– i «Missions-Blad for Israel» – nr. 1 – januar 1881 – og forfattet av «Redaktionen»; denne del av artikkelrekken på 3 befatter seg med jødemisjonen på verdensbasis – mens neste – del 2 – i hovedsak beskriver «de nordiske Bestræbelser for Jødernes Omvendelse»;
– her gjengitt fra sidene 2 – 5 : 
Vi tror ikke at kunne hilse vort Lands og hele Nordens Israels-Venner, der forstaar vort Sprog, paa en bedre Maade gjennem dette Blad end ved, efterat foranstaaende Digt fra en gammel norsk Israels-Ven har lagt os et profetisk Ord paa Hjerte, at give en kort Oversigt over den evangeliske Iødemissions nuværende Tilstand.
Vort Aarhundredes velsignede Arbeide for Guds Riges Udbredelse har heller ikke forglemt Israel og dets Nød. Vistnok hviler Herrens Forbandelse gjennem Moses (5 Mos. Kap. 28) endnu over dette ulykkelige Folk, som har korsfæstet Herlighedens Herre; men Forjættelsens Stjerne lyser dog i Nattens Mørke og vinker Guds Riges Venner til et virksomt Arbeide, at Velsignelsens Tider snart kan komme, da «det ganske Israel (som et Folk) skal frelses» (Rom. 11, 26).
Naar man forsøger at give en kort Oversigt over den evangeliske Kirkes Arbeide henimod dette store Maal : Israels Frelse, vil det strax være iøinefaldende at det egentlig først i vort Aarhundrede er gaaet mere almindelig op for Kristenheden, hvad dens Kald og Pligt er ligeoverfor dette Guds udvalgte Folk.
Endog Reformationen var hildet i Tidens Fordomme mod Jøderne, saaledes at man til sine Tider kunde udtale sig derhen, «at man skulde opbrænde deres Synagoger og omgaaes dem med al Ubarmhjertighed, thi det at omvende Jøder er ligesaa umuligt, som at omvende Djævelen : et jødisk Hjerte er saa stok-, sten- og jernhaardt, at det paa ingen Maade er til at bevæge».
Først med Pietismen begyndte den evangeliske Kristenhed at faa Øiet ret opladt for Forjættelserne, som ogsaa var givne Israel, og saa smaat at afbetale sin store Gjæld til Guds Folk.
Baade Spener og Francke udtalte Haabet om Jødernes Omvendelse og en dermed forbunden ny Blomstring i Kirken, og en af Franckes Venner, Adelsmanden Callenberg, grundede den første Missionsanstalt i Halle.
Blandt de Arbeidere, som udgik herfra, fortjener særlig at nævnes den ædle Stefan Schultz, som i sin tyveaarige Virketid tilbagelagde 6000 Mile, vandrende om i Europa, Asien og Afrika, allevegne prædikende Korsets Evangelium for Jøderne.
Oplysningstidens Mørke rugede over Kirken i i Slutningen af forrige Aarhundrede; men med det vaagnende Liv i den nyere Tid, er det begyndt at lysne ogsaa over Israels mørke Dødningemark (Vi henleder her Opmærksomheden paa Dr. Barth’s Kirkehistorie ved A. Weenaas, Stvgr. 1880. (August Wenaas/red.) som indeholder en ret brugbar Oversigt over Israelsmissionens Historie og indtager P. L. Hærems Billede i sin Fremstilling.
Vi meddeler her de nyeste Efterretninger om de virkende evangeliske Jødemissionsselskaber.
1. Londonerselskabet til Udbredelse af Kristendommen blandt Jøderne. Dette Selskab, der har bestaaet siden 1809, kom i Aaret 1815 under Ledelse af Mænd af den engelske Statskirke.
