– beretningen om hvordan han som kun 16-åring konkurrerte om posten som almueskolelærer i Ravneheien krets i Vanse sogn; dette stod på trykk i avisen «Tvedestrand og Omegns Avis» for lørdagen 11. juni 1904, få dager etter hans bortgang i Farsund 4. juni.
Årsaken til at denne avisen tok inn denne lille beretning, må sannsynligvis tilskrives det faktum at Johannes Mathias etter flere års virke som lærer i Vanse, den 1. august 1849 ble opptatt som elev ved Holt Skolelærerseminarium, beliggende ikke langt fra selve Tvedestrand – et seminarium der presten Andreas Faye hadde overoppsyn med undervisningen. Osmundsen utmerket seg der med gode resultater i juli året etter (1850) – ja, med beste karakter. Oppholdet ved dette seminariet er nok årsaken til at han omtaler Andreas Faye i svært fordelaktige ordelag, som du kan lese annetsteds under dekningen av Johannes Mathias’ liv og virke – les her;
Rett etter dette ble han ansatt som førstelærer (rektor) ved Farsund Almuskole; der ventet hans første hustru med sønnen Olaf, født året forinnen.
Les den interessante beretningen :
En Læreransættelse i gamle Dage.
— • —
Om gamle Lærer Osmundsen i Farsund, der døde forleden læses i «Kr.sands Dagbl.» (gikk bort 4. juni 1904/red.) :
Johannes M. Osmundsen var født paa Solberg i Vanse 1817 (9. september/red.).
Han var en opvakt Gut med godt Hode, læste lidt privat og blev allerede i 1834 ansat som Lærer i Ravneheiens Kreds i Vanse. Ansættelsen foregik etter den gamle Methode : Osmundsen sammen med endel andre Ansøgere mødte hos Provst Arneberg og konkurrerede.
Osmundsen fortæller selv meget morsomt herom : «Den alvorlige 28de August 1834 kom med Styrtregn, og der fandtes ikke en tør Traad paa mig, da jeg kom til Prestegaarden, og paa Prostens Kontor skulde nu Slaget staa.
Foruden mig var der da fire andre Ansøgere, og af disse kjendte jeg kun den ene, som havde været min Konfirmations Kamerat, men uagtet denne nok var halvanden Gang saa lang som jeg, trodde jeg dog nok ikke han skulde kunne opveie mig.
Under Prøven viste det sig, at ogsaa to af de andre var for veike, mens det derimod med Zakarias Knudsen Kvinsland (det riktige familienavn her er «Knivsland» – Zacharias var nemlig yngste bror til den kjente Fredrik Tobias Knudsen fra Vanse, som igjen var far til Hans Christian Knudsen, Norges første misjonær til det afrikanske kontinent og om hvem mye stoff ligger tilgjengelig på annen side her; den nevnte Zacharias, som konkurrerte med Johannes, var født på gården Knivsland i Vanse 5. januar 1803 (døpt den 9.) – les om ham og familien under hans eldste bror Fredrik Tobias’ levnetsbeskrivelse på s. 5-6 her/red.) tog sig betænkeligere ud. Han var ældre, ca. 30 Aar (Zacharias var på dette tidspunkt 31 år gml. Johannes var 16/red.), havde været i Smedlære i Bergen og der frekventert en bekjendt Søndagsskole.
Da Prøven var endt, sa Provsten, at det kunde staa lige mellem mig og ham. Han var bedre i Skrivning og Regning, men jeg i Kristendomskundskab; kunde vi enes om, hvem der skulde ha denne Posten, skulde den anden faa den næstledige.
Men jeg, skjønt den yngste, var uvillig til at vige og henskjød Sagen til Provstens Afgjørelse. Ja, sa han da, saa fik Lodkastning afgjøre Sagen. Han skrev vore Navne paa hver sin Papirlap og rullet dem sammen og tog en i hver Haand, og en hosstaaende ældre Skoleholder bød han si, hvilken Haand Seddelen skulde tages af.
Denne svarte : «Venstrehaanden»; og Arneberg rullet Seddelen smilende op og læste : Johannes Solberg. Jeg tror aldrig i mit Liv at ha oplevet spændtere Øieblik, end da dette foregik».