den evangeliske jødemissions nuværende tilstand : en kort oversikt – del 3

– i “Missions-Blad for Israel” – nr. 4 – april 1881  – og forfattet av “Redaktionen”; denne del av artikkel-rekken på 3 befatter seg med utviklingen i Sverige  – mens den første – del 1 – beskriver utviklingen og situasjonen innen jødemisjonen på verdensbasis;

– her – i nr. 4 – gjengitt fra sidene 33 – 36 :

Ved Nytaarstid 1881.

(Fra Redaktionen).

(Sluttet fra No. 2).

I Sverige (dette Afsnit af vor Artikel er ogsaa bygget paa de personlige Erfaringer, vi vandt om Sagens Stilling i Sverige under vort Besøg i Sverige, navnlig i Stockholm og Upsala midtsommers (1880/red.) og sidst i forrige Aar) er der jo mindst et Par Tusinde Jøder bosatte, deraf omtr. 1000 i Stockholm, – næstefter hvilken By Gøtheborg har de fleste, – foruden mange udenlandske Jøder især fra Polen, Østersøprovindserne og Rusland, som gjennemstreifer Landet og i kortere eller længere Tid opholder sig der.

Gustav den Tredie (konge fra 1771 til sin død i 1792/red.) gav først Jøderne Tilladelse til at bosætte sig i 4 svenske Byer; en af disse var Norrkøping.

Vort Blad 1866, No. 5 har fortalt vore Læsere, hvorledes Grev Axel Löwen, som troede, af han var af jødisk Herkomst, skjænkede et Hus til en Jøde og hans Familie paa den Betingelse, at en Kobbertavle med Bibelsprog af det gamle og nye Testamente stadig skulde hænge i Husets største Værelse. Huset blev i 1796 den første Synagoge i Byen.

I 40-Aarene virkede Londonerselskabets Udsending I. C. Moritz, en døbt Jøde, for svenske Jøders Omvendelse; han havde sin Station i Gøtheborg; der byggede Jøderne for faa Aar siden en stor ny Synagoge, hvor den moderne jødiske Rationalisme forkyndes, hvad overhovedet er Tilfælde i Sverige som i Danmark.

Moritz skal have været en nidkjær Mand, der reiste meget om i Sverige og noget i Danmark. Han døde for flere Aar siden; Resultaterne af hans Virksomhed synes ellers ukjendte, efter den Erfaring vi har gjort i Sverige.

Høsten 1823 døbtes i Gøteborg den i December 1879 i en Alder af over 81 Aar i Herrnhut afdøde bekjendte Hedningemissionær Eugenius Hartwig, der var svensk Jøde. Han synes at være en Frugt af Brødremenighedens Venner gjennem Prædikanten Stare.

Midt i 60-Aarene spores en Begyndelse til Israelsmission inden den svenske Kirke selv; saaledes opstillede nuværende Biskop S. Bring i 1864 ved et kirkeligt Møde under Lunds Biskops Forsæde blandt andet den Sætning : «Ingen levende Kirke uden Missionsvirksomhed for Jøder og Hedninger», og ledsagede Sætningen med den Bemærkning, at det var en «Mangel ved Missionsvirksomheden i den lutherske og særlig i den svenske Kirke, at Evangeliets Forkyndelse for Jødefolket blev forsømt», hvortil da føiedes en «Bøn om Opvækkelse af den rette Missionsiver».

Paa denne Tid begyndte ogsaa «Fosterlandsstiftelsens» Missionstidende at optage Stykker om Israelsmissionen, indsamle Bidrag o. s. v. Disse sendtes først til vor Mission, og i 1872 og 1873 kan vort Blad tale om betydelige Bidrag fra Sverige, navnlig gjennem Fosterlandsstiftelsen samt Jönköpings og Ørebros Missionsforeninger.

Man kunde fortælle os, da vi var i Sverige, hvorledes vistnok Læsningen af engelske og norske Missionstidender havde banet Missionen Vei, men det var dog Hærems Reise i Sverige i 1872, som gav Sagen det største Opsving.