Det beskjæftiger nu 138 Arbeidere, dels ordinerede Prester, dels ikke ordinerede Missionærer, Lærere og Lærerinder, Kolportører og Medhjelpere – deriblandt over Halvparten, nemlig 76, Proselyter af Israel – paa 33 Stationer, hvoraf 26 falder paa Europa, 3 paa Asien og 4 paa Afrika. Dette i Sandhed storartede Selskabs aarlige Indtægt beløber sig til omtrent 200,000 Kr., og i Aaret 1878 er der udbredt 450,000 Skrifter blandt Kristne for at opvække Interesse for Jødemissionen og blandt Jøder for at pege paa den Frelse i Kristo, som ogsaa er tilbudet dem.
Ved tre Blade i det engelske Sprog og i det tyske («Dibre Emeth», der udkommer i Breslau), søger Selskabet hver Maaned at fremme Israels Sag hos Unge og Gamle, Jøder og Kristne. Dets Virksomhed drives i Storbrittannien, Frankrige, Italien, Holland, Tyskland, Østerrig-Ungarn, Rusland, Rumænien, europæisk og asiatisk Tyrki og Afrika.
– 3 –
Af særdeles Interesse er denne Missions Virksomhed i Jerusalem og blandt de sorte Jøder eller de saakaldte Falaschas i Abessinien (Etiopia/red.).
En Autoritet i disse Sager siger om disse Missioner : «I det hellige Land og i Abessinien har Jødemissionen aabenbart store Opgaver at løse : at danne visse Middelpunkter for en fremtidig almindelig evangelisk Virksomhed i den muhamedanske Verden. Netop derfor er det ogsaa ganske rigtigt, naar Jødemissionen i Asien og Afrika ikke indskræner sig til Jøderne alene, men ogsaa drager ind i sin Virksomhed den muhamedanske Ungdom og dem, der hører til de orientalske Kirker».
Londonermissionen har hidtil i sin vistnok ikke fuldstændige Liste antegnet, at 4000 Jøder ere døbte ved dens Virksomhed. Siden Londonerselskabets Stiftelse er Antallet af de Foreninger som i Storbritannien virker for samme Maal, steget til 9 (i det som No. 8 Londons Bymission ogsaa sender Missionærer ud blandt Londons Jøder. Desforuden som No. 9 : 3 Missionærer, der uden at tilhøre noget Selskab. virker selvstændigt blandt dem), saa at altsaa 8 nye er komne til, hvoraf 4 af de vigtigste er opstaaet i de sidste 40 Aar.
Disse er :
Den skotske Kirkes Mission, siden 1840, med 26 Arbeidere paa 6 Stationer i Tyrkiet og Ægypten.
Det britiske Selskab, siden 1842, med 19 Stationer (i Europa og Afrika), paa hvilke 27 fra Israel stammende, tildels ordinerede Missionærer arbeider.
Den skotske Frikirkes Mission beskjæftiger 23 Arbeidere paa 5 europæiske Stationer siden Aaret 1843,
og de irske Presbyterianeres Mission, ligeledes siden 1843, 12 Arbeidere paa 4 Stationer.
Foruden disse nævnte, der er de 4 mærkeligste, har vi endnu, før vi ser os om paa de europæiske Fastland, at nævne en Mission, som de unerede Presbyterianere har i Spanien og Algier samt en, som Presbyterianerne har i England; denne holder 2 Missionærer i London.
I Storbritannien kommer paa hver Missionær 1300 Jøder, i det asiatiske Tyrki 1600, i Schweitz 3500, i det europæiske Tyrki 4600, paa den pyrenæiske Halvø 5000, i Nordafrika 9500, i Tyskland 10,000, i Holland 12000, i Italien 12,000, i Rumænien 24,000, i Frankrige 25,000, i Østerrig-Ungarn 64,000, i Nordamerika 160,000 og i Rusland 175,000.
Gjennemsnitlig falder der altsaa 14 Missionærer paa 507,000 Jøder eller paa hver Missionær omtrent 36,250 Jøder. Men herved maa man tage i Betragtning, at Forholdet stiller sig endnu ugunstigere, naar man betænker den fuldstændige Mangel paa Mission blandt Jøderne i Danmark (og Norge), Mellemasiens Fyrstendømmer, i Kina, Indien, Arabien, det Indre af Afrika, Kap og Australien.
