– dat. Amsterdam den 28de April 1842 – rettet til herr Lipmann; Maurits C. van Hall var far til ovenfor refererte Floris Adriaan van Hall;
«Det er mig, min Herre, en sand Fornøielse, paa Deres Opfordring at finde Leilighed til, i de af vore talrige Medborgeres Interesse, der, ligesom De, bekjende sig til den israelitiske Religion at aflæggeet Vidnesbyrd, der, som jeg haaber, fuldstændig vil op naae det ædle Formaal, som De har foresat Dem.
Jeg erklærer derfor, min Herre, at et halvt Seculums Erfaring har givet mig den positive Overbeviisning, at Jøderne, siden mange Aar tilbage, mere og mere have gjort sig værdige til den politiske Lighed med deres øvrige Medborgere.
Da jeg mod Slutningen af forrige Aarhundrede overdroges Opretholdelsen af Justits- og Politivæsenet i denne store Stad, havde jeg denstørste Anledning til at bemærke, at den israelitiske Deel af Befolkningen er aldeles fredelig og Lovene og Øvrigheden lydig. Siden var jeg meget hyppig i det Tilfælde at maatte beskytte dem blandt deres Medborgere mod Had og Foragt af nogle saakaldte Christne, der vare fulde af Fordomme, men aldrig har jeg været nødt til at anvende overordentlige Forholdsregler mod Jøderne.
Min Erfaring fra den nyere Tid, i andre politiske og private Forholde, og isærdeleshed som Præsident i denne Hovedstads Tribunal, har kun stadfæstet den tidligere, isærdeleshed siden oplyste Mænd af deres Troesfæller bestræbe sig for at forskaffe den mindre oplyste Classe af Jøderne en regelmæssig og virksom religieus, moralsk og intellectuel Underviisning, – en Bestræbelse, som, ogsaa under Deres uegennyttige og indflydelsesrige Medvirken, og under Beskyttelse af vor Stats kongl. Overhoved, allerede bærer saamange Frugter og lover flere.
Resultatet af min Overbeviisning, støttet paa min Kundskab til Kjendsgjerninger, er, at den Act, ved hvilken Jøderne hævedes fra den Fornedrelses Stand, hvori de forhen havde staaet i vort Land, og indrømmedes lige Rettigheder med de øvrige Statsborgere i Valgbarhed til Værdigheds- og Tillidsposter, og i Udøvelsen af Kunster og Haandverker, og fremfor Alt den intellectuelle og moralske Civilisation, som de siden have nydt og i frem skridende Grad nyde, have gjort dem værdige til alle de Rettigheder, som deres øvrige Medborgere kunne gjøre Fordring paa.
Derfor har jeg blandt Statens og Magistraturens første Værdigheds-Ihændehavere, iblandt Advocaterne og Notarerne, og især blandt de fortjente Mænd, som med saamegen Udmærkelse have erholdt den nederlandske Løveordens Ridderkors, med stor Glæde hilset en Meyer, Asser, Boas og ogsaa Dem, og i det Øieblik, jeg skriver Dem til, erfarer jeg med Tilfredshed, at den værdige Godefroi af Kongen er bleven kaldet til at indtræde i det offentlige Ministerium ved vort Tribunal som Supleant for Generaladvocaten. Jeg griber denne Leilighed til at bevidne Dem, osv.
M. C. v. Hall, Statsraad, Commandeur af den nederlandske Løveorden og Præsident i Tribunalet.
– om Maurits Cornelis van Hall (1768 – 1858)/red. : Maurits Cornelis van Hall ble aktiv i politiske kretser allerede ved omveltningene i Nederlandene etterfølgende den franske revolusjonen; her ble han medlem av representant-forsamlingen (nasjonalforsamling) under den Bataviske Republikk fra 1798 til 1801. Han innehadde senere flere offisielle posisjoner, også under den fra 1815 endring av styresett. Han var utdannet jurist og drev et advokatfirma i Amsterdam, der hans sønn Floris Adriaan v. H. (1791-1866) senere inngikk. Dette drev han fra Amsterdam, hvor han hadde tilhold, bortsett fra tiden han tilbrakte i de daværende nasjonalforsamlingene i Haag.
Etter omveltningene i 1815 ble han utnevnt til medlem av det som ble kalt senatet, men han trakk seg senere. Først i 1842, da ovennevnte skrivelse ble forfattet, ble han overtalt til igjen å innta denne viktige posisjon.
I de mellomliggende år ble han av kongen, Vilhelm I, utnevnt til ekstraordinær statsråd og til formann (Præsident) for domstolen i første instans (Tribunal) i Amsterdam, sistnevnte stilling innehadde han til 1856. Fra 1834 til 1858 var han også såkalt dikegreve av Zeedijk, området øst for Muiden. Maurits Cornelis van Hall døde tidlig i 1858 i en alder av 89;
Vi ser av herr Lipmanns beskrivelse av ham i innledningen, at M.C. van Hall må ha vært en vidsynt mann;