– kan du lese her – en svært interessant tidsnær beretning om forhistorien og det forløpne i krigshandlingene ved marsjen sørover fra Madison i Wisconsin og til «valplassen» i områdene mellom Tennessee og Georgia i 1862 – 1863 : 
(Af Emigranten). Skandinaverne ved Chickamauga. Som nedenstaaende Beretning fra Sanitæragenten for Wisconsin, Mr. Barlett, til Guvernør Salomon viser, havde det skandinaviske Regiment et Tab af 5 Døde, 40 Saarede og 41 Fangne i Slaget ved Chickamauga.
Beretningerne omfatter 9 af Kompagnierne. Blandt de fem, der nævmes som Døde, ere som ogsaa anført sidste Uge i Major Wilsons Brev, Oberst Heg og Kapt. Johan M. Johannesen.
Oberst Hans Christian Heg var bekjendt for de fleste Norske i Amerika. Han var født ved Drammen i Norge i 1829, blev altsaa 34 Aar gammel, 11 Aar gammel kom han i 1840 med sin Fader Even Heg til Amerika, hvor Familien var de første Nybyggere i det norske Muskego-Setlement i Racine Ko. Wis.
Hans Heg opdroges som Farmer, gik i 1849 til California, kom 1851 tilbage til Muskego, hvor han fandt sin Fader død og nedsatte sig da paa dennes Farm, som han kjøbte.
I de følgende otte Aar drev han deels Jordbrug og deels Kjøbmandshandel og Mellebrug, og havde næsten altid et eller andet Tillidshverv i sit Town, som Fredsdommer, Formand for Supervisorerne osv.
Allerede i 1852 var han opstillet af Antislaveri-Demokraterne til Legislaturen, og i 1857 sendte Countiets republikanske Parti ham som Delegeret til den republikanske Statskonvention.
En Deel af hans Landsmænd foreslog ham allerede for denne Statskonvention til Kandidat til et Statsembede. Heg fik 23 Stemmer i Konventionen i 1859. Den følgende republikanske Statskonvention i 1859 nominerede ham med en meget betydelig Majoritet til Kandidat til Statsfængsels-Kommisær, til stor Forbauselse for den daværende Kommisær Mr. Graw, som ventede at blive gjen-nomineret.
En anselig Majoritet af Statens Vælgere stemte paa Heg, og han var valgt. Det er almindeligt indrømmet, at Staten aldrig har havt nogen dygtigere Fængselsbestyrer. I sin toaarige Embedstid blev han overordentlig populær, og den republikanske Statskonvention i 1861 opstillede ham eenstemmigen til Gjenvalg.
Men Krigen var da allerede brudt ud, og Heg havde besluttet at forsøge Oprettelsen af et Regiment af sine Landsmænd. Regimentets Historie er os Alle bekjendt.
Den 2den Marts 1862 var det samlet og færdigt til Afmarsch fra Øvelsesleiren Camp Randall ved Madison. Over Chikago og St. Louis afgik det medad Mississippien til den ligeoverfor Cairo beliggende Fæstning Birds Point, Missouri, hvor Heg begyndte den egentlige Krigstjeneste med at være Pladskommandant. Imidlertid havde Kommandore Foote i Cairo udrustet sin Flotille af Kanonbaade til et Togt mod den af Rebellerne stærkt befæstede Ø No. 10 ved Madrid Bend, og vort norske Regiment fulgte med derned, laa der under hele Beleiringen uden dog at have Anledning til at komme i Slag, naar undtages den interessante lille Affære ved Union City, men maatte forrette en ofte streng og farlig Piketvagttjeneste og besætte de fiendtlige Batterier efter Overgivelsen.
Oberst Heg var nu i længere Tid Pladskommandant paa dette Sted, indtil hans Regiment ifjor Sommer fik Ordre til at støde til Rosecranz’s Armee. Der deeltog det i Slaget ved Perryville, hvor det dog ikke leed noget Tab, skjønt det var udsat for Fiendens Ild. I Slaget ved Stone River i Julen ifjor tog Heg og hans Regiment en hæderlig Deel og havde der at beklage Tabet af den kjække Kaptein Indmundsen og et større Antal af dets Mandskaber.
Skjønt uden militær Uddannelse syntes Oberst Heg at have vundet sine Overordnedes Tillid, og allerede for nogle Maaneder siden overdroges ham Anførslen for 3die Brigade af Jeff. C. Davis’s Division.
Under Rosecranz’s Fremrykning ved Chattanooga var Hegs Brigade en af de forreste. Det bekjendte Blad «Cincinati Gazette» skriver om Armeens Overgang over Tennesseefloden :
«Brigaden Heg. Det vilde være upassende nu at tale om hvilken Troppestyrke findes paa den anden Side af Floden. Men de første Tropper, der gik iland ligeoverfor Stevenson, var dem der hørte til H.C. Hegs Brigade af J.C. Davis’s Division. Det var et vakkert Syn at see disse haardføre Sønner af Illinois og Wisconsin gaaende over Floden i otte og fyrgetyve Baade (48 båter/red.) med flydende Faner og klingende Spil og i Slagorden. De nærede den bestemte Forventning, at de vilde blive nødte til at slaaes (sloss/red.) paa den anden Side; men Fiendens Piketter trak sig tilbage, eftersom vore Gutter nærmede sig, og bestred ikke Landgangen med et eneste Geværskud.
