«bilager» – vitnesbyrd avgitt fra øvrighetspersoner i 1810 i saken mot hans nielsen hauge

– og inntatt i boken :   «Beskrivelse over Hans Nielsen Hauges Reiser, vigtigste Hendelser og Tildragelser, tilligemed en Fortælling om de forskjellige Religions-Partier, han paa sine Reiser er bleven erkyndiget om, samt et kort Hoved-Indhold af hans egne Religions-Begreber eller Troes-Bekjendelse. I 3 Dele. Beskrevet af ham selv». Christiania 1816. Trykt hos Chr. Grøndahl. Chra. 1858. Chra.1914. (Tysk oversettelse Chra. 1819).

– fra sidene 71 – 88 :

Bilager.

No. 1.

Bergen den 27de Octbr. 1810. J. N. Brun. Til Hr. Lumholtz, Stifts-Overrets Procurator i Christiania.

Til tjenstligt Gjensvar paa Deres Velædelheds Ærede af 15de Dennes om Hans Nielsen Hauge og Consorter, finder jeg det meest conseqvent at meddele af hvad jeg derom erklærede til Cancelliet af 28de Juli 1804 Følgende ordlydende :

«I 7 Aar her i Stiftet har jeg erfaret, at deres Lære og Bøger gik ud paa Poenitentse (bot/red.), Omvendelse og streng Alvorlighed i Sæder; dette understaaer jeg mig ikke at kalde Fanatisme. De udmærke sig ved ikke at bande, ikke at lyve, ikke at svire; dette tør jeg ikke laste. De kunde gjerne være et Slags hyklende Personer, men staae i saa Fald kun under Guds Dom. Deres Bøger ere høist elendige og usammenhængende, men beraabe sig allevegne paa (påberoper seg/red.) Beviis af Bibelen, denne mistolke de hist og her; men hvo er den Skriftkloge, om hvilken ikke anderledes Tænkende have sagt det samme ? og taaler ikke Staten endog dem, som skrive tvertimod Bibelen, tvertimod vor positive Religion ? De ere jammerlige Talere, og vinde kuns de høist Enfoldige, ikke engang dem, hvor Præst prædiker efter Bibelen,

– 72 –

og lever efter det han prædiker. Saaledes ere deres Forsamlinger i Bergens Bye bortsvundne af sig selv; her holdes nu ingen, her leve de stille, communicere som andre, og gaae flittig i Kirke.

Modløshed er neppe Ordet, forat udtrykke deres Taleres enten Hensigt eller Virkning. Vel effectere disse Talere et Slags Sagtmodigheds-Aand ved Hovedhængen og klynkende Stemme; vel tye ogsaa til dem alle Miltsyge og Hypokondrister, og blive heller værre end bedre; men hvo kurerer ogsaa disse ? og hvad Under, om disse Patienter, som forgjæves søgte ordentlig Læge, endelig betroe sig til Qvaksalveren ? Den Cultiverede bruger Selvmord, deraf har man nu intet hørt blandt dem.

Hauges Tilhængere ere næsten alle blødagtige Uslinge, den mindst kraftfulde Deel af Nationen, og kunne saaledes aldrig blive farlige for Staten. – Authoriteter, baade verdslige og geistlige, have tilladt sig en Fremgangsmaade mod dem, som ingen, uden de, havde taalt upaaanket. Hans Nielsen Hauge har mere end engang været arresteret efter overilende Angivelser, er frikjendt og løsladt; men altid uden Erstatning. Derimod turde maaskee deres mercantilske Entrepriser være en Gjenstand for Regjeringens Opmærksomhed. Mange 1000 Rd. præstere de til Kjøb: vi kunde ikke gjætte deres Kilder. Hans Nielsen Hauge synes at bestyre en Samfunds-Casse, og kunde let, mod sin Villie, blive Bedrager, fordi han rimeligviis ikke er øvet i Bogholderie, og da var det ilde, om Trosskyldige derved skulde tabe; hvorvidt vor allernaadigste

– 73 –

Regjering kan forebygge et saadant, maaskee befrygteligt Onde, indstilles allerunderdanigst. At der forresten i en Corporation, saa talrig, som nu denne Haugianernes, gives Ulve i Faareklæder, at dumme, maaskee slette Streger begaaes hist eller her imellem dem, er gjerne muligt; skjøndt ingen saadan Person, og intet saadant Factum er mig bekjendt; men Løgn paa deres Bekostning og Partie-Aand imod dem opdager jeg daglig».

