– 1814 – 1880; Fjerde Bind, side 334 – 340 :
Oftedal, Lars, Søn af Skolelærer og Bankkasserer i Stavanger Svend Larsen O. (f. paa Gaarden Oftedal i Gjesdal 22 Marts 1812, død 21 Juli 1883, jfr. Vestlandsposten 1880, No. 35 A og Nekr. i Stav. Amtstid. 1883, No. 167 og i Stavangeren No. 5632) og Gunhild Omundsen (død 3 Septbr. 1881, 72 Aar gl.), er født i Stavanger 27 Decbr. 1838 og blev Student med Laud fra Latinskolen der 1859.
Efter Andenexamen var han Huslærer nogen Tid paa Pramhus i Ejdskog, hvorfra han som theologisk Student i 1862 — «Aaret forud ført paa Omvendelsens Vej» — begyndte «altid kun efter Brødres og Venners Anmodning» at foretage Rejser for at holde Opbyggelser i omkringliggende Distrikter, i Vinger og Brandvold, i søndre Odalen og Næs paa Romerike.
Medens han i 1863 og 1864 opholdt sig i Kristiania, sysselsat med det theologiske Studium og med Undervisning paa forskjellige Pigeskoler, rejste han ogsaa «meget omkring i Byens Omegn, næsten hver Helg, ligesom han hver Uge arbejdede med Opbyggelser, tildels i den indre Missjons Tjeneste, her og der i Byens Udkanter».
Efterat han i Decbr. 1864 havde taget theologisk Embedsexamen med Haud, blev han i Marts 1865 ansat i den indre Missjons Tjeneste i Bergen, i hvilken Stilling han blev staaende til Høsten 1866.
Til Vaaren 1868 var han derpaa ansat som Sømandsprest i Cardiff, i hvilken Tid kan «næsten boede paa Jernbaner og Dampskibe, idet han med Cardiff som Station en stor Del af Aaret hver Uge tillige besøgte Bristol, Gloucester, Newport og Swansea».
Uden fast Ansættelse fra Vaaren 1868, da kan vendte hjem fra England, til Udgangen af 1869 arbejdede han i denne Tid uafbrudt som Indremissjonær paa Kyststrekningen fra Hardanger og Søndhordland til Grimstad og Omegn.
Den 26 Februar 1870 blev han udnævnt til Stiftskapellan i Kristianssands Stift og forrettede til Udgangen af 1873 som Sogneprest i 10 Prestegjæld, i hvilke han «besøgte ikke blot saaatsige hver Gaard i de Sogne, som hørte til det Prestegjæld, hvor han forrettede, men gjorde ogsaa, efter indtrængende Anmodning fra Brødre, kortere eller længere Hurtigtog ind
– 335 –
i Nabomenighederne — nogle af Presterne havde intet derimod, de fleste var yderst misfornøjede dermed» («Bethania-Kvartalet», S. 5).
Den 22 Decbr. 1873 blev han udnævnt til Kaldskapellan til Hetland, hvorfra han 10 Januar 1880 befordredes til res. Kapellan ved St. Petri Menighed i Stavanger, til hvis Sogneprest han udnævntes 22 Januar 1885. —
Efterat han i April 1870 som forrettende Sogneprest i Avaldsnes havde begyndt en Skole for den konfirmerede Ungdom med Undervisning en Gang om Ugen i Regning, Skrivning og Religion — «de to første Fag brugte han som Agn eller Mading for det sidste, som snart blev det eneste», — fortsatte han med dette Slags Undervisning i de Prestegjæld, hvor han siden kom hen, ogsaa i Stavanger By, efterat han i 1874 havde tiltraadt sit Embede som Kaldskapellan i Hetland.
Da de til dette Brug overladte eller lejede Lokaler snart blev ganske utilstrækkelige, udkastede han Tanken om at bygge et eget Forsamlingshus i Stavanger for sine Skoler og Opbyggelser, hvortil saa «Midlerne kom efterhvert som de til trængtes», saa at «Bethania» stod færdig til at indvies allerede 5 Januar 1875.
Efterat han fra April til August s. A. havde været paa et Besøg i Amerika, bl. a. for at gjøre sig bekjendt med Landsmænds religiøse og kirkelige Kaar i Vesten, gik han om Høsten igang med en Udvidelse af Bethania-Huset, hvortil han det følgende Aar føjede Oprettelsen af et Vaisenhus, som aabnedes i Januar 1877, og hvortil kort efter ogsaa knyttedes et Sommerhjem «Emaus» ved Gansfjorden.
