– en “En Prædikensamling med Billeder og Biografier”. Norsk Forlagsselskab. Kristiania 1909.
Pastor Bernt Jørgensen er født paa Gaarden Huseby, lidt ovenfor Filtvedt, paa Vestsiden af Kristianiafjorden, den 8de Januar 1846. Han vokste op under gode Forhold paa sin Faders Eiendom.
Da han var 3 1/2 Aar gammel, døde hans Moder. Før han begyndte at gaa paa Skole, var han meget hos sine Bedsteforældre, der boede i Halvorshavnen, et lidet Strandsted, der ligger nordenfor Filtvedt. Her havde han som ung Gut nær druknet, medens han sammen med andre Børn badede sig i Sjøen. Han kom forlangt ud, og da han ikke kunde svømme, var han flere Gange over Vandet, men sank igjen. Heldigvis var der i Nærheden en modig Kvinde, som styrtede sig i Vandet i fulde Klæder og reddede ham.
Som Skolegut havde han forskjellige Lærere. En af dem paavirkede Børnene i religiøs Retning med stort Alvor, og havde ogsaa Indflydelse paa Jørgensens aandelige Liv. Tidlig mistede han sin bedste Kammerat, der færdedes paa Sjøen, idet denne faldt overbord og druknede paa en Tur til Fr.stad. Denne Tildragelse bragte ham ikke alene Sorg over Tabet, men gav ham Anledning til at tænke mere alvorligt over Livets Ustadighed og Dødens Alvor.
Hans Hjem var anseet for at være rosværdigt, men Gudsfrygten baade her og i den øvrige Del af Bygden bestod paa faa Undtagelser nær kun i det ydre. I Aaret 1857 blev Stedet besøgt af Pastor O. P. Petersen, og Folket var da saa bange for Vildfarelse, at de sendte Bud efter Præsten, omendskjønt han boede 1 1/4 Mil borte. Han kom ogsaa og var tilstede ved et af Petersens Møder, men havde intet at indvende. Jørgensens Mormoder med nogle faa andre begyndte ved dette Besøg at søge Herren. Hun begyndte ogsaa snart at øve Indflydelse paa sin Dattersøn, der dog længe var gjenstridig.
Først efterat hans Fader i 1862 var bleven omvendt til Herren, blev ogsaa Sønnen ledet til Gud; efter en Nat tilbragt i verdslige Fornøielser og imod sin Faders Vilje og Tilladelse var det, at han om Morgenen listede sig hen til en Hølade for at bede Herren om Naade. Dette skede St. Hansdag, men Fred med Gud fik han først senere hen paa Høsten ved at betragte Es. 53,4—6 efter en Vens Anvisning.
Han tænkte i sin Ungdom meget paa at hellige sig til Herrens Gjerning. Snart stod hans Attraa til Missionsmarken og snart til Lærergjerningen, i den sidste Henseende gjorde han endog en Tur til Asker Seminarium og kjøbte samme Gang i Kristiania forskjellige af Seminariets Bøger og begyndte at læse dem i Hjemmet. Men Herren vilde det anderledes. Forholdene med Hjemmet forandrede sig, og han maatte tage tilsjøs, som saa mange andre unge Gutter paa de Kanter, for at fortjene sit Brød.
Efter 9 Aars Fart fik han Vaaren 1874 Skib at føre fra Simen Kjøsterud i Drammen, hvor ogsaa Jørgensen boede; men straks efter tik han en anden Kaldelse. Pastor H. P. Bergh var i den Tid ansat som Methodistprædikant i Drammen, og Jørgensen, der holdt Navigationsskole paa Bragernæs Vinteren 1873— 74, assisterede ofte Pastor Bergh med at holde Møder. Et intimt Venskab var raadende fra den første Dag, de mødtes.
Jørgensen, der i længere Tid havde været i Berørelse med Methodisterne, og har flere Aar tilforn været kjendt af Pastor M. Hansen, der i Samraad med Bergh var kommen til den Anskuelse, at Gud havde kaldt Jørgensen til en Arbeider i Herrens Vingaard. For Jørgensen at give Slip paa sit Kald under disse Omstændigheder kostede ham store Kampe, og især efterdi hans unge Hustru nærede store Betænkeligheder; men efter megen Bøn og mange Kampe overvandt han alle Vanskeligheder og valgte at blive Methodistprædikant.
Han flyttede straks ind til Kristiania, hvor han deltog i det første Kursus af Methodistkirkens theologiske Skole, der just begyndte i den Tid, samtidig var han Forstander for Methodistmenigheden i Odalen.
Efter sin Udgang af Skolen betjente han følgende Menigbeder : Kongsberg, Laurvik, Arendal, Stavanger, Porsgrund, Drammen, Tønsberg, Laurvik (2den Gang) Kristiania 1, Fredrikshald, Bergen 1, hvor han i 1894 kaldtes til Agent for The Sunday School Union af Komiteen i Bergen og blev antaget af Selskabet i London.
I Menigheden i Odalen var der en Oplivelsestid under hans Virksomhed der. En Fest, der var holdt paa Bergerud Vinteren 1876, glemmes sent af dem, der var nærværende. I Brandvold var der en ikke liden Vækkelse Sommeren efter under hans Virksomhed der, medens han boede paa Kongsvinger.
Paa Kongsberg havde han en meget velsignet Tid. Alene paa en Fest reiste 18 Personer sig til Tegn paa, at de havde faaet Fred med Gud der om Aftenen. Kapellet i Sauggrænden (Saggrenda) blev indviet under hans Tjenestetid der.
I Laurvik var der en stor Bevægelse blandt Jernbane-arbeiderne; mange unge Mænd blev omvendte til Herren, og en Del af dem kom ind i Menigheden.
Medens han virkede i Arendal, oversatte han «Fuldkommen Kjærlighed« af Wood, der udkom stykkevis i «Kristelig Tidende« under Benævnelsen :«Jævne Ting for dem, der ønsker dem«.
Her blev hans Helbred noget svækket paa Grund af Overanstrængelse med Møder baade paa Landet og Øerne. Hans Hustru var ogsaa betænkelig syg; et Barn, de fik her, døde.
Under sin Virksomhed i Stavanger havde han jævn, mod Fremgang, dog ingen bestemt Vækkelse. Her skrev han ikke saa lidet for «Kristelig Tidende«. Besøgte tildels Haugesund og Bergen og en Gang endog Viksnæs for at besøge et Menighedsmedlem, han havde der.
Det sidste Aar, han var ansat i Porsgrund, fik han Anledning til at besøge England, nemlig for at assistere Sjømandsmissionær H. Sømme i Cardiff. Det store Kul- og Jernfirma Cory & Co. betalte hans Udgifter. Opholdet her var til stor Fordel for ham med Hensyn til Sproget og gav ham større Indsigt i det evangeliske Arbeide.
Søndagsskolesagen og Ungdomssagen har stedse lagt ham varmt paa Hjerte. I Laurvik stiftede han den eneste Oxford-Liga, der har været oprettet i vort Land, og i Kr.ania 1 stiftede han den første Epworth-Liga, senere har han stiftet Foreninger paa Bjølsen, paa Eidsvold og paa Fredrikshald. Han blev ogsaa ved Konferencen i Skien valgt til Vicesekretær og forskrev i alt Certificater til 16 Foreninger fra Hovedligaen. De sidste Aar har han reist for Søndagsskolesagen paa Norges Vestkyst.