– 1814 – 1880; Fjerde Bind – sidene 641 – 642 :
Rynning, Ole, foregaaendes (Jens Rynning/red.) Søn, blev født paa Dusgaard i Ringsaker 4 April 1809 og blev, privat dimitteret, Student med Laud 1830.
Efter Andenexamen vendte han ved Juletid 1833 tilbage til Forældrehjemmet i Snaasen, hvor han i et Par Aar holdt en Skole for viderekomne.
I Marts 1837 udvandrede han over Bergen til Nordamerika med Skibet «Ægir», for hvis andre Udvandrere, mest fra Voss og Hardanger, han efter Ankomsten til Amerika blev en af Førerne og hvem han fulgte frem til Chicago og senere til et Nybygge i Beaver Creek, en 10 eng. Mil i Syd for Lake Michigan, Illinois.
Fra en Undersøgelsesrejse, som han foretog for Nybyggernes Skyld (om akkurat dette eksisterer litt ulike versjoner – se introduksjonen rundt ham her/red.), kom han syg med forfrosne Ben tilbage til Beaver Creek. Paa Sygelejet skrev han saa sit ndfr. nævnte Skrift, som han læste op Stykke for Stykke for flere af sine udvandrede Landsmænd, af hvilke den ene, Ansten Knudsen Nattestad fra Rollag (f. 1813, død 1889), tog Manuskriptet med sig til Norge, da han om Vaaren 1838 rejste hjem igjen paa et Besøg, og besørgede Skriftets Udgivelse herhjemme, hvor Rynnings Beretning blev landskjendt under Navnet «Amerika-Bogen»; den vakte stor Opsigt hos Bønder og Smaaborgere
over hele Landet,
Oplaget blev udsolgt i kort Tid og det lille Skrift «gav den norske Udvandring et saadant Fremstød, at dets Udgivelse maa
– 642 –
betragtes som en af de mest betydningsfulde Begivenheder i den norske Udvandrings Historie» (Ansten Nattestads Udtalelse fra 1869).
Forfatteren fik aldrig selv se sin Beretning paa Tryk. De klimatiske Forhold i Beaver Creek-Nybygget var overordentlig usunde, Vanskeligheder af alle Slags mødte de første norske Settlere der og Sumpfeber angreb den ene efter den anden. Høsten 1838 blev Rynning selv angreben af Sygdommen, i Septbr. (antagelig) Maaned døde han, mens alle Nybyggerne var syge, paa en nær, som fældede en Eg (eik/red.), af hvis Stamme han gjorde en Ligkiste og begrov ham paa Prærien.
Næste Vaar (våren 1839/red.) var der faa eller ingen tilbage i denne første norske Udvandrerkoloni i Beaver Creek.
Jfr. O. N. Nelson : History of the Scandinavians of the United States (Minneapolis 1893), Vol. 1. P. 1, S. 129 fg., 266; R. B. Anderson : The 1st Chapter of Norwegian Immigration (Madison 1896), S. 202—218 og ellers mange Steder (se Reg.); Knud Langeland : Nordmændene i Amerika (Chicago 1888), fl. St., særlig S. 29—31, 36 fg., 87—94; Skandinavisk Billedmagazin (Madison 1869); «Den norske Udvandrings Fædre» i Stav. Amtstid. 1879, No. 292 A (efter «Skandinaven»).
Sandfærdig Beretning om Amerika, til Oplysning og Nytte for Bonde og Menigmand. Forfattet af en Norsk, som kom derover i Juni Maaned 1837. Chra. 1839. 8. VI S., 39 S. (Udgivelsen blev, som nævnt ovfr., besørget af Ansten Nattestad, Korrekturen af Presten Krag i Ejdsvold (dette er sogneprest Hans Peter Schnitler Krag til Eidsvold i årene 1848 frem til hans bortgang i 1855, men da denne lille bok ble utgitt i 1839, var Schnitler sogneprest i Vaage (Vågå) i Gudbrandsdalen, frem til forflyttelse til Halden i 1842; det interessante er imidlertid at Krag kjente godt familien Rynning fra tiden han var sogneprest i Grong fram til 1830, naboprestegjeld til Snaasen (Snåsa), der Ole Rynnings far Jens Rynning samtidig var sogneprest/red.), som efter Nattestads Meddelelse strøg det Kapitel af Skriftet, der omhandlede Norges kirkelige Forhold sammenlignet med Amerikas).