sylvester sivertson : presentert i norsk forfatter-lexikon

– i dette verkets 5. bind (1814 – 1884), sidene 283-285 :

Sivertson, Sylvester, Søn af Gaardbruger Sivert Solfestssøn (saaledes anføres Navnet i Universitetsmatrikelen; i Dagspst. 1897, No. 197 opgives Faderens Navn at være Erik Sivertson) og Hustru Anne Olsdalter, blev født i Loms Prestegjæld 12 Septbr. 1809.

Faderen var en streng Haugianer, og Sønnens første litterære Arbejde, to Aar før han var oppe til Artium, var ogsaa en udførlig Fremstilling af «Haugianismen», dens Historie og Væsen.

Sin første borgerlige Dannelse fik han hos den i sin Tid kjendte Storthingsmand fra Hedemarken Kirkesanger Lars Jensen.

Senere, omkring 1828 rejste han til Trondhjem, hvor han fik Ansættelse som Handelsbetjent hos
Kjøbmand Ole H. Dahl; denne Syssel tilfredsstillede ham dog ikke og ved nogle Velynderes Hjælp, hvoriblandt fornemmelig Storthingsmand M. Grendahl, blev han sat istand til at studere.

Han fik Undervisning først hos daværende Sogneprest til Kvikne N. B. Flood (yngre bror av Boye Joachim Flood/red.), derefter hos daværende Adjunkt i Trondhjem, senere Sogneprest til Ørskog H. J. Kaurin.

Hans sidste Lærer og Dimissor til Universitetet var L. Kr. Daa.

I 1835 tog han Artium med Haud, men blev ikke immatrikuleret ved Universitetet, idet han vel fik “Udmerket godt” for sin norske Artiumsstil, men ogsaa to 6’ere i Mathematik, uden at forbedre disse Karakterer ved en senere Omexamination.

Samme Aar, han tog Artium, begyndte han at offentliggjøre dyriske Digte i Bladene og at tsge Del i den politiske Diskussjon, bl. a. ved sin anonyme Brochure mod «Statsborgeren» og sit Indlæg i «Dæmringsfejden».

Han levede ogsaa fra nu af som Publicist først i Kristiania, senere i Lillehammer, Trondhjem og Drammen, hvor han døde ugift 6 Decbr. 1847.

I det af Broderen besørgede Udvalg af hans Digte skriver denne i Forordet bl. a. følgende : «Hans publicistiske Virksomhed skaffede ham god Fortjeneste, undertiden indtil 80 Spdlr. maanedlig, men da han stedse var en Ven af Selskabelighed — desværre stundom altformeget ! — og da han altid aabnede sin Kasse for sine Kammerater, saa stod hans Finantser altid paa en slet Fod. Dette i Forening med Erindringen om et skuffet Ungdomshaab og med en uforsigtig Nydelse af Selskabelighedens Glæder gjorde hans sidste Aar mindre blide, og hans Venner, som blev ham tro inntil det Sidste, havde Grund til at lykønske ham med hans Bortgang».

Portræt med biografisk Notits foran hans «Udvalgte Digte.» — Nekrolog af Anton Bang i Nordlyset 1847, No. 101. — Mindedigt af C. N. Schwach i s. Bl. No. 101 og derfra i dennes “Farvel til Trondhjem”, S. 45 fg. Jfr. Henr. Jæger : ill. norsk Litt.-hist., II. 268—272; Dagsposten 1885, No. 286 fg. og 1897, No. 197 af G. Saxvik; L. Dietrichson : Omrids af den norske Poesis Historie, II. 122—124; H. Olaf Hansen : Den norske Litteratur efter 1814, S. 87 fg. ; Granskeren I. 192 fg. af L. Kr. Daa.

Haugianismen, dens Historie og Væsen, samt Forhold til Herrnhuttismen, fremstillet af en Sandhedsven. Chra. 1833. 8. 133 S. (Anm. af A. Stenersen i Vidar No. 85, 86, 87, 88 og 90.)

For Statsborgere mod “Statsborgeren”. Chra. 1835. 8. 48 S, (Anonymt.)

Svea, et Digt af E. Tegnér. Som et Modstykke til Skrivtet “Norges Dæmring” oversat af S. Sivertson. Chra. 1835. 8. 15 S.

Storthings-Efterretninger, indeholdende 8de ordentlige og 4de overordentlige Storthings Forhandlinger samt Rigsretten i 1836. Redigerede af Sylv. Sivertson. Chra. 1837. 4, 331 S.

Om et nyt Foreningsfordrag imellem Sverige og Norge, tilligemed en historisk Udvikling af den lange Strid imellem de norske Statsmagter. (Af Johan Johansson.) Oversat og ledsaget med et Anhang af Sylv. Sivertson. Kra. 1837. 8. 168 S.

Stillinger og Forholde, behandlede i Breve (af M. I. Crusenstolpe). Overfat fra det Svenske af Sylv. Sivertson. Chra. 1839. 8. 316 S.