I 1878 grundlagde han videre et Magdalenehjem og et Børnehjem, oprettede i Maj 8. A.
«Bethania Vaisenhus Bogtrykkeri» med Bogbinderi og udsendte 1 Oktbr. 1878 derfra det første Numer af Bladet «Vestlandsposten».
Efterhaanden kom endnu flere Stiftelser til (et Vaisenhus No. 2, et Herberge for Embedsmænds Børn, et Guttehjem No. 3, et Redningshjem for Børn paa Lindøen i Nærheden af Byen), saa at «Bethania-Kvartalet» i 1881 indtog et Fladeindhold af 6574 Kvadratalen, og dets samlede Kapitalværdi, fraregnet Bladene og Forlagsskrifterne, udgjorde ca. 200 000 Kroner og de til Stiftelserne skjænkede Legater ca. 80000 Kroner; Driftsomkostningerne kom ind ved Legatrenter, Udbytte af Bladene og Forlagsvirksomheden samt milde Gaver.
Samtidig med at han røgtede sine Embeder og stod i Spidsen for den ovfr. omtalte filanthropiske Virksomhed —
((i de autobiografiske Meddelelser, som Oftedal har givet i sin Fremstilling af «Bethania-Kvartalet» og hvorfra de i Biografien ovfr. anførte Citater er hentet, omnævner han de «kortere og længere Hurtigtog ind i Nabomenighederne», han i sin Stiftskapellantid gjorde fra de Sogne, hvor han Forrettede som Sogneprest. Disse «Hurtigtog» begyndte han i Indremissjonens Tjeneste strax efter Hjemkomsten fra England Vaaren 1868, i hvilken Anledning Biskopen i Kristianssand under 18 Juli 1868 tilstillede den fungerende Provst i Stavanger en Skrivelse, hvori tjenstligst meddeles, «at jeg ikke antager, at der er noget tilhinder for, at den Prest, som ønsker det, kan modtage hans (Oftedals) Assistance; dog maa han ikke selv beramme nogen Gudstjeneste, ej heller holde saadan udenfor den Tid, hvori den kan holdes efter gjældende Regler, ligesom det bør paasees, at vedkommende Prest ogsaa selv er tilstede. Dette sidste paa Grund af Ytringer fra vedkommende om, at der hos ham viser sig nogen Ensidighed i Bestemmelse af Kjendemærkerne for kristeligt Liv».
Disse Rejser som Opbyggelsesprædikant udenfor sine Embedsomraader fortsatte han for nogen Del i alle følgende Aar, navnlig under sine Ophold ved Storthinget, undertiden dog hindret derfra ved sine Overordnedes Paalæg om ikke at forlade sit Embede i Utide, saaledes i 1884, da han udsendte følgende som Manuskript trykte Rundskrivelse :
«Til min store Forbauselse og inderlige Bedrøvelse ved Tanken paa de mange dyrekjøbte og naadehungrige Sjæle, som have glædet sig til det Besøg med Guds Ord, som jeg havde lovet, har jeg fra biskop Tandberg modtaget Paalæg om ikke at forlade min Menighed saa betimelig, at jeg kan have den Glæde at faa imødekomme Eders Anmodning om at holde en Bibellæsning paa Indrejsen til Kristiania. Den hidrørende Del af Skrivelsen lyder saaledes :
«Pastor Oftedal paalægges ikke at forlade sit Embede, førend det er nødvendigt for hans Storthingsvirksomhed, og saaledes ikke at tage saa rummelig Tid til Indrejsen til Kristiania, at der kan blive Tid til synderligt Ophold undervejs, et Paalæg, hvortil jeg er foranlediget derved, at jeg ved, at han blandt Andet har tænkt, paa Indrejsen at prædike i Mykland. Hans Tid og Arbejdskraft bør ganske vist, saavidt muligt, forbeholdes det store Embede i hvilket han har fast Ansettelse, og til hvis Bestyrelse der ved hans Bortrejse kun haves en Prest, der kan have nok i sit eget store Embede».
