Vort første Foredrag i Stockholm om Jødemissionen var i dens «Kvindeforening» – efter vor Talebrug. «Syforeningen» er den svenske Israelsmissions Benævnelse.
De for Missionen interesserede Kvinder kommer sammen og syr til Bedste for Missionen. En anden Sort Syforening er den i vor Korresp. fra Sverige No. 3 omtalte Syskole, hvor Jødebøn oplæres i Haandgjerning og foræres, hvad de sy, idet Foreningen ogsaa lægger Meterialerne til. Det er Missionens nidkjære Bibelkvinde Caroline Frøhling, som, sammen med at læse Guds Ord og efterlade Traktater i jødiske Hjem, ogsaa understøttet af nogle Kvinder driver denne Aftensyskole.
Saavel i hin «Kvindeforening», som i en Afskedssamling af Israelsmissionens Venner kom vi i Berørelse med en Del af de Mænd og Kvinder, der kraftigst støtter Pastor Lindstrøms Gjerning – saaledes nogle af Foreningens Bestyrelse (der bestaar af «mindst 10 i Stockholm bosatte Kristne af evangelisk-luthersk Bekjendelse») f. Ex. Formanden, Myntmester Tham, Selskabets Kasserer, Herredshøvding Magnét og Enken efter den Pastor H. I. Lundborg, der som bekjendt har givet Stødet til «Lutherstiftelsens» Oprettelse, samt den svenske Jødinde, hvis Erindringer er meddelte i No. 5 af vort Blad for 1880 og.som er en virksom Arbeiderske for Jødemissionen. Hun er Lærerinde ved Stockholms Skolevæsen. Hendes Erindringer er fra den svenske Israelstidning passeret over i de allerfleste Israelsmissionsblade, idet en tydsk Jødemissionær, Gustav Marx, der staar i Forbindelse med Leipzigermissionen, og som paa Mødreneside er af svensk Byrd, har indført denne Omvendelseshistorie i tydske Blade.
Ved hin Afskedssammenkomst i Proselythjemmet, hvor Mottoet for vort Blad Es. 27, 6 lagdes til Grund for en meget levende Samtale, var det en Glæde at høre ogsaa den mellem os bekjendte Hofprædikant G. Beskow, hvis Medhjælper Pastor Lindstrøm er, udtale sig i anerkjendende Ordelag om den Virksomhed for Israelsmissionen, som Proselythjemmets Leder og hans Hustru udøvede; Pastor Beskow, der er Præst ved Blasieholmskirken og Bestyrer af en meget anseet høiere Skole, som vort Kongehuses 4 Prindser har besøgt, er som bekjendt en af «Fosterlandsstiftelsens» ledende Mænd.
Vi har efter det svenske Israelsblad i vort Blads No. 2 meddelt om «Syforeningernes Bazar», der, da den afsluttedes, var besøgt af mange Flere, end det rummelige Forsamlingslokale i «Mester Samuels Gatan» kunde rumme. Baade deraf og af det livlige Udsalg, som ogsaa af hvad vi ellers gjennem hyppige Sammentræf med Forskjellige kunde erfare, slutter vi, at Israelsmissionens Sag voxer sig stærkt Sverige.
Vi slutter fremdeles saavel af de svenske Missionsvenners Forhold overhovedet under vort Ophold i Sverige, som af den velvillige Interesse, hvormed ogsaa vort andet Foredrag om den norske Jødemission og dens Udvikling blev hørt ved hin Bazar, at vort Besøg i Sverige (som i Danmark) med Guds Bistand har bidraget lidt til at lade Hærems Haab opfyldes, naar han i Missionsbladet for 1873 No. 5 i Anledning af sine banebrydende Besøg i Danmark og Sverige udtaler, at ved hans Reiser «er der i Israelsmissionen mellem Missionsvennerne i Broderrigerne knyttet et Baand, som vi vil haabe, Herren vil gjøre alt fastere og fastere».
Endnu kun et Par Ord om den literære Virksomhed, der er udgaaet fra Israelsforeningen i Sverige. Det er nu først «Missionstidning för Israel». hvis 8de Aargang for 1881 ligesom tidligere udkommer med et Ark (foruden Omslag) maanedlig og koster ligesom vort Blad Kr. 1.20 pr. Aargang (den kan rekvireres paa alle Postkontorer).
Det er ikke blot vi, der regner dette Blad som et af de med størst Dygtighed redigerede Jødemissionsblade, der for Tiden udkommer. Vi har hørt den samme Dom fra Udlandet. Desuden har Pastor Lindstrøm dels selv forfattet, dels besørget udgivet henved et Snes
– 36 –
større og mindre Traktater, især beregnede paa at uddeles til Jøder.
Flere af disse henvender sig til Jøderne med hebraiske Citater og der er udgivet en hel liden Række af Vidnesbyrd af det gamle og nye Testamente paa Hebraisk med tilføiet svensk og tydsk Oversættelse.
Ved disse Smaaskrifter er der ydet den nordiske Jødemission en uvurderlig Hjælp baade nu og i kommende Dage; thi vi tvivler ikke om, at Herren vil give en aaben Dør ogsaa til Jøderne i Norden.
Foruden Finlands Jøder, hvis Antal vi snart faar nøiere angivet, og Norges, hvis Antal, om end i Vækst, neppe paa nogen Tid vil overskride 50 (hvortil dog kommer ikke saa faa, der jevnlig og i længere Tid besøger Landet) har dog Danmark maaske mere end 5,000 (i 1870 4,200, sidste Folketælling er endnu ikke offentliggjort) og i Sverige efter sidste Opgave over 2,000 Sjæle af Israel, hvis aandelige Tilstand skriger om Hjelp fra Kristi Kirke.
_____________________________
Vi har saaledes taget et Overblik over Jødemissionens Stilling for Tiden. For et Snes Aar siden kunde det oplyses, at der i intet af Kirkens tidligere Aarhundreder siden Apostlenes Dage var omvendt saa mange Jøder som i Løbet af 25 Aar i vort Aarhundrede. Missions-Gjerningen er siden den Tid vokset sig end større. Alene i Berlin er der nu over 5000 Kristne af jødisk Herkomst, i London mere end et Par Tusinde, og mere end 1/2 Tusind omvendte Jøder virker for Tiden som Lærere alene i Europa til disse hører mange af Kirkens lærdeste og største Mænd. Vor Kirke er som bekjendt saa lykkelig at eie en af dem (Caspari/red.).
Over vort Aarhundrede Missionsgjerning blandt Jøderne kan saaledes sættes det Guds Ord, som pryder vort Blad :
«I de tilkommende Dage skal Jakob faa Rødder, Israel skal blomstre og faa Knopper, og de skal fylde Jorden med Grøde».