- Nu bør ei Synden mere Med Magt og Herredom Udi mit Kjød regjere, Men daglig kastes om; Thi jeg i Daaben er Af Gud til Naade taget, har i den Pagt forsaget Slet Satans Gjerninger.
- Vi jeg af Døden bramme, Og af min Jesu Død, O ! Hvor maa jeg mig skamme, Om jeg, som er gjenfød, Ej kaster Bolt og Baand Paa Synden, naar den fødes, At den maa daglig dødes Ved Herrens kraftig’ Aand.
- Hvad Trøst kan det mig give, At Jesus han opstod, Om jeg vil stedse blive Foruden Bøn og Bod Forhærdet i min Synd, og altid mig indælte i Vellyst og mig vælte Af et i andet Dynd.
- Nej, nei, jeg bør at lade I Liv og Gjerning see, at jeg vil Synden hade, og mig saaledes tee, at daglig jeg opstaaer, Og med al Hjetens Glæde Vil Synden undertræde Ved Ham, som alt formaaer.
- O hjælp ! at jeg korsfæster Den gamle Adam saa, at han ej bliver Mester, O hjælp mig, at jeg maa I Live være død, fra Synd, fra Skam og Laster, som mig i Døden kaster, Hjælp, Jesu ! af den Nød.
- Thi naar jeg ret har smaget Din Døds og Pines Dynd, paa Dør er Satan jaget Med al Regjerings Synd; jeg lever Synden ei, Men tragter kun at trine, Ved Jesu Død og Pine, Paa Livsens rette Vei.