Hvorvel jeg aldrig lader mig af nogen Myndighed forbyde at tale Guds Ord, hvor i Verden jeg farer, saa anser jeg mig dog efter Guds Ord om Lydighed mod Øvrigheden heller ikke berettiget til at forlade min Menighet for flere Dage uden mine Overordnedes Tilladelse og imod deres Forbud. Herren se dertil og antage sig sine Elendige !
Med broderlig Hilsen og Ønsket om indtrængende Forbøn
Stavanger den 17de Jan. 1884». Lars Oftedal.
Under 21 Januar 1886 indsendte han en Ansøgning til Kongen om Permissjon fra sit Embede paa 4-5 Maaneder for at foretage en Rejse gjennem Landet, om hvis Formaal han i Andragendet udtalte følgende :
«Maalet for min Rejse er, næstefter ved Ordets Vidnesbyrd at yde mit Bidrag til Bekjæmpelsen af den truende Vantro og Vækkelsen af aandeligt Liv i Landet, at samle Bidrag til Anlæg af en paa disse Kanter af Forholdene i høj Grad paakrævet Anstalt for moralsk fordærvede Børn, opmuntre Menighederne til Oprettelsen af Hjem for fader- og moderløse smaa, samt ved Lejlighed søge at vinde Folk for Totalafholdssagen. Som jeg tidligere i en lang Aarrække har rejst Landet for paa et mere udstrakt Omraade at fremme Guds Rige og bygge Guds Kirke, saa tror jeg ogsaa fremdeles at have et Kald af Gud i denne Retning, og i denne Tro bliver jeg kun mere bestyrket ved de mangfoldige Anmodninger, jeg har fra alle Kanter af Landet om at komme. Foruden Nordland tænkte jeg først og fremst at besøge de Steder i Landet, hvorfra Anmodninger enten allerede ere modtagne eller senere modtages».
Andragendets Indvilgelse blev imidlertid fraraadet ved Erklæringer fra Oftedals nærmeste Foresatte, Provst H. Landstad og Biskop Smitt, der begge fandt, «at det ikke vilde være ret eller forsvarligt, om der paa den ansøgte Maade gaves Sogneprest Oftedal Adgang til med Kirkestyrelsens Bemyndigelse at drage om og prædike i fremmede Menigheder».
Ved højeste Resolution af 6 Juli 1886 blev Andragendet delvis indvilget i Henhold til Kirkedepartementets Indstilling s. D., (samme dag/red.) idet Ansøgeren tilstodes «3 Maaneders Permissjon for under en Rejse gjennem Landet at virke for Oprettelsen af Barnehjem og en Anstalt for forsømte Børn i eller i Nærheden af Stavanger samt ved Lejlighed søge at vække Interesse for Totalafholdssagen». (Aktstykkerne er trykte i Morgbl. 1886, No. 353 og 386, jfr. navnlig s. Bl. (samme blad/red.) No. 85, 116 og 392).
– 336 –
— han blev 21 Januar 1889 R. St. O. O. «for fortjenstlig Virksomhed i velgjørende Øjemed», — kastede han sig ogsaa ind i det politiske Liv, var for Valgperioden 1877—79 2den Suppleant til Storthinget fra Stavanger og Haugesund, blev 1881 Medlem af Stavangers Kommunerepræsentantskab og mødte 1883—85 paa Storthinget som 2den Repræsentant for sin Valgkreds, der paany sendte ham som 1ste Repræsentant til Storthinget 1889—91 (begge Gange Medlem af Kirkekomiteen) og gjenvalgte ham til samme Hverv for Valgperioden 1892—94.
