighed og christelige Fromhed, som man tillagde ham, holdt et Foredrag over Aab. 3, 7-13, og Kand. Becker paa en levende og behagelig Maade, aldeles frit, fortalte om Brødremenighedens mærkelige Mission paa St. Thomas og fornemmelig paa St. Croix 1733 og følgende Aar.
f- les neste avsnitt – XXII (23) – her :


















































