– i bokverket : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Afdeling. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.
– fra s. 776 – 777 :
Ogsaa til Hammerfest (Oplysninger fra Skolebestyrer L. Holmgren m. fl.) naaede, som allerede berørt, den haugianske Vækkelse tidlig; men den havde ikke mange Repræsentanter her.
En af de yngre var Fru Margrethe Holmgren Christiansen, født 1824, gift med Kirkesangeren sammesteds.
Da Manden i 1864 tog Afsked, sik hun Ansættelse som Økonom ved Byens Sygehus, og denne Stilling indehavde hun til alles udelte Tilfredshed indtil 1891, da et nyt Sygehus blev bygget, og hun ikke troede sig stærk nok til at overtage den udvidede Drift.
Paa Grund af smaa Indtægter havde hun i mange Aar forstaaet Tyngden af at leve i vanskelige økonomiske Kaar. Det havde lært hende at tro paa Guds Hjælp og at lide i Stilhed og Kjærlighed.
Hun viste sig nu i den nævnte Stilling ved Sygehuset at have en særegen Evne til i Kristi Aand at bestyre Driften økonomisk, at ofre sig for de Syge og varetage deres Tarv uden Hensyn til, at hun ingen Forpligtelse havde dertil efter det gjældende Reglement.
For at kunde hjælpe andre vedblev hun selv at leve meget nøisomt, men fik det igjen med Renter : Guds Velsignelse hvilede synbart over alt, hvad hun foretog sig.
Hun skaffede ogsaa sin Mand og Børn et hyggeligt Hjem og kunde endog lægge sig saa meget til Bedste, at hun fra 1891 til 1896, da hun boede i Trondhjem, levede sorgfrit med sin Datter og Datterdatter.
Hun ofrede desuden forholdsvis betydelige Beløb til Hjælp for trængende Slægtninge og Kjendinge, Missionen og veldædige Gjøremaal; men alt skeede ubemærket og i Stilhed. Det er kun opbevaret i deres taknemmelige Erindring, som nød godt deraf.
“Jeg tør sige”, skriver en, der kjendte hende nøie, “at hun her i Finnmarken har staaet betydelig over Kvinder i Almindelighed. Hendes Minde er velsignet af Mange”.
Hun døde i Trondhjem 1896.
— Desuden kan der i Hammerfest nævnes flere andrea anseede Kristne, som Prestens Medhjælpere Smed Olsen og Bødtker Olsen, begge født omkring 1825. De kom til Liv i Gud i Firtiaarene og eiede rig aandelig Erfaring og en sund kristelig og kirkelig Opfatning. Ingen af dem har dog optraadt som Ordets Forkyndere i almindelig Forstand, men i Ord og Gjerning har de alligevel taktfuldt og utrættelig vidnet om sin Frelser og samlet til ham.
Begge eiede et godt Gemyt og var altid hyggelige og venlige mod alle i det daglige Liv. De er nu vistnok begge bortvandrede for flere Aar siden.
Af Lægmænd, hvis Virksomhed udelukkende hørte Finnmarken til, maa først og fremst nævnes Skolebestyrer Lorentz Jacob Pareli Holmgren (Personligt Bekjendtskab, Oplysninger fra Kirkesanger S. Nilssen), født i Kvalsund, Landsogn til Hammerfest, i 1842.
Han blev tidlig paavirket af Guds Ord i Hjemmet, kom til fuldt kristeligt Gjennembrud under Opholdet paa Seminariet i Tromsø og blev udeksamineret derfra 1861. Siden virkede han utrættelig og dygtig som Lærer, Kirketolk, Retstolk og en begavet Guds Ords Forkynder, først paa sit Fødested Kvalsund 1861 til 1864, derefter i Kistrand fra 1864 til 1875, saa i Salten fra 1875 til 1887 og fra sidstnævnte Aar og til sin Død 1909 som Skolebestyrer og Kirkesanger i Hammerfest.
Han var en stilfærdig, ydmyg og fredsæl Mand, der satte dybe Mærker rundt om baade som Lærer og luthersk kristelig Lægmand; han eiede et alsidigt Syn paa Kristendommen.
To af Holmgrens Brødre, den ene i Hammerfest og den anden i Kvalsund, har ogsaa virket som Lægprædikanter inden sine Kredse. Den ene, der er Smed i nysnævnte By, holder Opbyggelser i Læstadianernes Forsamlingshus sammesteds; den anden virker leilighedsvis, dels i sit Hjem, dels paa Reiser som Fisker samt af og til under kortere Ophold i de nærmeste Bygder.
Ved sit enfoldige, hjertelige Vidnesbyrd i Ord og Gjerning har han været til Velsignelse for mange.
Disse har begge bidraget meget til at modarbeide de ensidige Opfatninger, som har villet gjøre sig gjældende blandt Læstadianerne.
Dette er ogsaa lykkedes saavidt, at Biskop J.N. Skaar vistnok havde Ret, naar han sagde : “Jeg vilde ønske, at jeg havde mange saadanne Kristne som Læstadianerne !”
En Finlænder, Peter Posti (Oplysninger fra L. Holmgren), født omkring 1840, er en af Læstadianernes Ledere i Finnmarken. Han var for mange Aar siden over i Amerika, og der havde han vundet sig adskillig kristelig Erfaring. Han har i en Række af Aar drevet Ishavsfangst med eget Fartøi. I Vinterhalvaaret virkede ha som Opbyggelsestaler i sin Hjembygd Alten, i Hammerfest samt af og til paa andre Steder inden Amtet.
Han omtales som en baade legemlig og aandelig vel udrustet Mand, en stø Karakter samt pen og rolig i sin Optræden. Han taler kun Kvænsk.