Paa Storthinget i 1892 kom han imidlertid ikke til at møde. Ved Slutningen af Aftensangsgudstjenesten i Petri Kirke Allehelgenssøndag (den 1 Novbr.) 1891 var nemlig Oftedal traadt frem i Kordøren, havde bedet Forsamlingen om at stanse et Øjeblik og derpaa udtalt følgende :
«Jeg kommer her til denne Forsamling i det alvorligste Ærinde, som nogen kan gaa. Jeg kommer i Bodsdragt for at gjøre aabenbart Skriftemaal. Jeg har gjort mig skyldig i usædeligt Forhold og gjort Forargelse i Menigheden. Dette er min Skam og dybe Sorg. Jeg kan derfor ikke blive staaende som Indehaver af dette Embede mere. Jeg søger min Afsked. Men jeg har følt Trang til og troet det rigtigt at bekjende dette her og beder Petri Menighed og hele det norske Kirkefolk paa
– 337 –
begge Sider af Havet ydmygelig om Tilgivelse, ligesom jeg har bedet Gud om den ! Tilgiv mig da og tag ikke Forargelse af mig mere. Tilgiv mig for Kristi Skyld og bed for mig og alle mine. Tak for alt godt, I har bevist mig ! Forlad ikke Barneflokken i Bethaniastiftelserne og paa Lindøen, lad ikke den lide’ for mine Synder ! Lad den Kjærlighed, I endnu kan have tilovers for mig, komme den tilgode. Ogsaa det vil være mig en stor Trøst i min Elendighed. Gud miskunde sig over os ! Til Tegn paa, at I har tilgivet mig, beder jeg eder, at I nu ville rejse eder, saa ville vi bede sammen til Gud : «Herre, du som har Lyst til Sandhed i Hjertets Inderste; vær mig naadig o Gud! efter din Miskundhed! Udslet mine overtrædelser efter din store Barmhjertighed; du har løftet mig op og kastet mig hen. Udræk dine Hænder fra det Høje. Udfri og red os fra den store Vaande ! Velsign denne Menighed, hele Landets Menighed og den ganske kristne Menighed paa Jorden. Gud skab i mig et rent Hjerte og forny en villig Aand indeni mig, lad mig høre Fryd og Glæde ! Lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt. Forbarm dig over os og frels os ! Amen ! Saa Tak, fordi I vilde høre mig, og fordi I har tilgivet mig !»
Efter denne Begivenhed blev han den 7 Novbr. efter Paalæg af Kirkedepartementet suspenderet og i Statsraad den 14 Novbr. 1891 afskediget fra Presteembedet.
Han fratraadte ligeledes strax Bestyrelsen af Bethania-Stiftelserne og de dertil knyttede Virksomhedsgrene, hvis Styrelse derefter paa et Møde den 18 og 19 Novbr. af Repræsentanter for Indremissjonsforeninger i og omkring Stavanger, Ekersund og Bergen midlertidig overdroges to Komiteer, en for Stiftelserne og en for «Vestlandsposten» og Trykkeriet.
Til det i Februar Maaned 1892 sammentrædende Storthing sendte han et den 26 Januar dateret Andragende om Permissjon, saalydende : «Da jeg efter mit dybe Fald og under den Sorg og Skam, jeg derfor med Rette bærer, føler mig mindre skikket til at deltage i Storthingsarbejdet, tillader jeg mig ærbødigst at andrage om at blive fritagen for at afgive Møde ved indeværende Storthing».
Dette Andragendes Behandling i Storthinget forebyggede han imidlertid selv nogle Dage senere ved i Telegram af 1 Februar at erklære, at han benyttede sin Ret i Henhold til Grl. § 63 til at frasige sig det paa ham faldne Valg for de kommende tre Aar.
Fra 1893 har han gjenoptaget sin Virksomhed i Stavanger som Opbyggelsesprædikant, Bladudgiver og Forstander for det store Bedehus «Salem».
Autobiografiske Meddelelser i hans ndfr. nævnte Skrifter «Gratis-Tillæg til Vestlandsposten» og «Blade af min Dagbog». I Bogform foreligger følgende Skrifter til Bedømmelse af ham og hans Virksomhed : 1) P. A. Rasmussen : «Nødtvungne Bemærkninger til Pastor L. Oftedals «Beretning om Reisen til Amerika»» (Bergen 1876. 8. 32 S.); 2) Thv. Klaveness : Aabent Brev til Pastor L. Oftedal. (Kra. 1882. 8. 29 S., besvaret af Oftedal i Vestlandsposten 1882, No. 96 fg.); 3) Thv. Klaveness : Tilsvar til Hr. Pastor Oftedal (Kra. 1882. 8. 16 S., jfr. ovfr. III. 286) (d.e. Thv. Klaveness i Norsk Forfatter-Lexikon/red.); 4) [O. Vollan :] H. N. Hauge og L. Oftedal (Stav. 1881. 8.); 5) Frantz Bruun : Svar i Anledning af Pastor L. Oftedals Angreb paa mig i Vestlandsposten Nr. 47 d. A.(dette år/red.)(Kra. 1884. 8. 15 S., jfr. Aftpst. 1884, No. 99 A efter «Vestlandsposten» og No. 105 A
– 338 –
efter «Stav. Amtstid.»); 6) Knut Hamsun : Lars Oftedal. (Bergen 1889. g, 115 S. Oprindelig trykt som Føljeton i Dagbl. 1889, No. 292—320); 7) J. Vedøe : Religionskrigen i Volden og Aalesund eller Oftedal og Danselæreren (Kr.sund 1886. 8. 15 S., jfr. Politiken 1891, No. 327);
8) Holger Sinding : Lars Oftedal i hans Storhedstid og i hans Fald. (Kra. 1891. 8. 88 S.);
9) Chr. Bruun : Foredrag i Bethania 7 Decbr. 1891 (Stav. 8. 16 S.);
10) Til Kristenfolket paa Vestlandet. Vort Standpunkt i Oftedalssagen. Fra Bethania-Stiftelsernes og Indremissjons-Foreningernes Bestyrelser [i Stav. Amtstid. 1892, No. 57];
11) A. Garborg : Fra det mørke Fastland. Kra. 1893. 8.)