Forfølger vi Jødemissionens Historie gjennem Tidens Løb siden Stiftelsen af det store Londonerselskab, slutter Nordamerika sig allerede i Aaret 1820 til ved Selskabet til Forbedring af New-Yorks Jøder. Endnu kan vi med Hensyn til dette og de fire andre nordamerikanske Selskaber kun nævne Navnene, og at de endnu har at kjæmpe med Vanskeligheder for at bestaa, og mere er et Tegn paa den anerkjendte Nødvendighed af at tage sig af Amerikas 600,000 Jøder, end en kun nogenlunde tilstrækkelig Hjelp under den nærværende Trang.
Vedkommende Selskaber ere : De Episkopales Selskab i New- York, Presbyterianernes sammesteds siden 1870, Baptisternes og de Episkopales i Filadelfia. Hertil kommer da vore Landsmænds «Zionsforening» indenfor det dansk-norsk-lutherske Samfund, hvorom vort Blad har meddelt saavel for nogle Aar siden, som især i No. 11-12 f. f. Aar, hvoraf fremgaar, at der er ikke liden Varme for Sagen.
I Tyskland (ligesom Londonerselskabet i tidligere Aar har faaet Penge herfra og det hænder, at enkelte engelske Missionærer ogsaa nu leilighedsvis faar en Haandsrækning, staar vi fremdeles i understøttende Forhold til de med * betegnede Foreninger) arbeider siden 1822 *«Selskabet til Befordring af Kristendommen blandt Jøderne i Berlin» i Hovedstaden : og især i de gamle preussiske Besiddelser med to ordinerede Prester og to Kolportører. I Løbet af sin omtr. 57-aarige Virksomhed tæller den omtr. 600 Daabshandlinger og udgiver som sit literære Organ hver Maaned Bladet «Fredsbudet». I 1879 tabte dette Selskab ved den bekjendte Pastor G. Knaks Død (hans Levnetsløb er udkommet paa Norsk ved vor Lutherstiftelses Omsorg) en virksom Ven; Sønnen Joh. Knak er kommet til i Faderens Sted. Et andet Berlinerselskab, *«Foreningen til Omsorg for jødiske Proselyter i Berlin» har ogsaa arbeidet med nogen Frugt. Et andet vigtigt, væsentlig tysk Selskab opstod 1834 : *«Foreningen af Israels Venner i Basel».
Den beskjæftiger sig hovedsagelig med Proselyternes Pleie og Uddannnelse
– 4 –
i et dertil grundet Institut, som for Tiden er under Ledelse af Dr. Hemann. Der var sidst i 1879 14 Proselyter i Institutet. Foreningens Organ hedder «Israels Ven».
Til denne Forening sluttede sig i Aaret 1843 * «Den Rhinsk-westfalske Forening for Israel», der med sit Centrum i Køln har begge sine Missionsprester og Agenteri Køln og Gütersloh, en Missionsprest i Creuznach (den for os norske Israels-Venner vel kjendte Isak Goldstern) og en Missionær i Elberfeld. Foreningen udgiver et «Missionsblad» ved Pastor Stolle. Denne Forenings Begyndelse er altsaa omtrent samtidig med de de fire mere betydningsfulde Selskaber i Storbritannien, med Undtagelse af det Londonske.
Derpaa fulgte i Aaret 1849 : * «Den evangelisk-lutherske Centralforening» for Missionen blandt Israel i Sachsen, Bayern, Hessen o. s v. Sin egentlige Missionsstation har den i Erlangen, hvorfra Missionær Eisenberg bereiser et temmelig udstrakt Distrikt og helliger sig i et Proselythus til de døbte Jøders Uddannelse. Gjennem det fortræffelige Blad «Weckstimmen» arbeider han paa at udbrede Interesse for Jødemissionen, medens den hele Forenings Hovedorgan «Saat auf Hoffnung» redigeres af denne Missions Leder, den ærværdige Lærde, den døbte Jøde Professor Delitzsch i Leipzig; det er et Kvartalsskriftt af den mest fremragende Betydning for hele Jødemissionens Virksomhed. Fra Prof. Delitzsch er der udgaaet den ogsaa for Jødemissionen saa vigtige udmærkede Oversættelse af det nye Testamente paa Hebraisk. Delitzsch har engang i Brev til vort Blad kaldet den «vor» Oversættelse, fordi vi ogsaa har havt den Lykke og Ære at tjene Herren ved at bidrage til Delitzschss Mission og Arbeide.