Snart satte de svenske Israelsvenner sig ialfald for en Del i direkte Forbindelse med udenlandske Jødemissioner ; Fosterlandsstiftelsen sendte dog endnu midt i 70-Aarene gjennem os Pengesummer, der kunde andrage indtil en 3-4000 Kr.aarlig (vi haaber at kunne skaffe Opgave over, hvormeget vi har faaet at uddele fra Sverige. Først naar der til den af os i No. 2 angivne Sum, som Centralkom. siden sin Stiftelse har disponeret, lægges, hvad Stavanger siden 1844 har sendt, og fradrages, hvad Sverige har sendt os, faar man ud den norske Kirkes Bidrag til Jødemissionen).

Men snart begyndte et endnu selvstændigere Arbeide.

– 34 –

«Den varme Israelsven», som Hærem i vort Blad gjentagende betegner ham, Pastor August Lindström i Stockholm, begyndte i 1873 Udgivelsen af et særskilt Organ for Israelsmissionen, – det andet i Norden.

«Missionstidning för Israel» udkom først under Redaktion af P. Waldenstrøm og Lindström; den første befattede sig imidlertid lidet med Bladet, skrev kun faa Artikler i det og fratraadte 1875.

Hans mere og mere fremtrædende Vildfarelser maatte skille ham fra Lindström, der siden alene har fortsat det talentfuldt redigerede Blad. Imidlertid splittedes og splittes de til Israelsmissionen indstrømmende Gaver noget, idet Gaver sendtes og sendes, foruden til den af Pastor Lindström dannede «Forening for Israelsmission», tillige som før til Fosterlandsstiftelsen og nu ogsaa til det under Waldenstrøms Ledelse opkomne sekteriske svenske Missionsforbund, hvilket sidste Selskab, saavidt vi har erfaret, ingensomhelst egentlig Jødemission driver.

Fosterlandsstiftelsen derimod har vistnok en ordineret Sømandsmissionær, Fredrik Torell, i Alexandria, der tillige skal virkeblandt derværende Jøder og koptiske Kristne, og til hans Gjerning anvender Fosterlandsstiftelsen de Gaver, som den modtager til Israelsmissionen.

Ifølge officielt Opgivende bestaar Virksomheden hovedsagelig i Skoleundervisning. Blot faa Jødebørn har dog hidtil kunnet optages, medens koptiske og muhamedanske Børn i stort Antal søger Skolen.

Torells Meddelelser aander ikke Forhaabninger om, at hans Arbeide har Udsigter blandt Jøderne. Han skriver tvertimod meget nedslaaende, baade om Jøderne og sin Mission blandt dem. I et Brev fra ham af 5te Mai 1880 (se Fosterl. Stift.s «Missionstidning» No. 13 for 1880) skriver han : «Det staar i Sandhed meget ilde til med Israel, og Gud ved, hvad der skal blive af det. Det ser ud, som om dets Haab var forbi».

Den 19de Januar 1881 hedder det (Mis.-Tid. No. 3, 1881) : «Jøderne vedbliver med sin Uvillie mod Skolen. Vi har siden Jul kun 2. Jøderne forsmaar vor Opofrelse og foragter vor Kjærlighed. Det har derfor ikke for os været anden Udvei end som Paulus vende os til Hedningerne og lade dem nyde det Gode, som det forhærdede Israel har forkastet».

Torell meddeler, at Skotterne nu har ansat en født Jøde til Jødemissionær i Alexandria, og at denne har aabnet en den svenske lignende Friskole ved Siden af en gjennem flere Aar bestaaende høiere Undervisningsanstalt. Forresten ser Torell sin øvrige Missionsvirksomhed i Alexandria ganske anderledes lyst an.

«Foreningen for Israelsmissionen» sendte i Begyndelsen sine Midler til flere udenlandske Missionsstationer, saasom Kischinew – der fra 1875 af har faaet ca. 10,850 Kroner –, Mitau, Oran, Jerusalem, Konstantinopel m. fl. Desuden har den understøttet Luiwisch, som nu afslutter sine Studier i Berlin og den ogsaa af vor Mission understøttede Proselyt Emil Sage, som den bekjendte Professor Godet tog sig varmt af.

Med en i Februar s. A. til Luiwisch ydet Understøttelse er vel Missionens Arbeide i Udlandet for det Første forbi.

Om Israelsmissionens Virksomhed indenfor selve Sverige, dens Proselythjem («Hjemmet» – se nedenfor/red.) o. s. v., kan vi henvise til, hvad en æret svensk Korrespondent til vort Blad, Hr. Stadsfoged Kullgren i Gøteborg, har meddelt i No.2–3 for 81.