— Hans Portræt med biografisk Text findes i Verdens Gang 1883, No. 45; i Menneskevennen 1888, No. 40; i Brevduen 1889, S. 34 og 40, jfr. S. 72 fg. ; i Bondevennen, landpolitisk Ugeblad (Kbh.) 1888, 20 Septbr. — Om hans Fald og Bekjendelse findes Meddelelser og dertil knyttede Betragtninger i en Mængde norske, danske og svenske Blade og Tidender i Novbr. og Decbr. 1891 og i Beg. af 1892;
her henvises til Hovedkildesteder i Samtidens politiske og kirkelige Presse : Stav. Amtst. 1891, No. 255 fg.; Stavangeren 2 Novbr. og flg. Dage s. A. (samme år/red.); Stav. Avis 1891, No. 254 flg.; Vestlandsposten 2 Novbr. og flg. Dage 1891 ; Berg. Aftbl. 3 Novbr. 1891; Morgbl. s. A. No. 669, 730, 731 (Uddrag af norsk-amerikanske Blades Udtalelser), 739 og 1892, No. 59 og 374; Dagbl. 1891, No. 364, 376, 390, 422 og 1892, No. 32 og 36; Aftenposten 1891, No. 750 fg., 758, 762 fg., 779, 797; Fædrel. 1891, No. 133; Verdens Gang 1891, No. 265, 269—275, 278 af Olaf Holm, 292 og 299 af Jon Line; 1892, No. 144 og 182 af Henrik [Cavling] ; Stav. Amtstid. 1891, No. 273 af L. Dahle, hvortil Svar af X. i No. 274 og Gjensvar af Dahle i No. 275 ; Luth. Kirketid., 5. Række, X. 289— 91; Luth. Ugeskrift 1891, II. 337—42 og 353 —57 af Red. samt S. 385—88 og 1892, S. 17—21 af Dr. E. F. B. Horn, jfr. S. 59 fg. af Red. og S. 81 —86 og 97—101 af M. J. Færden.
— I Stav. Amtstid. 1892, No. 89 (jfr. No. 22, 50, 72, 85) offentliggjorde Biskop Heuch en Redegjørelse (aftrykt i Aftpst. No. 225), hvori han begrundede sin Opfatning af Oftedals Fald som «hans individuelle Skyld, der intet havde med den vestlandske Vækkelses Ejendommelighed at gjøre», og sin Uvillighed til at følge Venners Opfordring til at udsende et Hyrdebrev i den Anledning. Denne Redegjørelse fremkaldte nogle polemiske Artikler dels af Chr. Bruun i Stav. Amtst. 1892 (aftrykt i Morgbl. No. 279, hvortil Svar af H. (Heuch/red.) i No. 287 og Gjensvar af B. (Bruun/red.) i No. 297), dels af Redaktionen af Luth. Ugeskrift i dettes Aarg. 1892, S. 250 fg., hvortil Svar af Heuch S. 273—75 med Gjensvar af Red. S. 289—92.
Jfr. videre Den indre Missions Tidende (Kbh.) 1891 af Vilh. Beck ; Politiken 1891, No. 308, 310, 321 og 334 af Henning Jensen og Holger Drachmanns Digt «Venus Urania» i No. 308.
