– presentert i H. Hansons bok : «Den rædselfulde Pintsedag eller Grue Kirkes Brand – et Qvad i femten Afdelinger med Epilog». Christiania 1836;
– fra sidene 25 – 26 : til dette «Qvad» nr. 5 har ikke Hanson angitt noen melodi – det er å regne som en i vers framført beskrivelse av atmosfæren i kirken, like før sogneprest Iver Hesselberg tok ordet til sin «Indledningstext», som følger i Qvad nr. 6, som følger etter dette (se nederst på siden) :
#
Saa var Stemningen i Grue Kirke
Paa hiin rædselsvangre Pintsedag;
O ! men paa os Svage ofte virke,
Fra det Ydre, mange haarde Slag.
#
Veiret var ei, som imorges, stille,
Luften var ei længer reen og klar,
Glommens Bølger nu ei sagte trille,
Den af Vinden hæftig oprørt var.
#
Stormen høres tudende at bruse,
Og at slaae mod Kirken Slag i Slag,
Glommen høres dundrende at suse,
Rundt omkring er Larm og Drøn og Brag.
#
Underlige bleve Manges Tanker;
Thi de mindtes Spaadomssagnets Ord,
Fuldt af Anelser hvert Hjerte banker,
Hellig Gysen gjennem Sjelen foer;
#
Men for Troens Vælde Skrækken viger,
Trygge troe de sig i Herrens Haand,
Og da Præsten høitidsfuld bestiger
Talestolen, fuld af Herrens Aand,
#
Sig en stille Rolighed udbreder,
Og paa ham hvert Øie fæstet var,
Medens inderlig han Herren beder
Om den Aand, han Sine lovet har.
#
Selv han var af høi Begeistring greben,
Fra det fulde Hjerte lød hans Ord
– Altid var det Maalet for hans Stræben,
At af Hjertet tale til sin Hjord;
#
Men idag saa underligt sig rører
Høie Følelser i fulde Bryst,
Og Enhver opmærksom spendt ham hører,
Mens han taler saa med vældig Røst :
– les qvadet til sogneprest Iver Hesselbergs «Indledningstext» – nr 6 – her :