– og på førstesiden i Christiania-avisen «Morgenbladet» for den påfølgende dag «Løverdagen den 29de August 1840»; minneordene kan veldig gjerne være skrevet av bladets redaksjon og redaktør Adolf (Adolph) Bredo Stabell, selv en markant personlighet; tonen i ordene er den samme som den vi finner hos presten Christian Delphins minnedikt omtrent samtidig – en høyaktelse for Poul Holsts karakter og rettsinn;
– her fra Morgenbladet :
Fædrenelandets udmærkede og fortjente Mand, den ædle og retsindige Christen, Folkets og Frihedens, Menneskehedens og de gode Gjerningers varme og hengivne Ven,
Poul Holst,
Storthingsmand, Høiesteretsassessor, Storthingsarchivar,
døde igaarmorges, den 28de August 1840, paa sit Landsted nærved Agers Kirke.
Den Sorg, som vi ved dette smertelige Budskab, deles, det vide vi vist, i alle Fædrenelandets Egne; thi Folkets Tab er stort, og saa meget større, fordi Antallet af saa udmærkede Mænd er lidet og fordi de tabte kun sparsomt erstattes.
Har man end ikke forsmaaet det frugtesløse Forsøg paa at nedsætte hans politiske Værd og Dygtighed, saa har dog Ingen nogensinde kunnet tænke paa at frakjende vor tabte Holst den Fasthed i Grundsætninger, den Retsindighed, Blidhed og Elskværdighed i Charakteren, som ligemeget adler Borgeren og Mennesket.
Og de Mangfoldige, der kjendte ham som Velgjører, de som have staaet i nærmere Forbindelse med ham, hans Venner og Bekjendte — Alle maae vidne om ham, at Menneskeheden og Staten have lidt det smerteligste Tab.
Gaves der i Storthingets Sale Medborgere af større Talent, der fandtes dog Ingen af et redeligere Hjerte, Ingen af en urokkeligere Charakteer, Ingen af større religiøs og politisk Retsindighed, Ingen af større Indflydelse, af mere almindelig og udeelt Anseelse i Forsamlingen og derhos Ingen af mindre Forfængelighed og Bram.
Det var et norskt Hjerte, et Ideal for den norske Charakteer.
Han er død, desværre ! død for hans elskede og elskværdige Hustru, død for hans mange og hengivne Venner, død for den Flok af Fattige, hvis Velgjører og Beskytter han var, død for den trængende Familie, hvoraf saa Mange i ham havde en faderlig Ven og Forsørger; han er død for Nationalforsamlingen, for Fædrenelandet og de populære Interesser, for hvilke han var den usvigeligste Forsvarer; – men hans Minde stal leve ! hans Aand svæve over Folket og styrke det i christeligt Sind, i Retskaffenhed og Dyd, i Fasthed og Uafhængighed !
________________________________________
Assessor Holst var født den 6te November 1789 i Drammen, hvor hans Fader var Kjøbmand; hans Bedstefader var Bonde i Lier. Hans Moder lever endnu, over 70 Aar gammel.
Dimitteret fra Kongsbergs Skole, tilendebragte han sine Studier i Kjøbenhavn, hvor han derefter ansattes i det danske Kancelli, men vendte i 1814 tilbage til Fædrenelandet, hvor han har været Justitssekretær i Høiesteret, Expeditionssekretær i Kirkedepartementet, konst. Justitiarius i Agershuus Stiftsoverret, og endelig siden 1831 Assessor (= meddommer/red.) i Høiesteret, – i enhver Stilling lige udmærket ved utrættelig Arbeidssomhed og samvittighedsfuld Retskaffenhed.
Siden 1818 har han været Storthingets Archivarius, i hvilket Embede nu Fædrenelandets høitanseede og fortjente Mand, Kapitain Herman Foss, følger ham.
Fra 1833, da han havde forladt sin Stilling som Expeditionssekretær, har han været Storthingsrepræsentant fra Christiania og paa de sidste Storthinge sædvanligviis Odelsthingcts Præsident.
Hans Helbred har i flere Aar været svagelig, uden at hans Virksomhed dog derved kunde hindres; men i de sidste Maaneder har han lidt af en Vattersot (væskeansamling i kroppen, som kan skyldes hjerte- eller nyre-svikt/red.) , hvorimod ingen Medicin vilde hjælpe, og som saa meget for tidligt lagde ham paa Dødsleiet, hvor han til det Sidste vedblev at vise den samme uskrømtede Hengivenhed i Guds Villie, den samme kjærlige Omsorg for Familie og Venner, for Menneskeheden og det elskede Fædreneland.