— Andre Bidrag til hans Karakteristik findes bl. a. i Egersundsposten 1872, No. 38; i Ny Luthersk Kirketidende 1877, S. 314, 462 fg., 492; 1878, S. 45 fg. og 303 [alle Steder ang. en Strid mellem res. Kap. Welhaven i hans Blad «Kirkebudet» og Oftedal i
«Bibelbudet» om dennes formentlige Vranglære]; 1879, S. 252 fg. og 271 fg. («Kaldskapellan Oftedal og Kirkestyrelsen») ; 1881, S. 321—36 («H. N. Hauge og Lars Oftedal» [af O. Vollan], hvorimod Gjenmæle af s i Stav. Amtstid. 1881, 29 Decbr., besvaret af Vollan i s. Bl. (samme blad/red.) 1882, No. 6, cfr. «Stavangeren» 27 April 1885 under samme Overskrift); Stav. Amtstid. 1880, No. 257 og 259 («Pressens Misbrug af en geistlig Redaktør»); Morgbl. 1884, No. 110B («Oftedals Færd» af Sogneprest H. Lunde); Kristianiaposten 1885, No. 113; Fædrelandet 1885, No. 109, III fg.; Fedraheimen 1885, No. 75; Dagbl. 1886, No. 331 («Oftedølarne og Garborg» af L. Stavnheim)
– 339 –
Verdens Gang 1886, No. 113 («Afholdssagen og Oftedal» af N. J. Sørensen) og 1887,
No. 6, 49, 102, 140; Stavangeren Septbr. 1888 («Livssynet og Pastor Oftedals Virksomhed» af T. Stavnem); «For frisindet Christendom» IV. 49—51 af Chr. Bruun; Stavangeren 15 August 1893 («Kommmunal Støtte for Oftedals «Salem ?» af Sogneprest Kr. Kristensen). — Om hans og hans Partis Optræden i «Kiellands-Sagen» se Henvisningerne ovfr. III. 235 og 240. — Jfr. fremdeles Nord. Conv. Lex., 3. Udg., V. 207; Nordisk Familjebok XII. 143 fg.
Har Du Gud med dig ? Et Ord til de Bortdragende. 1. & 2. Oplag. Udg. af Foreningen for den indre Missjon i Bergen og Omegn. No. 7. Bergen 1866. 8. 16 S. — Nyt (3.) Oplag (6000 Expl., udg. af Kra. indre Missjon). Kra. 1867. 8. 16 S.
Den allerypperste Gave. Aftensangsprædiken paa 4de Søndag efter Paaske holdt i Korskirken. Udg. efter Opfordring. Bergen 1866. 8. 16 S.
Basunrøst og Harpetoner, samlede og udgivne af Lars Oftedal. Stavanger 1871. 16. — 4de Oplag. Stavanger 1872. 16. — 8de Oplag. Stavanger 1873. 16. — 11te Oplag. Stavanger 1876. 16. 128 S. — 13de Oplag. Stav. 1877. 12. 124 S-, 2 Bl. — 16de Oplag. Stavanger 1885. 12.
— Andet Hefte. Stavanger 1877. 12. 113 S., 3 S. (Der findes baade en finstilet og en storstilet Udgave af denne Sangsamling, begge trykt i 16 Oplag. Jfr. Oftedals Fremstilling af Samlingens Tilblivelse, Udbredelse (i 120 000 Expl.) og Betydning for hans Virksomhed i hans Skrift «Bethania-Kvartalet», S. 10).
Vor Frelsers Jesu Kristi Lidelse. Atten Betragtninger af L. O. Stavanger 187*. 8. Bethanias kristelige Kalender. Samlet ved Lars Oftedal. Stavanger 187*. 8.
Den daglige Paaminder. Samlet af Lars Oftedal. Stavanger 187*.
En liden Nadverd-Bog eller Betragtninger til Selvprøvelse for evangeliske Kommunikanter tilligemed et Anhang : «Til Konfirmationsdagen» af J. L. Müller. Oversat efter Originalens 8de Oplag. Med Forord af Lars Oftedal. Stavanger 1883. 8. 2 Bl., 112 S.
Prædikener, Taler og Betragtninger. Stavanger 1885. 8. 3 Bl..479 S.
Gratis-Tillæg til «Vestlandsposten». Indhold : 1) Bethania.Kvartalet. 2) Dissenterlovssagen. 3) «Vanvidets Dage» eller de Høikirkeliges Opraab til Kamp mod Kirkestyrelsen. Stavanger 1885. 8. 87 S., 59 S., 2 Bl.
