Havet, og tillige en gift Steddatter efter sin salige Hustru. Han saavelsom Dyrlægen har i deres Ungdom udlært Smedeprofessionen i Bergen. Han har ogsaa været Skolelærer og Kirketjener i Vandsø Sogn.
Vor yngste endnu levende Søster, Anne Rebekke Jensen, var et Aar gammel da min ældste Datter blev født. Og havde vor kjære Moder ikke været saa ubetænkt, at bortgifte hende til denne Abraham Jensen, som forhen havde havt hendes Søster Grethe Christine til Kone, saa havde hun sandsynlig nu været i høi Ære og Velstand og havde undgaaet megen Kummer paa Jorden. Men da hun og hendes mange Børn ere Gud hengivne, saa ved Gud bedre end vi om ikke Kummer kan være bedre end Velstand. Hun har et godt Haab om sin Mands salige Udgang af Verden, som skeede for et Par Aar siden, og hun lever nu i Farsund som Enke. Hun har syv Børn som leve, hvoraf tre Sønner i Amerika og en Søn og tre Døttre i Farsund.
Min Fader solgte sin Gaard Knivsland, og efter nogen Tid kjøbte han en Gaard Øster-Wathne, som han ikke mange Aar derefter igjen solgte, hvorefter han med Familie flyttede til vor Broder Ole Knudsen i Christiansand; han endte salig sine Dage der i Aaret 1823, 76 Aar gammel.
Da min Broder Ole nu allerede var død, opholdt vor kjære Moder sig dels hos Broder Christian Knudsen i Christiansand, og dels hos Broder Andreas E. Knudsen, som i den Tid var Dyrlæge i Christiania.
Da hun anede at hendes Død ikke var langt borte, flyttede hun igjen til min Broder Christian Knudsen i Christiansand, fordi hun gjerne vilde blive begraven ved Siden af sin Mand. Hun endte sine Dage i Aaret 1844, 80 Aar gammel, stille i Gud og uden at give en Smertens Lyd fra sig. Den Dag hun gik hjem maa hun vist have anet, fordi hun i betids forlangte Vadskevand, skiftede Linned, satte sit Haar istand og lagde sig hen paa Sengen, og medens min Broder Christian og hendes intime Ven Pastor Dybdahl med flere sad hos hende, saa bleve de neppe hendes Afsked vaer. Pastor Dybdahl glædede os meget siden ved at forære os den Tale, han holdt ved hendes Grav.
O, hvor usigelig lykkelig jeg allerede er i dette Liv, i den søde Forvisning, at kunne samles med disse og alle mine Kjære i Himmelen; ja, jeg er et af de lykkeligste Mennesker paa Jorden. Da mine kjære Forældre vare inderlige Tilhængere af BrødreKirken, saa vare de og deres Børn i Grunden aldrig i et egentlig Medlemskab af den Lutherske Kirke, hvoraf dog jeg og min salig hjemgangne Datter, Fredrikke Johanne Knudsen, ere formelig udtraadte i Aaret 1857. Og jeg haaber at ingen af vor Slægt nogensinde har ment, at Jesu Christi sande og synlige Kirke har været til paa Jorden, uden alene i de allesteds adspredte Jesu sande Elskere der ere fødte paany og leve i Gud og han i dem.
– 7 –