Saa skrev jeg dengang til Cancelliet, og indtil denne Dag har jeg intet erfaret, som modsiger det jeg skrev.

J. N. Brun. Til Hr. Lumholtz, Stifts-Overrets Procurator i Christiania.

_________________________________________

No. 2.

Krogh, Biskop. Alstahaug d. 6te Novbr. 1810. Til Hr. Lumholtz, Stifts-Overrets Procurator i Christiania.

At Hans Nielsen Hauge her i Nordlandene har anrettet nogen betydelig moralsk eller politisk Uorden, er mig ei bekjendt. Man har rigtig nok, og maaskee ei uden al Grund, klaget derover i den søndre Deel af Helgelands Fogderie, og ved Gjeslingens Fiskevær i Nummedalen (Namdalen/red.), hvor en af hans Tilhængere havde etableret sig, og under Helligheds Maske søgte egne Fordele; men, om dette kan egentlig skrives paa Hauges Regning, er uvist. Hans udgivne Skrifter udbredes ogsaa i Mængde, og de indeholde mystisk Sværmerie; men dette findes og i andre, der upaaankede ere i Almuens Hænder, og vil blive det, indtil bedre Oplysning fortrænger dem.

– 74 –

Hauges sædelige Forhold har allevegne været saaledes, at man bør ønske, det var blevet fulgt af flere.

At han har prædiket Opsætsighed mod de borgerlige Love, har jeg ingenfinde erfaret; – at en og anden af hans Partie har nedlagt sit Kalds Pligter, for at drage omkrig i Proselyteriets Ærinde, er noget, som følger med enhver sværmerisk Sect-Aand; men alene har det vel neppe været Hauges Hensigt, at lede til Uvirksomhed. Man finder tvertimod iblandt hans Tilhængere mange Familier, hvis Arbeidsomhed kan tjene til Mønster for Andre. Disse udmærke sig og ved sand upedantisk Pietet, Hjælpsomhed og andre christelige Dyder. De vise ingen Foragt for den offentlige Gudsdyrkelse, men besøge flittig Kirken.

Utidig og ubesindig Zelotismus, der endog fra offentlige Talestole haanede Secten, uden at bibringe Almuen fornuftigere religiøs Oplysning, befordrede mange Steder, i Forening med Sværmeriets egen Tryllekraft, dens Udbredelse. I Nordland har den i det Hele vist ikke voldet saa meget Ondt, at man har Aarsag til haardelig at anklage den. Hermed plaiderer jeg ei for dette Sværmeries ubehindrede Fremgang, men ønsker kun den Anklagede mild Behandling, saafremt i og for sig selv kun er hans Brøde».

Krogh, Biskop. Alstahaug d. 6te Novbr. 1810. Til Hr. Lumholtz, Stifts-Overrets Procurator i Christiania.

– 75 –

___________________________________________________

No. 3.

Gierpen Præstegaard d. 6te Novbr. 1810. Ærbødigst. Blom. S. T. Hr. Stifts-Overrets Procurator Lumholtz.

Efter Høistærede af 17de f. M. har jeg den Ære at afgive : Hans Nielsen Hauge har jeg kun en Gang talt med, da han for et Par Aar siden af Stiftet var sendt til Vestlandet, for at tilbringe Salt, som da var stor Mangel paa. Men jeg har hørt tale om, at han for flere Aar siden har været i dette og tilgrændsende Sogne, og har adskillige Bekjendte, som ynde ham.

