biskop peder hansen : presentert av biskop johannes n. skaar

– i boken “Den evangelisk-kristelige salmebogs historie i Kristiansands bispedømme”. Kristiania 1897; avsnittet som presenteres nedenfor er blitt gitt en slik innpakning fra biskop Skaars side at det ikke finnes noen tvil om hva Skaar selv står for i denne saken; boken, som tar for seg dens innføring omkring i sognene siden dens autorisasjon i 1798 og mottakelsen den etterhvert fikk, er i sin helhet gjengitt på annet sted her på “borgerskolen”; om du også søker på “Guldbergs Salmebog”, vil du også finne hvorfor denne, som var autorisert til bruk allerede i 1778, men av ulike årsaker, også politiske ut ifra sitt sentrum i Kjøbenhavn, fikk mer begrenset bruk omkring i Norge;

– men her – om biskopen i Kristiansand Peder Hansen –  fra s. 6 – 10  :

En Stjerne af første Rang paa vor rationalistiske Himmel var Kristiansands Biskop Dr. Peder Hansen. 

Han var født i Kjøbenhavn den 8. Mai 1746, blev 1764 dimitteret fra Kjøbenhavns Skole, tog alle sine Eksaminer ved Universitetet med Udmærkelse, studerede en Tid i Halle og Jena og blev efter sin Hjemkomst 1771 udnævnt til res. Kap. i Helsingør, 1775 til Sogneprest i Ringsted, fik 1780 Titel af Professor theologiæ extra-ordinarius, blev 1785 kaldet til at være Sogneprest til Helligaands-Kirken i Kjøbenhavn og 1798 til at være Biskop i Kristiansands Stift, hvorfra han 30. December 1803 forflyttedes som Biskop i Fyens Stift.

Han døde i Odense den 26. December 1810 (Jens Møller, Theol. Bibliothek, III, S.310 fg., A. Faye : Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshistorie, S. 429 fg., Dr. A.C. Bang :Hans Nielsen Hauge, S. 170 fg., 349 fg.).

I Halle var han Semlers og sselts Discipel. “Det Sving”, siger han selv, «min Aand har faaet til at prøve Religionens Sandheder, til at etterforske dens Aand i det nye Testamentes Kilder og dens Skjebne i alle Tidsaldre, til at dømme ligesaa beskeden som fri, det takker jeg disse Mænd for».

Den Vei, som han i Halle blev ført ind paa, fastholdt han senere, og som biskop i Kristiansand viser han sig som en fuldblods Vulgar-Rationalist med stor Nidkjærhed for at fremme “Oplysning” og modarbeide «Overtro» (d.e. gammel Kristentro).

Hvorledes han som Biskop straks tog fat paa at ophjælpe Skolevæsenet og derved unegtelig indlagde sig Fortjenester, og hvorledes han ved Presternes Hjælp rundt om i Stiftet fik oprettet “Selskaber til Oplysning og gode Sæders Udbrædelse”, Selskaber, som etter hans Anvisning anskaffede sig Samlinger af rationalistiske Skrifter, ligger det udenfor nærværende Blades Plan at omtale.

Her skal derimed fremhæves et tredie Maal, som han satte sig og med stor Iver søgte at naa, nemlig at faa den evangelisk-kristelige  Salmebog indført.

Sin Mening om den gamle Salmebog fremlægger han noksaa klart og aabent i “Opmuntring til den evangelisk-kristelige Salmebogs Indførelse” (Archiv for Skolevæsenets og Oplysnings Udbredelse i Christianssands Stift. 2. Bind, 1803, S. 69 fg.).

Han begynder med at udtale, at en ordentlig og harmonisk Sang er et kraftigt Hjælpemiddel til ædle og gode Følelsers Opvækkelse og til Andagts Vedligeholdelse i vor offentlige Gudstjeneste, at en Salmebog kan med Rette ansees som en Religionsbog, især for Almuen, og at man lettere bibringer et Folk sin Religion og ægte varig Følelse for den i Sange end ved tørre og vidtløftige Lærebøger o. s. v.

«Men», fortsætter han, «skulle Sange paa en Maade træde i Lærebøgernes Sted og virke med disse hos Ungdommen, da maa de være gode. Det vil sige, de maa indeholde tydelige og lyse Begreber om Religionens Sandheder, Lethed og Natur i Versene, et renset Sprog, fri fra alle mystiske Anspillinger og jødiske eller mosaiske Billeder; de maa være forstaaelige og rørende for den læge og enfoldige som for den lærde. Ingen fornuftig vil negte, at den gamle Salmebog (Kingos/red.), som endnu bruges paa Landet, savner alle disse Fuldkommenheder og har derimod alle de modsatte Feil. Jeg tør tro, at alle de urigtige Forestillinger, hvilke den største Del af Almuen har om den kristelige Religion, hidrøre fra denne beklagelige og urene Kilde, fra denne Salmebog, og at alt, hvad en retskaffen Religions Lærer arbeider hos sin Ungdom til at frembringe lyse og rigtige Begreber om Religionen og dens sande Aand, det nedriver denne uheldige Salmebog, den Almuen anser for Guds Ord, som den dog langt fra ikke er.

De uforstaaeligste Ord for at faa et knyttet Vers eller Rim, de oftest uanstændigste Forestillinger om Gud og Jesus, de mest sanselige, ja vel ofte til Ukyskhed ledende Billeder; Talemaader, hvilke Blufærdigheden i daglig Omgang rødmes ved at høre, alt dette sjunges og læses i en Bog, der skulde understøtte og veilede Andagten».

Han omtaler, at man har søgt at afhjælpe denne Mangel ved Salmebogen af 1778 (Guldbergs), «men, medens den er indført i alle Kjøbstæder, maa den gode Landalmue endnu stedse beholde det gamle og skadelige».

Dog mener han, at det i Grunden er godt, at Guldbergs Salmebog ikke er almindelig i Brug. «Det vilde ellers have været vanskeligere at faa den endnu bedre (Bog) indført».

Saa imødegaar han Indvendingerne mod Ombytningen : «man er vant til den gamle; Folket vilde tro, at man ved Ombytningen vilde forandre deres Tro; Almuen formaar ikke at kjøbe den nye Salmebog» o. s. v.

Endelig tilføier han : «Mit inderlige Ønske kan og bør jeg ikke dølge : lad os for Guds Skyld arbeide paa at faa den evangelisk-kristelige Salmebog indført !»

– les her videre om arbeidet med innføringen av  “Den Evangelisk-Kristelige Salmebog” i Kristiansands Stift;

Skriv inn søkeord..