– ble innlevert ved Storthings-samlingen 1865-66, til hvilken sogneprest Andreas Hauge var innvalgt fra Skien; selve hans forslag inngitt til Odelsthinget, der han var medlem, lød i korthet : “Lov om fraskilte Ægtefolk, der ifølge kongelig Bevilling indtræde i nyt Ægteskab”. Vi skylder her på ‘borgerskolen’ å legge til at Andreas Hauge var sønn av Hans Nielsen Hauge.
I sin helhet lød Andreas Hauges lovforslag som følger (og gjengitt/referert i “Luthersk Kirketidende” nr. 22/1865 for “Søndag den 26de November 1865” :
“Naar der meddeles fraskilte Ægtefolk kongelig Bevilling til at indtræde i nyt Ægteskab, kan det i Bevillingen bestemmes, at Ægteskabet ikke bliver at fuldbyrde ved Vielse af en Præst, men at det alene skal stiftes derved, at vedkommende Mand og Kvinde for Notarius publicus paa det Sted, hvor nogen af dem opholder sig, udtale deres Beslutning at ville indtræde i Ægteskab med hinanden og derefter af ham erklæres for Ægtefolk. En Forklaring over, hvad der er foregaaet, indføres paa Stedet i Notarialprotokollen samt underskrives af Ægtefolkene. Førend Ægteskabet paa denne Maade kan stiftes, har Notarius publicus at paase tilvejebragte de samme Legitimationer, som Præsten har at kræve ved Ægteskabs Indgaaelse; dog fordres ingen Lysning og heller ikke Bevis for Daab eller Altergang. Om det indgangne Ægteskab har Notarius publicus inden otte Dage at gjøre Anmeldelse til Sognepræsten paa det Sted, hvor Ægtefolkene tage Bopæl”.
Siden saken og spørsmålet i sin tid var ansett som viktig for kirke og samfunn, behandles det videre her – hvor du her kan lese annet om hvordan lovforslaget ble videre behandlet ved denne storthings-sesjonen og videre kommentert :