Jeg har og hørt, at andre af hans Bekjendtskab have omreist og holdet religieuse Taler. Ingen Uorden er mig bekjendt i denne Egn, som Følge deraf; derimod maa jeg tilstaae at have hørt, saavel om Hans Nielsen selv, som andre, der have været af hans Bekjendtskab, at de alle have ført et stille og sædeligt Levnet, advaret fra Laster, og opmuntret til et gudfrygtigt Væsen.

Hans Nielsen Hauge selv skal have opmuntret til Arbeidsomhed i hvert Kald, og desuden givet Vink til et og andet nyttigt Foretagende i adskillige Næringsveie, som og til Gavn ere benyttede. Det er ingenlunde at formode, at Hans Nielsen har ytret Noget, som kunde afvende fra tilbørlig Lydighed mod Øvrigheden; thi jeg kjender ingen af dem, der have nydt hans Omgang, uden for føielige og villige under al befalet Orden. Ja ! i al udvortes Forhold udmærke disse Mennesker sig som afholdne fra Laster. De besøge flittig Kirke-Forsamlinger, de omgaaes mere, end i Almindelighed Mængden af Folket, med Guds Ord, de have Omsorg for deres

– 76 –

Huus-Families Sædeligheds Beviisning i alle Dele; de findes ikke paa de Steder, som, desværre, lokke mange Letsindige til Tidsspilde, og nære fordærvende Lyster. Jeg kan derfore ikke andet, i den Kreds jeg lever og kjender, end glæde mig over, hvad jeg synes at have sporet som Beviis paa, at gode Anviisninger og gode Exempler virke ogsaa fra den lavere Folke-Classe til det Bedste.

Gierpen Præstegaard d. 6te Novbr. 1810. Ærbødigst. Blom. S. T. Hr. Stifts-Overrets Procurator Lumholtz.

_____________________________________________

No. 4.

Flesberg Præstegaard d. 15de Novbr. 1810, A. Engelhart, Provst og Sognepræst i Flesberg.

Saavidt jeg veed, eller saavidt jeg nu erindrer, har Hans Nielsen Hauge ikke selv afholdt religieuse Taler i Flesberg Præstegjeld, men vel nogle af hans saakaldede Tilhængere fra Thunøe, hvis Taler syntes i Førstningen at virke Forbedring hos nogle iblandt Almuen, men uden Varighed.

Om Hans Nielsen Hauge har jeg intet Ondt hørt, men tvertimod Godt. Hans Virksomhed i Henseende til adskillige nyttige Indretninger i Landet, troer jeg at være en Følge af Menneskekjærlighed og Patriotisme. Ved Samtale med ham en Gang paa hans Reise herigiennem til Bergen, ytrede han et christeligt Sindelag mod Gud og Menneskene,

– 77 –

Øvrigheden og Lovene. Dette bliver, paa behagelig Forlangende, herved af mig attesteret.

Flesberg Præstegaard d. 15de Novbr. 1810, A. Engelhart, Provst og Sognepræst i Flesberg.

____________________________________________

No. 5.

Altona den 22de Novbr. 1810. Thygeson, Til Hr. Stifts-Overrets Procurator Lumholtz.

Til Besvarelse af Deres Velædligheds Skrivelse af 22de f. M., giver jeg mig herved den Ære at melde : «At omspurgte Hans Nielsen Hauges moralske Vandel og Sædelighed, samt Lydighed mod Øvrigheden og Lovene, have i min Embedstid i Christiansands Stift, ei alene været aldeles upaaklagelig, men han har endog, ved det af ham ved Lillesand anlagte Saltkogerie, givet et rosværdigt Beviis paa sjelden Virksomhed, der gjør mig det til Pligt for mig i enhver Henseende at meddele ham det bedste Vidnesbyrd».

Altona den 22de Novbr. 1810. Thygeson, Til Hr. Stifts-Overrets Procurator Lumholtz (dette var Nicolai (Niels) Emanuel de Thygeson 1772-1860 – les om ham her/red.).

 

 

________________________________________________

No. 6.

Trondhjem den 29de October 1810. Bugge.

