– “En Prædikensamling med Billeder og Biografier”. Kristiania 1909.
Fra s. 306 – 311 :
Pastor Anders Halvorsen
blev født paa Herre pr. Porsgrund i 1847. Han har fra først af, ikke ført nogen Dagbog, men dog har han enhver Begivenhed af sit Liv klart i Hukommelsen. Meningen hermed er ikke at fremkomme med enhver Begivenhed, som har mødt ham, men kun i al Korthed at dvæle ved det religiøse. Han kan ikke erindre nogen Tid af sine hen- svundne Dage, medmindre Gud har været ham nær med sin kaldende og overbevisende Aand.
Da han var 7 Aar gammel, blev han meget syg og var nær Døden. Den Gang sagde ban til sin kjære Moder : «Nu skal jeg dø, og du maa bede for mig«. Hun svarede «Jeg kan ikke bede«. Det var en daarlig Veiledning at faa for en lidende Søn, men hun var undskyldt, for hun kjendte ikke selv Veien, og saa kunde hun ikke vise ham den. Ofte i sin Barndom havde han mange alvorlige Øieblikke, hvori han med Graad paa Kind talte med Herren og bad ham, at han maatte omvende ham og gjøre ham til en Menneskefisker, og ofte fik han høre af sine Kammerater : «Hvor hellig du er bleven !«
Da det behagede Herren i sin store Kjærlighed at sende Methodister til hans Hjemsted forat prædike Livets Evangelium, blev ogsaa hans Forældres Hus gjæstet med det herlige Budskab, at Jesus var kommen til Verden forat gjøre Syndere salige. Den første Gang, som en Methodistprædiantk (Pastor M. Hansen) var i deres Husr var paa hans Konfirmationsdag den 12te Oktober 1862, og han glemmer ikke den Aften.
Det er overflødigt at bemærke, at han af sin Pastor, da han forberedtes til Konfirmation, modtog mange Formaninger til at vogte sig for Methodismens Vildfarelse, og saa begyndte han at formane sine Forældre til at sky dem, for Presten havde sagt, at de var et farligt Folk; men takket være Herren for, at den Vildfarelse, som Methodismen var besjælet af, allerede var begyndt i Familien og endte ikke, før alle i Huset var lykkelige og frelste ved Troen paa Jesus.
Da han var 15 Aar, fandt Herren hans Sjæl, og han levede en Tid lykkelig med sin Gud; men da Sjælefienden, som gaar omkring, søgende hvem han kan opsluge, fik forledet ham til ikke at bede til Gud, saa tabte han den aandelige Kraft, og Livet sluknede.
Lig en Demas, fik han Lyst til den nærværende Verden, og som en saadan vankede han omkring ustadig og ulykkelig uden Gud og uden Haab, indtil han var 25 Aar, og tunge og ulykkelige var de Dage. Gud være Tak, for han ikke glemte den forlorne Søn, men atter i Naade forbarmede sig over ham. Det Redskab, som Herren dengang brugte, var Pastor Wahlstrøm, og velsignet være den Dag, den glemmes ikke. Da han atter igjen havde fundet Herren, eller rettere sagt, Herren fundet ham, forenede han sig med Methodistkirken i Porsgrund og blev optaget som fuldt Medlem den 12te Oktober 1873. Det var en velsignet Dag. Da Pastor M. Hansen stiftede Menighed i Skien den 16de Oktober samme Aar, var han en med af de Personer, hvoraf Menigheden der blev stiftet.
Den 11te Oktober 1875 blev han af Ledersmødet bemyndiget som Formaner, og til dette Arbeide følte han sig meget udygtig. Herren havde meget Arbeide med ham, førend han fik ham til at gaa og arbeide for sig i den Retning; men takket være Herren, han var med ham og velsignede hans Bestræbelser, idet Syndere blev omvendte og fandt Fred med Gud.
Ligeledes blev han i 1876 anbefalet af Kvartalskonferensen i Skien til Lokalprædikant og blev efterat have underkastet sig Eksamination, bemyndiget som saadan af Distriktskonferensen i Larvik den 29de Mai 1877.
I Oktober samme Aar blev han af pr. Ældste, A. Olsen, spurgt, om han vilde reise til Kragerø og være Forstander for Menigheden dersteds, og til dette svarede han ligefrem Nei; men paagrundaf den alvorlige og hjertelige Samtale med Pastor Olsen, maatte han faa nogle Dages Betænkning. Disse Øieblikke var alvorsfulde, men under alvorlig Bøn til Gud blev det klart for ham, at det var Herrens Vilje, og indtil denne Stund har han været hans Hjælper.
I Juli 1879 blev han optaget paa Prøve i Aarskonferensen, der blev holdt i Stavanger, og af Biskop Wiley ansat igjen i Kragerø, hvilken Menighed han betjente i tre Aar. Ved Aarskonferensen i Drammen i August 1880 blev han af Biskop Merrill forflyttet til Kongsberg. Ved Konferensen i Fredriksstad i August 1881 blev han optaget som fuldt Medlem i Konferensen og ordineret til Diakon af Biskop Peck Søndag den 21de August og ansat igjen for Kongs berg Menighed.
I 1883 den 10de Juni blev han ved Konferensen i Arendal ordineret til Ældste af Biskop R. S. Foster og ansat for Hønefos og Hadeland. Derfra blev han næste Aar forflyttet til Stavanger og Sandnæs, hvor han virkede i tre Aar. 1887 blev han ved Konferensen i Porsgrund ansat som Pastor ved Menigheden i Bergen, hvor han forblev i 3 Aar. Derfra blev han forflyttet til Trondhjem, hvor han forblev fem Aar. Ved siden af sin Pastorstilling i denne Menighed var han ogsaa pr. Ældste for Trondhjems Distrikt. Fra Trondhjem blev han forflyttet til Kristianssund N., hvor han nu fortsætter sin pastorale Gjerning det fjerde Aar for Menigheden der.
Br. A. Halvorsen har den hele Tid siden han blev omvendt, baade som Medlem, Kristen og som Pastor været en stø, forstandig og virksom Broder. Hans Liv er uplettet og hans Virken har været velsignet til mange Sjæles Frelse og Menighedernes Opbyggelse. Han har vist sig at eie en fast Vilje og klar Forstand, og hans Hjem har altid været fuldt af Hygge. Br. A. Halvorsen er en sand Kirkens Mand, der ikke let bøier af for Tidens mangehaande Strømninger. Vi ønsker ham endnu mange lykkelige og indflydelsesrige Aar !