– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.
«Borgerskolen» opplyser om følgende : denne Ole Axelsen Moes far Axel Pedersen Moe fra Røros (1766 – 1816) var en eldre bror av den kjente Haugianer Ole Pedersen Moe (1783- 1862), som fra sin tidligste ungdom, da han etter 1804 fra Røros kom i tjeneste i Christiania, ble forlovet med den dyktige og energiske Lucine Nesterud (f. 1789) fra Thoten (en av 4 kristeligsindende søstre); på Hans Nielsen Hauges initiativ ble Lucine Nesterud i stedet Hans Thorsen Bacheruds hustru – Bacherud fra Mjøstraktene var ved Hauges mellomkomst etablert som boktrykker/avisutgiver i Kristianssand og var opprådd for en god og dyktig hustru. Men etter Bacheruds plutselige bortgang i 1814, ble forbindelsen mellom de to tidligere forlovede igjen etablert og Ole P. Moe, som på dette tidspunkt hadde flyttet til Trondhjem og inngått i Arnt Solems handelsvirksomhet, også dette ved Hauges mellomkomst, flyttet til Christianssand og inngikk i 1815 ekteskap med sin tidligere forlovede, enken Lucine Bacherud. Hun hadde i 1811 fått en datter med sin første mann Hans Bacherud, gitt navnet Maren. Da hennes far Hans B. gikk bort i 1814, var Maren bare 3 år gammel og hun ble dermed adoptert av Ole P. Moe, som i 1815 hadde hatt fått magistratens bevilling til å overta både trykkeriet og blad-utgivelsen (Christianssands Adresse-Contors Efterretninger», senere «C´s Stiftsavis»).
Her inntreffer det spesielle for vår historie : den nedenfor beskrevne Ole Axelsen Moe var dermed nevø av Ole Pedersen Moe i Christianssand; bare 16 år gammel i 1813 ble Ole A. ansatt i samme virksomhet der onkelen Ole P. arbeidet – hos handelsmann Arnt Solem i Trondhjem; onkelen forlot Trondhjem i 1815, men 10 år senere – i 1830 – ankom den da 33 år gamle Ole A. til Christianssand og inngikk ekteskap med sin onkels steddatter/adoptivdatter Maren, på dette tidspunkt bare 19 år gammel. De reiste derpå til Trondhjem, der Ole A. fem år tidligere – i 1825 – hadde overtatt Arnt Solems forretningsvirksomhet, da denne hadde bosatt seg i Christiania;
– og les her om Ole Axelsen Moe i Heggtveits bokverk på sidene 284 – 285 :
Bekjendt blandt de haugianske Kjøbmænd i Trondhjem er tillige Ole Axelsen Moe (Optegnelser af ham selv. Meddelelser og Oplysninger fra Familien og andre).
Han blev født paa Røros 14. Januar 1797, Søn af Gaardbruger Axel Moe og Hustru.
Sønnen Ole begyndte tidlig at hjælpe sine Forældre med alt Arbeide, som kunde passe for hans Alder; de vænnede ham til Arbeidsomhed og Nøisomhed; men den Undervisning, han fik paa Stedets Almueskole, varr baade kortvarig og tarvelig; det meste maatte han siden lære sig selv.
I 1811 konfirmeredes han i Stedets Kirke og blev straks efter sendt til Trondhjem, hvor han kom ind paa Apotheket hos Møllerup. Efter at have været her et Aars Tid flyttede han til Kjøbmand Arnt Solem.
I dennes Tjeneste arbeidede han først ved Handelen og siden som Skibsfører, indtil Principalen omkring 1825 flyttede til Christiania. Da overtog O.A. Moe Forretningen efter ham.
Han blev Torsdag 12. August 1830 i Christianssands Domkirke gift med Maren Bacherud, født 21. Februar 1811, en Datter af Kjøbmand og Bogtrykker Hans Thorsen Bacherud og Hustru Lucine, født Nesterud.
Hun var hans Farbroder O.P. Moes Steddatter.
«Den 31. August reiste vi», skriver O.A. Moe, «fra Byen; det var første Gang min Kone forlod sine Forældres Hjem, og jeg tog en rørende Afsked med ømme Forældre, Søskende og Venner. Den 21. September om Aftenen ankom vi til Trondhjem, hvor hun første Gang saa sit nye Hjem. Mange Venner mødte os paa Veien. Herren, vor Gud, velsigne vor Forbindelse, saa den maatte blive ham til Ære, da vil den og blive os til salig Nytte og Gavn».
Han fik i hende en dygtig, trofast og kjærlig Hustru, der delte alt med ham paa kristelig Vis saavel under Trængsler som i de gode Dage.
Hun var ogsaa en omsorgsfuld Moder og Opdrager for deres Børn. I nogle Familieoptegnelser skriver han : «Maren Moe, født Bacherud, døde 18. Oktober 1866 i Trondhjem. I 36 1/2 Aar var hun min faste Ledsager, min Støtte og Glæde. Gud velsigne hendes Minde«.
Sin timelige Forretning drev han med Dygtighed og Iver, indtil Svaghed nedbrød Kræfterne.
Samtidig havde han en levende Interesse for Guds Riges Fremme, baade for Hedningemissionen og alt, hvad der hører til de forskjellige Grene af den indre Mission.
Screenshot
Desuden var han omsorgsfuld og godgjørende mod Fattige og førte et gjæstfrit Hus, hvor Læge og Lærde, Høie og Lave blev vel modtagne af ham og den elskværdige Hustru. De nød den Lykke helt fra 1835 og lige til sin Død at have en sjelden tro og dygtig Tjener, Anna Berntsen, født i Trondhjem 1823. Hun kom til dem som tolvaarsgammel; Faderen var Bryggemand først hos Solem og siden hos Moe.
«Anna», skriver Moes Datter, «fortjener den største Ros som Kristen; hun var en sjelden Kvinde, enestaaende opofrende, en ægte Type paa en flink, god og tro Tjener, i alt sjelden pligtopfyldende».
«Hun pleiede med selvforglemmende Samvittighedsfuldhed Fru Moe (Maren/red.) under hendes Svaghed, lige til denne lukkede sine Øine. Efter hendes Død fortsatte hun paa sin bramfrie, stilfærdige Maade sin fremragende, aarvaagne Tjeneste i Huset. Og da hendes Husbond det sidste Leveaar blev rammet af et Slagtilfælde, ofrede hun sig til hans Pleie med den mest rørende Troskab, Opofrelse og Hengivenhed. Hun opvartede ham Nat og Dag og læste for ham Bønner, Salmer og Stykker af Testamentet; hvis det indtraf, at hun læste feil, rettede den Gamle det straks».
Naar man havde Guds Ord for sig, var han saa glad og taknemmelig og i alt sit Forhold venlig og kjærlig lige til det sidste.
Næst for Bortgangen læste han det kjendte Vers : «Skriv dig, Jesus, paa mit Hjerte», og hensov uden Dødskamp i Begyndelsen af September 1878; han blev begravet 12. September næstefter.
Saa kom den gode og tro Tjener, Anna Berntsen, i Huset til Datteren Thea Moe. Hos hende døde hun i Troens glade Forvisning Sommeren 1900 efter at have ofret sig med alle Legems og Sjælskræfter for Forældrene og Datteren i er Tidsrum af ialt 65 Aar».