 

«Hans Nielsen Hauge har, saavidt jeg veed, ikke i min Embedstid ophøldt sig i Trondhjems Stift; men Resultatet af hvad jeg har kunnet erfare om hans førte Vandel, er dette : at jeg aldrig har hørt

– 78 –

man har tillagt ham mindste Brøde, der kunde lede til Mistanke om, at han ringeagtede Landets Løve og Øvrighed, men tvertimod, at hans Vandel har været ustraffelig. At han har holdet religieuse Sammenkomster, hvortil Adgangen skal have staaet enhver aaben, siges almindelig; jeg kjender og Præster, der have været nærværende i de af hans Sect holdte Forsamlinger, der have fortalt mig, at de deels bestode i Sang og Læsning af en Bog, deels i Taler, som ikke skal have havt nogen synderlig Sammenhæng eller Sands, af hvilke Slags maaskee flere gives, end dem, der holdtes i disse Sammenkomster.

Iøvrigt har jeg ikke hørt, at de skulde have sigtet til at modsige vor Kirkes vedtagne Lære. Paa mine Visitats-Reiser har jeg ofte hørt tale om hans Tilhængere, men jeg har ikke hørt at paalidelige Mænd have gjort anden Beskrivelse om dem, end at de aldrig bandede eller drak. Vel har jeg læst paa Prent adskillig Udaad han eller hans Tilhængere her i Trondhjems Stift skal have begaaet, men, ved at erkyndige mig derom paa vedkommende Steder, har jeg erfaret, at Fortællingerne derom ere blevne særdeles afvigende fra det virkelig Passerede, og i Almindelighed synes jeg at have sporet, at de Præster, der med største Flid og Held varetage deres Embeder, ikke have besværet sig over ham, eller at han i deres Menigheder har havt synderlig Tilhæng; iøvrigt tvivler jeg meget paa at nogen Forsamlinger nu i lang Tid ere holdte af dem, som troedes at være ham hengiven. Dette er

– 79 –

alt, hvad jeg efter Hr. Procurator Lumholtzs Forlangende herom veed at forklare».

Trondhjem den 29de October 1810. Bugge.

_______________________________________________

No. 7.

S. Hount, Provst og Sognepræst til Berg. Bergs Præstegaard d. 29de Octbr. 1810.

Attest. «Hans Nielsen Hauges moralske Forhold er mig aldeles ubekjendt, da han ikke har opholdt sig i min Menighed; men, naar skal jeg dømme efter de Familier, med hvilke han har staaet i Forbindelse, bør jeg ikke tvivle om hans gode moralske Forhold, da mange af disse nu udmærke sig ved Skikkelighed, streng Orden i det huuslige og selskabelige Liv, i utrættelig Virksomhed, og især i at fremme enhver gavnlig Indretning til det Almindeliges Vel». Hvilket hermed, paa Forlange af Defensor udi den bemeldte Hans Hauges befalede Commissions Sag, attesteres af

S. Hount, Provst og Sognepræst til Berg. Bergs Præstegaard d. 29de Octbr. 1810.

___________________________________________________

No. 8.

Christiansand den 9de Novbr. 1810. C. Sørenssen. Provst og Præst.

 

«Hans Nielsen Hauge, som aldrig har havt fast Bopæl her, og som jeg først sidst afvigte Aars Sommer har seet, da han en kort Tid opholdt sig her, kjendte jeg indtil da kun af Rygtet og nogle hans Skrifter, hvilke tilsammen forkyndte en Fanatiker. Men denne Stemning har sikkerlig udbruset, idetmindste

– 80 –

har jeg for min Part, under et Par Samtaler med ham ovennævnte Tid, fundet i ham en oplyst fornuftig Mand, stemt for gavnlig hensigtsmæssig Virksomhed, erkjendende sin Fordums Fremfærd for feilende, den maaskee og (hvilken kanskje også/red.) Andres Heftighed, istedetfor sindig, grundig Modsigelse, kan have givet Næring. Hvad hans herværende Venner angaaer, da skylder jeg mine Følelser, saavidt jeg fra nogles Bekjendtskab kan slutte, at istemme det Ønske, at alle vore Almues Mennesker vare som de; thi hine første fanatiske Troes og Prædik-Omvandringer hører man nu ikke mere til, derimod udmærke de sig ved Flid, Stilhed, Tarvelighed og Ædruelighed, hvilke Egenskaber berettige dem til et hæderligt Vidnesbyrd».