Oberst Hegs Faner vare maaske de første, der plantedes paa den sydlige Side af Tennesseefloden, thi han havde fuldendt Overgangen med sine Tropper, før Kl. 7 om Morgenen.
Kapt. Johan M. Johannesen er født i Bergen i Norge og er Søn af Gaardbruger Johannes Johannesen ved Bellevue ved Bergen. Han var omkring 30 Aar gammel, havde i Bergen lært Bogbinderprofessionen og kom til Amerika for henved otte Aar siden. I længere Tid arbeidede han som Formand i Hr. Bogbinder B.W. Suckows Borgbinderi her i Madison; hvor han var, da det skandinaviske Regimente paabegyndtes for to Aar siden. Johannesen fik da af Guvernør Randall Udnævnelse som Rekruteringsløitnant og samlede en Deel Mandskaber, som føiedes til Kompagni E af det norske Regiment, og Kompagniet valgte Løitnant Johannesen til Sekondløitnant. I Besiddelse af en større Grad af Dannelse, en virkelig fortræffelig Karakter og en sjelden Flid, Lyst og Iver for Alt, hvad han foretog sig, blev Løitnant Johannesen snart en af det unge Regiments dygtigste Officerer, og da Chefsposten for Kompagni A blev ledig, blev han derfor udnævnt til Kaptein og til dette Kompagnies Chef.
I det store Slag ved Stone River ifjor udmærkede han sig og blev fremtrukken som den af det skandinaviske Regiments Kapteiner, der skulde indføres paa Hædersrullen.
Ved Chickamauga faldt han strax efter Slagets Begyndelse, ramt af en Kugle gjennem Hovedet, medens han førte sine Folk i Ilden. Det skandinaviske Regiment har i Kaptein Johannesen mistet en af sine bedste og meest lovende Officerer, og de Allerfleste, der kjendte denne fordringsløse, men ivrigt opadstræbende unge Mand, for hvem man ikke kunde Andet end nære Agtelse og Velvillie, ville mindes ham med Venlighed og beklage hans tidlige Død.
Det skandinaviske Regiments Tab i Slaget ved Chickamauga : Oberst H.C. Heg, død. Oberstløitnant Ole C. Johnsen, savnet. Major George Wilson, saaret. Sergeant-Major (Overkommander-Sergeant) Martin A. Erikson, savnet. Hospitals-Steward Anton O. Øien, savnet.
I Lørdags den 3die Oktbr. holdt Skandinaverne i Madison et Møde i den skandinaviske Forenings Lokale i Anledning af Oberst Hegs Død. Efter Foredrag af Hr. Kandidat Fr. Fleischer, Hr. H. Borchsenius og Hr. K.J. Fleischer antoges en Række af Resolutioner, der oversatte paa Norsk lyde omtrent som følger :
Da vi have faaet den sørgelige og smertelige Efterretning, at Oberst Hans Christian Heg faldt paa den blodige Valplads ved Chickamauga, medens han kjæmpede for sit Lands og Menneskelighedens Sag, og da de skandinaviske Borgere i Madison ligesom Alle, der kjendte ham, agtede ham høit for hans Integritet, Fædrelandssind og hans fortræffelige Karakteer, og det er passende, at vi udtale vor dybe Beklagelse over hans Fald : Resolvere vi, at ved Oberst Hegs Død have vi tabt en af vore bedste og agtværdigste Medborgere, de menneskelige Rettigheder og Fremskridt en af sine virksomste Forkjæmpere og Armeen en tapper og dygtig Kriger;
At betragtende Landets Fiender som hans egne, kom han det tilhjælp i Farens Tid og faldt, medens han ædelt stræbte at holde den Armee af Forrædere tilbage, der søger at tilintetgjøre det;
At vi beklage hans tidlige Død ikke blot som et Tab for hans Slægt og Venner, men som et Tab for det hele Folk, der agtede ham for hans urokkede Redelighed, hans administrative Dygtighed og hans Fædrelandssind, og som altid vil mindes ham med oprigtig Taknemmelighed;
At vi ytre for hans sørgende Familie vor inderlige Deeltagelse for det uerstattelige Tab, den har lidt, og at medens vi ikke kan yde den nogen Trøst, bede vi den vende sig til den algode Gud, der er Enkers Forsorg og de Faderløses Fader, og at mindes, at intet Sted kunde hans Liv været ofret bedre end paa Valpladsen for hans nye Fædreland. (Mgbl.)