Vi fik ved vort Besøg i November f. A. ganske den samme Opfatning og det samme Indtryk baade af Virksomheden og dens ledende Kræfter som Hr. Kullgren i December samme Aar. Under vore Besøg i «Hjemmet» stødte vi paa flere af de 8 Døbte, der efter alt, hvad vi kunde erfare, gjorde Hjemmet Ære, hver paa sin Plads (at derimod nogle af de ikke faa Jøder, som have søgt Hjemmet og opholdt sig der i kortere eller længere Tid, have vist sig fra en mindre brav Side og sluttelig er blevne bortviste, er ikke Andet, end hvad der hænder alle slige Anstalter for Hedninger, faldne Kristne o.s. v. At Jødemissionens Modstandere eller de, der staa tvivlsomme over for dens Berettigelse tage slige Forteelser til Indtægt, er jo naturligt. Med den Aabenhed, der overhovedet karakteriserer det svenske Proselythjem, fremlægges ogsaa Skuffelser o. s. v. i Missionsbladet. Se til Ex No. 12, 1880).

En af dem, Isak Nathanael Rosenthal, vil være vore Læsere noget bekjendt fra en Henvendelse af ham til sine jødiske Brødre, der har været optaget ogsaa i vort Blad (1879 No. 3). Samtlige Døbtes Navne o. s. v. findes i vort Blads No. 8 for 1880. En af dem, Paulus Wolff, uddannes i Ørebro som mulig Prædikant. Han har allerede i 1880 prædiket paa flere Steder for sine jødiske Brødre.

Da vi ønskede personlig at træffe især en af disse Døbte, nemlig Philip Gordon, der studerer ved den Fjellstedtske Skole i Upsala

– 35 –

Vort første Foredrag i Stockholm om Jødemissionen var i dens «Kvindeforening» – efter vor Talebrug. «Syforeningen» er den svenske Israelsmissions Benævnelse.

De for Missionen interesserede Kvinder kommer sammen og syr til Bedste for Missionen. En anden Sort Syforening er den i vor Korresp. fra Sverige No. 3 omtalte Syskole, hvor Jødebøn oplæres i Haandgjerning og foræres, hvad de sy, idet Foreningen ogsaa lægger Meterialerne til. Det er Missionens nidkjære Bibelkvinde Caroline Frøhling, som, sammen med at læse Guds Ord og efterlade Traktater i jødiske Hjem, ogsaa understøttet af nogle Kvinder driver denne Aftensyskole.

Saavel i hin «Kvindeforening», som i en Afskedssamling af Israelsmissionens Venner kom vi i Berørelse med en Del af de Mænd og Kvinder, der kraftigst støtter Pastor Lindstrøms Gjerning – saaledes nogle af Foreningens Bestyrelse (der bestaar af «mindst 10 i Stockholm bosatte Kristne af evangelisk-luthersk Bekjendelse») f. Ex. Formanden, Myntmester Tham, Selskabets Kasserer, Herredshøvding Magnét og Enken efter den Pastor H. I. Lundborg, der som bekjendt har givet Stødet til «Lutherstiftelsens» Oprettelse, samt den svenske Jødinde, hvis Erindringer er meddelte i No. 5 af vort Blad for 1880 og.som er en virksom Arbeiderske for Jødemissionen. Hun er Lærerinde ved Stockholms Skolevæsen. Hendes Erindringer er fra den svenske Israelstidning passeret over i de allerfleste Israelsmissionsblade, idet en tydsk Jødemissionær, Gustav Marx, der staar i Forbindelse med Leipzigermissionen, og som paa Mødreneside er af svensk Byrd, har indført denne Omvendelseshistorie i tydske Blade.

Ved hin Afskedssammenkomst i Proselythjemmet, hvor Mottoet for vort Blad Es. 27, 6 lagdes til Grund for en meget levende Samtale, var det en Glæde at høre ogsaa den mellem os bekjendte Hofprædikant G. Beskow, hvis Medhjælper Pastor Lindstrøm er, udtale sig i anerkjendende Ordelag om den Virksomhed for Israelsmissionen, som Proselythjemmets Leder og hans Hustru udøvede; Pastor Beskow, der er Præst ved Blasieholmskirken og Bestyrer af en meget anseet høiere Skole, som vort Kongehuses 4 Prindser har besøgt, er som bekjendt en af «Fosterlandsstiftelsens» ledende Mænd.