Christiansand den 9de Novbr. 1810. C. Sørenssen. Provst og Præst.

_____________________________________________

No. 9.

Odense den 18de November 1810. G. Moltke (Grev Gebhard Moltke/red.) .

 

«Tjenstligst Gjensvar ! Den indbemeldte actionerede Hauge har, siden han blev anholdt og sat under Tiltale, og indtil jeg fratraadte Stiftamtmandskabet i Christiania, viist sig arbeidsom, sædelig og lydig mod Lovene og Øvrighedens Befalinger, saa at hans Forhold i den Tid har været upaaklageligt og godt. Hvilke Følger dette hans Forhold har havt paa dem, han har havt Bekjendtskab med, kan jeg ikke bestemme, kun saa meget veed jeg (vet jeg/red.), at han stedse, især i den senere Tid,

– 81 –

har opmuntret sine Bekjendtere til Virksomhed og Lydighed mod Øvrigheden».

Odense den 18de November 1810. G. Moltke.

_________________________________________________

No. 10.

Trondhjems Stiftamtmandsskab den 5te Nov 1810.  F. Trampe. Til Hr. Procurator Lumholtz !

«Efterat jeg saaledes, som jeg under 27de f. M. gav mig den Ære at melde, havde anmodet Biskop Bugge om, at tilveiebringe mig fra Stiftets Præsteskab de af deres Velædelhed, som befalet Defensor for Hans Nielsen Hauge ved den over ham i Christiania efter Kongl. Befaling nedsatte Commission til at undersøge og paakjende flere mod ham opgivne Gravamina, forlangte Efterretninger og Vidnesbyrd om ermeldte Actioneredes førte Vandel, og hvad Indflydelse hans Omgang har havt paa dem, han har været bekjendt med, har ermeldte Biskop nu tilbagemeldet mig, at han alt forhen havde corresponderet med Præsteskabet om denne Sag, og at Resultatet af de indkomne Efterretninger gaae derhen ud, at nævnte Hans Nielsen Hauge ingensinde har opført sig saa, at Mistanke kunde opstaae mod ham, at han har ringeagtet Landets Love og Øvrighed; men tværtimod, at hans Vandel stedse har i den Synspunct været ustraffelig, og videre, at han vel har holdt religieuse Sammenkomster, men at disse aldrig har sigtet til at modsige Landets vedtagne Kirkelære.

– Fra den civile Øvrigheds Side er alene at anmærke, at

– 82 –

oftnævnte actionerede Hans Nielsen Hauge har, inden dette Stifts Jurisdiction, været i Aaret 1800 ansat med een Maaneds Arbeide i det trondhjemske Tugthuus for Løsgængerie, efter over ham ergangne Underretsdom, og befindes han ei oftere inden denne at have været anseet eller justitialiter tiltalt. – Hvilket jeg saaledes, i Gjensvar paa Deres Velædelheds behagelige Skrivelse af 15de f. M., herved giver mig den Ære tjenstlig at tilbagemelde.

Trondhjems Stiftamtmandsskab den 5te Nov 1810.  F. Trampe. Til Hr. Procurator Lumholtz !

______________________________________________________

No. 11.

Aggershuus den 5te Novbr. 1810. Pavels. S. T. Hr. Stiftsoverrets-Procurator Lumholtz !

