– i “Missions-Blad for Israel” – nr. 2 – februar 1881 – og forfattet av “Redaktionen”; denne del av artikkelrekken på 3 befatter seg med “de nordiske Bestræbelser for Jødernes Omvendelse” – mens den forrige – del 1 – beskriver utviklingen og situasjonen innen jødemisjonen på verdensbasis;
– i denne delen er gjengitt fra sidene 17 – 18 :
Ved Nytaarstid 1881. (Fra Redaktionen).
Hvad de nordiske Landes Jødemission angaar, kommer vor Oversigt kun til at omfatte Norge og Sverige.
Hvad nemlig Danmark angaar, har allerede vor danske Korrespondent begyndt udtømmende Oplysninger i indeværende Aargang af vort Blad, ligesom vi selv baade i forrige og indeværende Aargang har leveret nogle Notitser om, hvad vi under og efter vor Reise dernede har bragt i Erfaring, og hvad Finland angaar, findes der, saavidt vi ved, ingen Jødemission der, fraregnet en kristelig Skole for Jødebørn i Abo, se Mbl. 1880, 2 (Morgenbladet/red.). Vi haaber dog, at en Henvendelse til en Ven i Finland snart skal bringe os nærmere Oplysning.
Medens Arbeidet for Hedningemissionen i Norge daterer sig allerede fra 1820-Aarene, er det først et Snes Aar senere, at der spores Virksomhed for Israelsmissionen i vort Land, om end Meddelelsen fra vor danske Korrespondent i dette No. viser en smuk Førstegrøde af vor Kirkes Virken paa den enkelte Jøde.
I 1844 den 12te Juni stiftedes «Israelsvennernes Forening» i Stavanger. Denne Forening fik som Organ fra Marts 1852 «Norsk Missionsblad», hvis nye Række vort Blad danner, og da det netop iaar i Juni Maaned er 20 Aar, siden vor Centralkomite blev dannet, turde det interessere baade den ældre og yngre Slægt at se Bladets og Komiteens Historie igjen (sml. Missionsbl. 1876, 1. 12.) ganske kort opfrisket, saa meget mere som der fra forskjellige Hold i Nabolandene, hvor vort Blad læses, er kommet Forespørgsler om denne Del af vor Missionshistorie. Vi hidsætter derfor ogsaa Henvisninger til historiske Skrifter for dem, der ønsker nærmere Oplysning.
«Norsk Missionsblad» stiftedes i 1827 af Brødremeninghedens Forstander i Kristiania siden 1820, N. J. Holm (hans Levnetsløb og Skrifter, se t. Ex. Skaars Salmehistorie I. 240; II. 444. Han var født j i Ribe 1778, døde efter en rig Virksomhed i Kristiansfeld i 1828. Salmen: «Hvor salig er den lille Flok», er f. Ex af ham).
Da Holm forlod vort Land, overtog den ogsaa blandt den yngre Slægt saa kjendte Forstander for Brødremenigheden J. H. Møhne (født paa Grønland 1795, død i Kristiania 1867), Bladets Redaktion og fortsatte dermed til Udgangen af 1849, da det overtoges af den varme Israelsven, Foged S. D. Schiøtz (Søren Daniel S./red.) (hans Levnetsløb, se «Norsk Kirketidende» 1863 No. 9).
Medens Bladet før var udgivet i Kristiania, flyttedes det nu til Stavanger og blev fra 1852 hovedsagelig Organ for Jødemissionen, medens det tidligere hovedsagelig havde været et saadant for Hedningemissionen og det et af stor Betydning ogsaa som sammenholdende, idet de i andre Henseender splittede Troende havde et Foreningsbaand i Missionen og Missionsbladet, hvorom Zulumissionens Historie ved H. Sommerfeldt ogsaa vidner saa smukt.
Bladet læstes dengang Landet rundt. Schiøtz ledede væsentlig Bladet paa et Par Aar nær, da Missionær H. C. Knudsen forestod det, til sin (Schiøtz’s/red.) Død i Januar 1863, idet han kraftig understøttedes af en for Israel varmhjertet Mand, Klokker og Skoleinspektør M. H. Magnus, som døde tre Maaneder efter sin Ven Schiøtz.
Magnus havde arbeidet meget for at Bladet skulde blive overflyttet til Kristiania, hvor imidlertid vor Komite var dannet; for at nu Bladet imidlertid ikke skulde standse, paatog C. Høigaard Jonassen, der fremdeles i Stavanger virker for Jødemissionens Sag, sig at holde Bladet oppe 1863 igjennem, da vor Komite
– 18 –
begyndte den nye Række, hvis indeværende Aargang er den 18de.
Ogsaa til vor Komitees Dannelse, ialfald paa det Tidspunkt, den fandt Sted, har M. H. Magnus givet Stødet. Netop hans indtrængende Opfordring til vort Blads nuværende Redaktør (Th. C. Bernhoft fra våren 1880/red.), der dengang redigerede «Norsk Kirketidende», kom i 1861 til at mødes med en inderlig Bøn om Hjælp fra den sachsiske Jødemission for den nu afdøde lutherske Jødemissionær Carl Becker, og i Juni 1861 (se «Norsk Kirketidende» 1861 No. 9. 25. Komiteens Stiftelsesaar er feilagtig angivet flere Steder, f. Ex. i den nye Kirkehistorie ved Wenaas) fik vi Centralkomiteen for den norske Israelsmission dannet.