Vi har efter det svenske Israelsblad i vort Blads No. 2 meddelt om «Syforeningernes Bazar», der, da den afsluttedes, var besøgt af mange Flere, end det rummelige Forsamlingslokale i «Mester Samuels Gatan» kunde rumme. Baade deraf og af det livlige Udsalg, som ogsaa af hvad vi ellers gjennem hyppige Sammentræf med Forskjellige kunde erfare, slutter vi, at Israelsmissionens Sag voxer sig stærkt Sverige.

Vi slutter fremdeles saavel af de svenske Missionsvenners Forhold overhovedet under vort Ophold i Sverige, som af den velvillige Interesse, hvormed ogsaa vort andet Foredrag om den norske Jødemission og dens Udvikling blev hørt ved hin Bazar, at vort Besøg i Sverige (som i Danmark) med Guds Bistand har bidraget lidt til at lade Hærems Haab opfyldes, naar han i Missionsbladet for 1873 No. 5 i Anledning af sine banebrydende Besøg i Danmark og Sverige udtaler, at ved hans Reiser «er der i Israelsmissionen mellem Missionsvennerne i Broderrigerne knyttet et Baand, som vi vil haabe, Herren vil gjøre alt fastere og fastere».

Endnu kun et Par Ord om den literære Virksomhed, der er udgaaet fra Israelsforeningen i Sverige. Det er nu først «Missionstidning för Israel». hvis 8de Aargang for 1881 ligesom tidligere udkommer med et Ark (foruden Omslag) maanedlig og koster ligesom vort Blad Kr. 1.20 pr. Aargang (den kan rekvireres paa alle Postkontorer).

Det er ikke blot vi, der regner dette Blad som et af de med størst Dygtighed redigerede Jødemissionsblade, der for Tiden udkommer. Vi har hørt den samme Dom fra Udlandet. Desuden har Pastor Lindstrøm dels selv forfattet, dels besørget udgivet henved et Snes

– 36 –

større og mindre Traktater, især beregnede paa at uddeles til Jøder.

Flere af disse henvender sig til Jøderne med hebraiske Citater og der er udgivet en hel liden Række af Vidnesbyrd af det gamle og nye Testamente paa Hebraisk med tilføiet svensk og tydsk Oversættelse.

Ved disse Smaaskrifter er der ydet den nordiske Jødemission en uvurderlig Hjælp baade nu og i kommende Dage; thi vi tvivler ikke om, at Herren vil give en aaben Dør ogsaa til Jøderne i Norden.

Foruden Finlands Jøder, hvis Antal vi snart faar nøiere angivet, og Norges, hvis Antal, om end i Vækst, neppe paa nogen Tid vil overskride 50 (hvortil dog kommer ikke saa faa, der jevnlig og i længere Tid besøger Landet) har dog Danmark maaske mere end 5,000 (i 1870 4,200, sidste Folketælling er endnu ikke offentliggjort) og i Sverige efter sidste Opgave over 2,000 Sjæle af Israel, hvis aandelige Tilstand skriger om Hjelp fra Kristi Kirke.

_____________________________

Vi har saaledes taget et Overblik over Jødemissionens Stilling for Tiden. For et Snes Aar siden kunde det oplyses, at der i intet af Kirkens tidligere Aarhundreder siden Apostlenes Dage var omvendt saa mange Jøder som i Løbet af 25 Aar i vort Aarhundrede. Missions-Gjerningen er siden den Tid vokset sig end større. Alene i Berlin er der nu over 5000 Kristne af jødisk Herkomst, i London mere end et Par Tusinde, og mere end 1/2 Tusind omvendte Jøder virker for Tiden som Lærere alene i Europa til disse hører mange af Kirkens lærdeste og største Mænd. Vor Kirke er som bekjendt saa lykkelig at eie en af dem (Caspari/red.).

Over vort Aarhundrede Missionsgjerning blandt Jøderne kan saaledes sættes det Guds Ord, som pryder vort Blad :

«I de tilkommende Dage skal Jakob faa Rødder, Israel skal blomstre og faa Knopper, og de skal fylde Jorden med Grøde».

Skriv inn søkeord..