Sorg og Haab ! lyrisk Digtning i 2 Afdelinger, i Anledning af H. M. Kong Carl Johans Død og Kong Oscar den 1stes Thronbestigelse, af Urdsongis. Thjem. 1844. 8. 8 S.

Mai i Tanker. Et Digt af Urdsongis. Thjem. 1845. 8.  8 S.

Udvalgte Digte af Sylvester Sivertson, samlede og udgivne af (Broderen) Ole Sivertson. Med Forf.s lith. Portræt. Chra. 1848. 8. 4 Bl., 168 S. (Anm. i Norsk Tidsskr. f. Vid. og Litt. II. 454—57 af C. N. Schwach; i Chra.-Posten 1848, No. 111).

Til Bien gav han stadig poetiske Bidrag, for det meste under sit Merke Urdsongis, hvoriblandt merkes i VIII. H. 3 (1834), S. 118—125 : Quelstunder (kveldsstunder/red.), helligede Fortiden af Urdsongis. — IX. H. 1, S. 126 fg. Ved en Ynglings Grav; S. 128. Den uskyldige Pige; H. 2, S. 124—126: Grevinde Platers Kampsang (Fragment af et større Digt). — X. H. 2, S. 125—127: Otto Cronhjelm. — XI H. 1, S. 123—126 : Nytaarsvers til Nana; H. 3, S. 121—123 : Norafjeld (“saaledes som Forf. ønsker man vil holde sig til den”.) — XII. H. 2, S. 116—126 : En Ynglings Drsmmerier ved Krohgsstøtten — XIII. H. 1, S. 120 fg. : Mindedigt over S. I. Stenersen; S. 121 fg. : Den norste Pyrenæer (17 Maj 1835).

— XlV. H. 1. S. 124—126 : Uskyld til Uretfærdigheden; S. 126 fg,: De adskilte Elskende; S. 128 : Frankrige (Overs. efter Ridderstad) ; H. 2, S. 125—128 : Mismod.
— XV. H. 1, S. 124—127 : Grevinde Platers Kampbøn; H. 2, S 124 : Med en Forglemmigej; S. 125—127 : Den fortvivlede Yngling til Venskab (Brudstykke af et Digt “Sigvard og Nanna”.)

— XVI. H. 3, S. 124 fg. : Trikoloren (efter Byron) helliget den norske Nasjonalkokarde.

— XX. H.1, S. 126 fg. : Prolog paa Studentersamfundets Theater.

I Ny Hermoder forskjellige Digte. saaledes i I. (1841), Sp. 384 : Til Amtmand Krohg; Sp. 406 fg. : Flyttedagen; Sp. 504; Til P. L.

— II. Sp. 23 fg.: Betleren; Sp. 95 : Ragnarokes Ende,

— III. Sp. 312.— Paa Justedalsbræen; Sp. 380—84 Moses Død.

I Skilling.Magazin, 3. Aarg. (1837—38). No. 119 og 120 : Om Kvindens Dannelse.

Han var Redaktør af Den Frimodige H. 1. No. 1—27 (1833) og No. 28—30 (1834).

Han var Redaktør af Lillehammer Tilskuer fra dette Blads Begyndelse i Januar 1841 til Decbr. 1842.

Fra Begyndelsen af 1843 til 30 Juni 1845 var han Redaktør af Nordlyset, hvis No. 1 udkom i Trondhjem 2 Januar 1843 og hvis Udgivelse efter S.’s Flytning fra Trondhjem fortsattes til Udløbet af 1847.

Fra Juli 1845 til sin Død var han Redaktør af Drammens Adresse.

I Statsborgeren meddelte han en kort Tid i 1833 Storthingsefterretninger. Senere, om Vaaren 1837, begyndte han efter Opfordring af Henr. Wergeland at levere Opsatser til Bladet; “men da jeg ikke vilde være Hr. Wergelands Kreatur, saa ophørte snart dette Forhold”, heder det i S.’s Erklæring af 10 August 1837 i “Statsborgeren” XXIII 194, fremkaldt ved Wergelands Meddelelse s.steds S. 191, at S. “redigerede Bladet i dets første Skikkelse ad interim, medens Soelvold overtog dets rejsende Ærinder” og at han Sommeren 1837 var “et Par Maaneder Redaktør af de Artikler, der ikke ere overskrevne “Norge” eller blot politiske, indtil man ikte fandt sig tjent med ham“.

Spredte Digte af Urdsongis findes trykt dels i de af ham redigerede Blade samt i Morgenbladet, dels særskilt, hvad især var Tilfældet med adskillige 17de Maj Sange af ham.

I Begyndelsen af 1837 indbød han til Subskription paa «Den norske Statsforfatnings Historie. Et Hefteskrift for Udsigt over samtlige Storthings Forhandlinger samt Norges politiske Tilstand siden 1814», og paa et Tidsskrift «Det nye Norge» (jfr. Morgbl. 1838, No. 7), men ingen af dem udkom.

Skriv inn søkeord..