– “En Prædikensamling med Billeder og Biografier”. Norsk Forlagsselskabs Forlag. Kristiania 1909.
Pastor Jens Johannessen
er født den 26de Marts 1855 paa Gaarden Storheim i Mangers Prestegjæld, Sæbe (Sæbø/red.) Sogn, omtrent 3 Mil nordenfor Bergen. Som Barn var han meget paavirket af Guds Aand. Det var hans Lyst og Attraa at elske og tjene Gud.
Hans Fader brugte at læse “Linderots Huspostil» for Folket paa Gaarden, og dette interesserede ham meget. Han tænkte ofte i sit stille Sind : Ak, om jeg kunde prædike for Folket, og fortælle dem, at de maa omvende sig til Gud.
Saaledes vandrede han under en stadig Paavirkning af Guds Aand, men da der manglede Raad og Veiledning, kom han ikke til nogen Forvisning om, at han var et Guds Barn. Da han var 20 Aar, reiste han til Bergen for at søge Arbeide og kom ind paa Ribers Marmorværksted som fast Mand.
Paa Grund af sine nye Omgivelser, forsvandt lidt efter lidt det gode fra ham og snart kunde han glæde sig i Synden. Men Guds Aand forlod ham ikke, lovet være Gud !
Da han var 22 Aar, blev han alvorlig vækket af Syndens Søvn og begyndte for fuldt Alvor at søge Gud om Fred for sin Sjæl. Men da det paa den Tid var mere sjeldent iblandt de lutherske Venner, at de eiede en sikker Troesforvisning om, at de var Guds Børn, blev ogsaa han ledet bag Lyset og kom saaledes til at gaa fredløs nær 2 Aar.
Aar 1879 kom Pastor L. Petersen til Bergen og begyndte Virksomheden. Han havde just da fundet Fred med Gud og længtede efter et aandeligt Hjem. Trods de mange Advarsler og Formaninger fra de lutherske Venner om at vogte sig for Vildfarelserne, søgte han dog Methodisterne, fordi han følte sin Sjæl blev opbygget der. Og da han fandt, at deres Lære var overensstemmende med sin Overbevisning af Guds Ord, fik han Lov at være med, da Menigheden blev stiftet. Priset være Gud !
Snart fik han en Klasse i Søndagsskolen at tage Vare paa, og senere blev han af Pastor Petersen valgt som Søndagsskolebestyrer. Omendskjønt han følte sin store Uværdighed, havde han dog levende Begjær efter at virke for Jesus. Og dette fik han; thi snart blev han tilsat at holde Bønne- og Formaningsmøder, og Gud velsignede ham.
I Pastor Wiels Tid blev han Lokalprædikant. Han følte dyb Trang at ofre baade Sjæls-og Legemskræfter for Herren og sine Medmennesker for at vidne om Guds store Kjærlighed. Da saa Pastor Ole Olsen kom til Bergen, fik han gjennem ham Plads som Pastor M. Hansens Hjælper i Brooklyn, hvor han var omkring 18 Maaneder. I den sidste Tid led han af Klimatfeber, grundet derpaa maatte han ifølge Raad af Lægen reise til Norge, hvor han af den pr. Ældste, J. H. Johnson, modtog Ansættelse som Menighedsforstander i Haugesund 1885.
I Haugesund virkede han i 2 Aar. Aaret 1887 blev han ansat i Flekkefjord, Hitterø og Lister. Aaret efter blev han sendt til Lister og Farsund. Paa Aarskonferensen i Kongsberg blev han af Biskop Fowler ansat i Bodø. Paa Aarskonferensen i Skien 1890 blev han optaget i fuld Forening i Konferansen og ordineret til Diakon af Biskop Warren.
I Bodø, som var et nyt Sted, havde han mange Vanskeligheder at bekjæmpe, da han blev sendt did uden Reisepenge, uden Venner, uden Møbler og uden noget at leie Lokale for, men ogsaa her hjalp den kjære Gud. Godt var det for ham, at han havde en nøisom Hustru, som ikke stillede større Fordringer, end Omstændighederne tillod.
Ved fælles Forsagelse og Nøisomhed fik de baade det ene og andet, som de behøvede. Trods de mange Vanskeligheder han havde at kjæmpe med paa dette Sted, gav dog Herren ham Seier og Fremgang og Sjæle blev frelst, saa at en god, liden Venneskare var samlet omkring ham, da han sagde Bodø Farvel. Siden har han været ansat i Egersund, Hamar, Sauggrænden (Saggrenda) og Kristiania, hvor han for nærværende betjener Immanuels Menighed paa Bjølsen.
Vort Ønske er, at han maa være de Venner, til hvem han sendes, til Opbyggelse, Syndere til Frelse og Guds Navn til Ære !