Da Hans Nielsen Hauge, saavidt mig er bekjendt, aldrig har opholdt sig i Aggers Sogn, eller omvandret der, som Prædikant, idetmindste har det ikke været Tilfældet i min Embedstid, saa er jeg aldeles incompetent til at udstæde nogen Attest om denne Mand, som jeg aldrig har seet eller staaet i ringeste Embedsforhold til. Heller ikke troer jeg, at hans saakaldte Sect her i Aggers Sogn har havt eller har Tilhængere. Man har blot nævnet mig en eneste Gaard, hvis Beboere ansaaes for Haugianere; herom veed jeg intet, undtagen at den ene af dem er mig bekjendt som en stille, arbeidsom, ædruelig og meget agtværdig Mand. Samme Vidnesbyrd maa jeg give et Par Bondekarle fra Oplandet, der har

– 83 –

arbeidet hos en Hjulmager ved Aggers Kirke, og selv erklæret sig at være Hans Hauges Venner. Jeg har endog laant dem Bøger, hvori rensede Religionsbegreber herske, og hvorved de have ytret stort Velbehag. Samme Grundsætninger ytrede og for mig hans Hauges Broder og flere Arbeidere paa Eger papiirmølle, da jeg var der for tre Aar siden. Har da endog Hans Hauges og hans Staldbrødres Forhold i Begyndelsen været stridende imod Landets Love og religieus Oplysning, have de end da voldt magen Forvirring og Skade blandt Almuen; den Aand de da besjeledes af, synes dog nu at have meget forandret sig til det bedre; og det er, hvor jeg har hørt noget om dem, ved Flid og ordentlig Levnet at de nu udmærke sig i de Kredse, hvori de leve. Som Religionslærer, der nok er bekjendt for ei at være Overtroens og Fanatismens Tilhænger, anseer jeg det for min Pligt, at gjøre denne Erklæring.

Aggershuus den 5te Novbr. 1810. Pavels. S. T. Hr. Stiftsoverrets-Procurator Lumholtz !

______________________________________________________

No. 12.

Christiania den 2den Novbr. 1810. H. Wedel-Jarlsberg. Hr. Stiftsoverrets-Procurator Lumholtz !

 

Da Deres Velædelhed, som beskikket Defensor for Hans Nielsen Hauge, under den mod ham verserende Commissions-Sag, har, under 23de f. M. forlangt min Attest om hans moralske Vandel,

– 84 –

 

Sædelighed, Virksomhed og Lydighed mod Hvrigheden og Lovene, samt hvad Følger det har havt paa dem, Hans Hauge har havt Bekjendtskab med; saa skulle jeg ikke undlade at bevidne : at Hans Nielsen Hauges Person, i den Tid af flere Aar jeg har været Embedsmand her i Landet, stedse af Rygtet har været mig bekjendt fra en udmærket god moralsk Side, og at de i Budskeruds Amt sig opholdende saakaldte Tilhængere af hans Sect have gjort sig særdeles fortjente ved mange nyttige Anlæg, ved exemplarisk Sædelighed, ved Virksomhed, Huusflid og Beredvillighed til at anstille ethvert gavnligt af Regjeringen anpriist Forsøg, samt at de, allerede før min Tiltrædelse til Amtet i Aaret 1806, have aflagt det Sværmerie, som i Begyndelsen saa ufordeelagtigen skulde have udmærket dem, og synes nu ligesaa nidkjære at ville fremme Oplysningen, som de i Sectens Dage skulde have havt Udseende til at ville undertrykke den. Og saaledes har jeg i hele min Embedstid ikke erfaret de mindste skadelige Følger af de forvildede Læresætninger, Hans Nielsen Hauge beskyldtes at have udbredt».

Christiania den 2den Novbr. 1810. H. Wedel-Jarlsberg. Hr. Stiftsoverrets-Procurator Lumholtz !

– 85 –

________________________________________________________

 

No. 13.

Christiania den 14de Decbr. 1810. Lumholtz.

Indbemeldte Hans Nielsen Hauge er et meget exemplarisk og gudfrygtigt Menneske, der ikke har foretaget noget efter sin Overbeviisning mod Øvrighed, eller til sine Medmenneskers Skade, men hvad han herudi har maattet feile, er af blind Nidkjærhed, den han nu erkjender og aldeles afstaaer fra, da han vil blive iblandt de stille og flittige i Landet, med hvilket Navn han fortjener at nævnes.

Christiania den 14de Decbr. 1810. Lumholtz.

______________________________________________________

No. 14.