Botnegutten og Kvildalsjenten i to Dele. ( «Eneval Grønlien» og «Storm»). Fortælling, Stavanger 1888. 8. 125 S.
Forlovelse. Fortælling, Stavanger 1888. 8. 68 S — Andet Oplag. Stav. 1889. 8. 68 S.
Sypigen og hendes Datter. Fortælling. Stavanger 1889. 8. 52 S.
Ellen Solglyt, Fortælling. Stavanger 1892. 8. 15 S. (Anm. i Stav. Amtstid. 1892, No. 235, jfr. Morgbl. 1892. No. 554.)
Blade af min Dagbog. B. 1. H. 1-3. Stavanger 1892. 8. S.1—52.
Hilsen til Guds børn tilligemed nogle nye Sange fra Lars Oftedal. Stavanger 1892. 12. 54 S. (Jfr. Stav. Amtst. 1892, No. 88.)
Morgendug, husandagtsbog med skriftsteder, betragtninger og salmevers til hver dag i Aaret. Stavanger 1893. 840 S.
Synd imod den Helligaand. Stavanger 1893. 8.
– 340 –
Sange ved «Salems» indvielse. Stavanger 1893. 8.
Bibel-Budet. et Ugeblad, indeholdende Prædikener, opbyggelige Betragtninger, Breve, Fortællinger, Beretninger og Sange». Udg. af Lars Oftedal. Aarg. 1-20. Stavanger 1872—92. 4. (No. 1 udkom 5 Decbr. 1872, efterat to Breve som han s. A. havde sendt til Sokendals Grubearbejdere, var besørget trykt i Ekersund af Overstigeren ved Verket I. Olsen, hvorved Tanten opkom hos ham om at udgive et Blad som Organ for sin betydelige Korrespondance, der «stedse øgedes og derfor blev vanskeligere og vanskeligere at overkomme». Siden 1880 udkom ogsaa en amerikansk Udgave af Bladet, der blev trykt i Minneapolis og fulgte som Tillæg til «Konferentsens» Organ «Lutheraneren». Fra 1881 fik Bibel-Budet» et Tillæg «Vaisenhus-Tidende». Aarg. 1—12. Stav. 1881-92. Jfr. hans Oplysninger om Bladets Tilblivelseshistorie og Udbredelse — det har været ham «som en Prædikestol for Massen af det norske Folk hjemme og ude» — i «Bibel-Budet», Aarg. 9, No. 27 og i «Bethania-Kvartalet», S. 11 fg.)
Han grundlagde 1878 og redigerede til Katastrofen i 1891, med Medarbejderskab i politisk Henseende navnlig af O. Vollan m. fl.. Bladet Vestlandsposten», hvis No. 1 udkom 1 Oktbr. 1878, og som i Begyndelsen udgaves 3 Gange ugentlig med 600 Abonnenter; i Aarenes Løb øgedes baade Omfang. Udgivelsesterminer og Abonnenttal (til 9 000-10 000 i 1884). Fra 1886 til 29 Marts 1889 udkom tillige en Kristiania-Udgave af Bladet, først med Navnet «Vestlandspostens Kristianiaudgave», fra 1887 med Titlen «Folkets Avis», trykt i Kristiania. Jfr. Oftedals Oplysninger om Bladets Tilblivelse, Formaal og Betydning for ham og hans Virke det oftere anførte «Bethania-Kvartalet», S. 66—68 og hans Tilsvar til Pastor Klaveness i «Vestlandsposten», Setpbr. 1882.
Han grundlagde 1893 og staar som navngiven Redaktør af Stavanger Aftenblad, hvis No.1 udkom 1 Septbr. 1893 med 548 Abonnenter, et Tal, som 27 Januar 1894 var steget til 1400.
I en hel Del saakaldte «Samlingspostiller» fra de senere Aar findes en eller flere Prædikener af ham trykt, saaledes i «Sømandspostille» (Bergen 1889), S. 31 fg., 211 fg., 392 fg., 575 fg.; i «Sandhed til Gudfrygtighed» (Mandal 1883); i «Hvad skal jeg gjøre for at blive salig ?» I. (Bergen 1887), S. 39 fg. ; i «Synd og Naade,» II. (Bergen 1890); o. fl.
Han har gjennemseet og korrigeret «Dr. M. Luthers sande Kristendom. I tro Oversættelse». (Stav. 1881. 8. VIII S., 486 S.).