– for «Onsdagen den 17. April 1799» – et kort, men krasst innlegg av en anonym innsender på bladets framside, der de unge menn og kvinner som reiser omkring – ut av sin egen bygd – for å oppmuntre og hjelpe sine trosfeller, blir sammenlignet med løsgjengere og straffeberettigede; for et riktig inntrykk av det som kastes frem her – les også det som blir uttalt i samme blad i nr. 15 av en av de omkringreisende unge venner av Hans Nielsen Hauge – eller kanskje er det Hauge selv som skriver ?
– og her følger det korte, arge innlegg i nummer 16 :
De selvraadige Svadsere, som løbe om i heele Landet for at gjøre sig Tilhængere og forvirre de Eenfoldige, saa at mange ere blevne afsindige, Bønder har forladt deres Gaarde, Tjenere forsømt deres Herrers Arbejde, ja en Kone af Fortvivlelse taget Livet af sit Barn og sig selv; Disse, som trænge sig ind i en fremmed Bestilling, hvortil de have intet Kald, setter Ap. Peder i
sit 1te Brevs 4de Cap. 15 V. i en Klasse med saadanne Misgierningsmænd, der forstyrrer den almindelige Rolighed og Sikkerhed.
Naar da Øvrigheden lader disse ørkesløse Lediggiængere og omløbende Landstrygere paagribe og straffe, saa lider disse ikke som Uskyldige, men som Misdædere, der overtræde Lovene og trodse Øvrigheden.