Vangs Præstegaard den 3die Novbr. 1810. A. Pihl

Hans Nielsen Hauge har 3de Gange været her i Vangs Præstegjeld, den første Gang i Aaret 1799, anden Gang 1803, den Tid, paa hvilken han 3die Gang var her, kan jeg ikke bestemt huske. Her i Sognet opholdt han sig enhver Gang meget kort, og ikkun Faa vandt han her for sin Sect, hvilke Faa i Aarene omtrent 1800 og 1801 nu og da holdte religieuse Forsamlinger, hvoraf dog ingen Uorden var Følgen. Ved sine korte Ophold her i Sognet udviste hen et i alle Henseender ulasteligt Forhold, naar undtages hans Proselytmagerie, som dog ikke paa nogen Maade er bleven dette Sogn til Skade, da de herværende af hans Sect altid have viist en saare rosværdig Vandel, og fremfor saa mange andre udmærket sig

– 86 –

ved gavnlig Flid, Stræbsomhed og megen Sædelighed,

Vangs Præstegaard den 3die Novbr. 1810. A. Pihl.

_____________________________________________________

No. 15.

Valle Præstegaard i Sætersdal den 28de Febr. 1811. C. Aamodt.

«I de 7 til 8 Aar jeg har været Sognepræst til Valle Kald, har Hans Nielsen Hauge aldeles ikke været i mit Præstekald. De Faa, man her kalde hans Tilhængere føre – saavidt mig bekjendt – et stille og christeligt Levnet».

Valle Præstegaard i Sætersdal den 28de Febr. 1811. C. Aamodt.

____________________________________________________

No. 16.

Christiansand den 12te Novbr. 1810. Cederfeldt, Stiftamtmand.

Foranlediget af Deres Velædligheds behagelig Skrivelse af 18de forrige Maaned, betræffende Hans Nielsen Hauges Opførsel med videre, skulle Stifte næst at anmærke, at bemeldte Hans Nielsen Hauge, forinden han blev arresteret, opholdt sig i Bergens Stift, ikke undlade at melde, at ligesom Hauge aldeles ikke har viist sig fra nogen umoralsk eller usædelig Side i dette Stift (Kristiansand/red.), saaledes have de af han Tilhængere, som i dette Stift ere etablerede, for største Delen opført dem som udmærket vindskibelige

– 87 –

og arbeidsomme, og, i at efterkomme Øvrighedens Foranstaltninger, lydige Borgere. Den senere Tid Hauge har været i Frihed og her i Egnen har opholdt sig, har ellers aldeles intet, saavidt jeg har kunnet bringe i Erfaring, paa hans Opførsel været at udsætte.

Christiansand den 12te Novbr. 1810. Cederfeldt, Stiftamtmand.

____________________________________________________________

No. 17.

Flaelset den 22de December 1810. C. N. Junge.

Efter erholdt Underretning, betræffende Hans Nielsen Hauges Forhold her i Fogderiet; skulle jeg ikke undlade, i Anledning Deres Høivelbaarenheds P. M. af 2den f. M. underdanigst at indberette : at bemeldte Person vel for til 6 Aar siden skal paa en Reise have opholdt sig her i Fogderiet, og at adskillige af Almuen da skal have antaget noget af hans udbredte religieuse Lære, men samme er nu for lang Tid siden uddød, og intet, eller saare lidet, spores nu for Tiden heraf. Vel gives her en og anden af de saakaldede Læsere, men disse ere langt fra at forstyre den offentlige Rolighed, tværtimod have de faa jeg har havt Leilighed til at kjende af disse Personer, saavelsom andre Ligetænkende stedse ført en moralsk og sædelig Vandel, forenet med Virksomhed og Lydighed mod Øvrigheden og Lovene;

– 88 –

ligesom bemeldte Hans Nielsen Hauge, her i Fogderiet, ikke heller kan siges at have gjort sig skyldig i noget, som kunde være stridende herimod, men har derimod opmuntret til sammes Udøvelse.

Flaelset den 22de December 1810. C. N. Junge.

 

Skriv inn søkeord..