Af dens 6 oprindelige Medlemmer er Stiftsprovst Jensen og Pastor John Stenersen vandret bort, medens Professor Caspari, Dr. Munch, Kjøbmand Wang og Pastor Bernhoft (den sidste indtraadt paany efter 15 Aars Fravær fra Kristiania) fremdeles sidder i den senere med 3 Medlemmer forstærkede Komite, hvis Navne findes i No. 11 f. 1880 (herfra har ‘borgerskolen’ hentet følgende : «Centralkomiteen indvalgte ved Sognepræst Hærems Død (1878) Pastor Th. C. Bernhoft i sin midte; ved Sognepræst Riddervolds Forflyttelse fra Kristiania (1880) indvalgtes Kaldskapellan til gamle Aker Gustav Jensen. Kommitteen bestaar saaledes nu af følgende Medlemmer : Prof. Dr. Caspari (Formand), Pastor Bernhoft (Sekretær og Redaktør af Komiteens Blad), Expeditør E. Bjørnstad (Kasserer), Sognepræst Dop, Korpslæge C. Munch, Kjøbmand Fr. Wang, Sognepræst Heuch, Sognepræst (til Sagene) J. N. Brun og Kaldskapellan Jensen).
Komiteen understøttede i sine Par første Aar væsentlig den nævnte Pastor Becker, holdt sin første Gudstjeneste (den 12te Marts 1862 i vor Frelsers Kirke. Prædikenen foreligger trykt) her i Kristiania ved Pastor Stenersen, som syslede meget med det gamle Testamente og hyppig leverede Opsatser i denne Retning foruden flere særskilte Skrifter, ligesom Komiteen gjennem Efterretninger og Meddelelser i «Norsk Kirketidende» søgte at virke for Jødemissionen.
Fra 1864 tog Jødemissionen et mægtigt Opsving i vort Land, idet Peter Lorentzen Hærem blev kaldet til at overtage Missionsbladets nye Rækkes Redaktion sammen med Stiftsprovst Jensen.
Hvad denne Mand (Hærem/red.), der snart efter blev Missionens Sekretær og Bladets navngivne Redaktør, har været for Israelsmissionens Sag baade i Norge og i Sverige og efter hvad vi har erfaret, vilde blevet ogsaa for Danmark, om Herren i sin Visdom ei havde kaldt ham saa tidlig bort, er i friskt Minde baade i vort Land og i Udlandet.
Vil vore Læsere faa et smukt Billede af, hvad Hærem fra 1864-78 har virket i vor Mission som i saa mange andre kristelige Gjøremaal, saa læse man Pastor M. I. Færdens fortræffelige Mindeskrift baade om Peter Hærems og hans fromme Moders Liv og Virksomhed (Kristiania 1878, Pris 1 Kr.), et Skrift, vi ønsker en endnu større Udbredelse i vore Menigheder og blandt vore skandinaviske Brødre, end det allerede har faaet.
Færdens Skrift skal allerede være bearbeidet, om endnu ikke trykt, paa Tysk. En yngre Videnskabsmand, Lic. Bleibtreu, opholdt sig for et Par Aar siden i Kristiania og reiste noget om i vort Land med Reisestipendium forat lære vore kirkelige Forhold at kjende. Han tør være flere af vore Læsere bekjendt ved de «Reisebilleder fra Norge», der har været indførte i «Fædrelandet». Denne Mand var især af den bekjendte Hofprest Kögel i Berlin, der er en varm Befordrer af Israelsmissionen og personlig kjendte Hærem, tilskyndet til heroppe at erkyndige sig om den da netop afdøde Hærems Liv og Virken, og Bleibtreu fik da snart efter Færdens Bog.
De mange Urigtigheder og Unøiagtigheder ogsaa om vor Missions Historie og Forhold, som leveres i udenlandske Tidsskrifter, vilde gavnlig berigtiges ved en Oversættelse af nævnte Skrift. Vi har ved denne vor skitserede Oversigt tilsigtet at faa berigtiget endel – men en tysk Oversættelse af Hærems Levnet vilde anderledes magte det.
Vor Jødemission har, som vore stadig i Bladet trykte Regnskaber viser, Aar om andet havt store Indtægter, og har end ogsaa vor Mission maattet i den senere Tid i nogen Grad føle de «trange Tider», – i det Hele og Store er Israelsmissionen mindre berørt deraf, end vi næsten turde haabe (siden Komiteens Stiftelse i 1861 til 1880 excl. viser de trykte extrakter af Aarsregnskabet, at i Gaver til os er indkommet over 220 tusinde Kroner. I 1866 – efter Hærems første store Rundreise– steg Indtægterne fra omtr. 3 tusinde til over 14 tusinde Kroner; Aaret efter var de neppe det Halve, men saa hævede de sig næsten hvert Aar og var i 1877 naaet 22,486, da de 1878, Hærems Dødsaar, steg til sit høieste Punkt – nemlig 23,188 Kr.; i 1879 indkom derimod kun 16,756. –- Den ved Wenaas udg. Kirkehistorie angiver altsaa vel høit ved at sige, at vi i de sidste Aar har kunnet disponere c. 24,000 Kroner. Vi har kun et Aar været i Nærheden af det Tal).
Fra Vaaren 1880 fratraadte, som Læserne bekjendt, Pastor Riddervold den Stilling han, siden Hærems Død havde havt som Komiteens Sekretær og vort Blads Redaktør (etter denne tid overtok pastor Th.C. Bernhoft selve redigeringen på vegne av Centralkomiteen for Israelsmissionen/red.).
(Sluttes). Les siste del – om situasjonen i Sverige – i sluttartikkelen her :