Til denne evangelisk-lutherske Forening sluttede sig snart ved sin Stiftelse i Aaret 1854 «Den würtembergske Forening for Israel», der ligeledes besidder et Asyl for Proselyter af Israel, der nylig er forlagt fra Neckargroeningen til Canstatt.
«Den nederlandske Forening for Israel» opstod 1861 i Amsterdam og holder to Missionærer for Jøderne og to Blade for at befordre Mission i Nederlandene.
I Rusland, som tæller henimod 3 Mill. Jøder, existerer et forholdsvis endnu meget ringe Missionsarbeide. Bortseet fra den udbredte Londonermission blandt de polske Jøder fra Warschau af, finder vi kun «Et Asyl i St. Petersburg» for jødiske Piger, der opdrages og undervises i samme siden 1864.
Et meget velsignet Arbeide driver den lutherske Kirkes
* «Baltiske Mission» i de russiske Østersøprovindser siden 1865 med syv Arbeidere under Ledelse af en Prest, der just som Jødemissionsprest tillige maa være Prest i Landskirken, hvorved, som overhovedet ved det derværende Missionsvæsens hele Ordning Virksomheden, faar Præg af en Mission, som Kirken som saadan selv driver.
Med rig Velsignelse virker endnu stedse
* «Pastor Faltins Mission i Kischinew» med sit Hus for dem, der forberedes til Daab, stiftet 1866. Denne Mission vil være vore Læsere bekjendt af hyppige Beretninger i vort Blad.
Delitsh’s, Faltin’s, den Baltiske Mission, Zionsforeningen i Amerika samt Sveriges og Norges Mission er lutherske, de øvrige er reformerte eller unerte.
Før vi nu gaar over til at behandle de nordiske Bestræbelser for Jødernes Omvendelse, hidsætter vi en Smule Statistik.
2- 300 omvendte Jøder forkynder i denne Tid som Prester eller Missionærer Evangeliet for Kristne, Jøder og Hedninger.
De sidste Beregninger af Jødernes Antal i Verden er gjorte af Pastor Wilhelm Pressel i Lustnau. Man har pleiet at sætte deres Tal til 5 á 8 Millioner. Dette viser sig nu at være altfor lidet. Vistnok er det ikke muligt at faa Tallet nøiagtigt, da en stor Mængde Jøder lever i Lande, hvor der knapt er Folketælling og ialfald ikke Spørgsmaal om at tælle, hvormange Mennesker tilhører en enkelt Religionsbekjendelse.
Men man kan dog tilnærmelsesvis komme til et Resultat; og efter dette er Jødernes Antal i Virkeligheden over 12 Millioner. Nøiagtige Opgaver faar man kun i de europæiske Lande, og efter disse er Jødernes Tal i Tyskland 499,151, i ØOsterrige og Ungarn 1,375,220, europæisk Rusland 2,612,179, i det europæiske Tyrki over 100000. i Rumænien 200000, i Grækenland 2582, i Skandinavien 5,690, i England 50,000, i Spanien 5000, i Nederlandene 68000, i Frankrige 46,000, i Schweitz 69,986, i i Italien 35,000.
Efter dette er Jødernes Europa alene over 5 Millioner. Kommer hertil, at en Mængde Jøder bor i Nordamerika, Palæstina, Arabien, Syrien, Persien og Ostindien og at over
– 5 –
en halv Million Jøder er bosatte i de forenede Stater, saa forstaar man, at 12 Millioner er snarere for lavt end for høit anslaaet. I Jerusalem alene bor omtrent 6,000 Jøder.
(Fortsættes) – i nr. 2 – les den her :