– i bokverket : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.
– fra s. 284 – 285 :
Bekjendt blandt de haugianske Kjøbmænd i Trondhjem er tillige Ole Axelsen Moe (Optegnelser af ham selv. Meddelelser og Oplysninger fra Familien og andre).
Han blev født paa Røros 14. Januar 1797, Søn af Gaardbruger Axel Moe og Hustru.
Sønnen Ole begyndte tidlig at hjælpe sine Forældre med alt Arbeide, som kunde passe for hans Alder; de vænnede ham til Arbeidsomhed og Nøisomhed; men den Undervisning, han fik paa Stedets Almueskole, varr baade kortvarig og tarvelig; det meste maatte han siden lære sig selv.
I 1811 konfirmereds han i Stedets Kirke og blev straks efter sendt til Trondhjem, hvor han kom ind paa Apotheket hos Møllerup. Efter at have været her et Aars Tid flyttede han til Kjøbmand Arnt Solem.
I dennes Tjeneste arbeidede han først ved Handelen og siden som Skibsfører, indtil Principalen omkring 1825 flyttede til Christiania. Da overtog O.A. Moe Forretningen efter ham.
Han blev Torsdag 12. August 1830 i Christianssands Domkirke gift med Maren Bacherud, født 21. Februar 1811, en Datter af Kjøbmand og Bogtrykker Hans Thorsen Bacherud og Hustru Lucine, født Nesterud.
Hun var hans Farbroder O.P. Moes Steddatter.
“Den 31. August reiste vi”, skriver O.A. Moe, “fra Byen; det var første Gang min Kone forlod sine Forældres Hjem, og jeg tog en rørende Afsked med ømme Forældre, Søskende og Venner. Den 21. September om Aftenen ankom vi til Trondhjem, hvor hun første Gang saa sit nye Hjem. Mange Venner mødte os paa Veien. Herren, vor Gud, velsigne vor Forbindelse, saa den maatte blive ham til Ære, da vil den og blive os til salig Nytte og Gavn”.
Han fik i hende en dygtig, trofast og kjærlig Hustru, der delte alt med ham paa kristelig Vis saavel under Trængsler som i de gode Dage.
Hun var ogsaa en omsorgsfuld Moder og Opdrager for deres Børn. I nogle Familieoptegnelser skriver han : “Maren Moe, født Bacherud, døde 18. Oktober 1866 i Trondhjem. I 36 1/2 Aar var hun min faste Ledsager, min Støtte og Glæde. Gud velsigne hendes Minde“.
Sin timelige Forretniong drev han med Dygtighed og Iver, indtil Svaghed nedbrød Kræfterne.
Samtidig havde han en levende Interesse for Guds Riges Fremme, baade for Hedningemissionen og alt, hvad der hører til de forskjellige Grene af den indre Mission.
Desuden var han omsorgsfuld og godgjørende mod Fattige og førte et gjæstfrit Hus, hvor Læge og Lærde, Høie og Lave blev vel modtagne af ham og den elskværdige Hustru. De nød den Lykke helt fra 1835 og lige til sin Død at have en sjelden tro og dygtig Tjener, Anna Berntsen, født i Trondhjem 1823. Hun kom til dem som tolvaarsgammel; Faderen var Bryggemand først hos Solem og siden hos Moe.
“Anna”, skriver Moes Datter, “fortjener den største Ros som Kristen; hun var en sjelden Kvinde, enestaaende opofrende, en ægte Type paa en flink, god og tro Tjener, i alt sjelden pligtopfyldende”.
“Hun pleiede med selvforglemmende Samvittighedsfuldhed Fru Moe under hendes Svaghed, lige til denne lukkede sine Øine. Efter hendes Død fortsatte hun paa sin bramfrie, stilfærdige Maade sin fremragende, aarvaagne Tjeneste i Huset. Og da hendes Husbond det sidste Leveaar blev rammet af et Slagtilfælde, ofrede hun sig til hans Pleie med den mest rørende Troskab, Opofrelse og Hengivenhed. Hun opvartede ham Nat og Dag og læste for ham Bønner, Salmer og Stykker af Testamentet; hvis det indtraf, at hun læste feil, rettede den Gamle det straks”.
Naar man havde Guds Ord for sig, var han saa glad og taknemmelig og i alt sit Forhold venlig og kjærlig lige til det sidste.
Næst for Bortgangen læste han det kjendte Vers : “Skriv dig, Jesus, paa mit Hjerte”, og hensov uden Dødskamp i Begyndelsen af September 1878; han blev begravet 12. September næstefter.
Saa kom den gode og tro Tjener, Anna Berntsen, i Huset til Datteren Thea Moe. Hos hende døde hun i Troens glade Forvisning Sommeren 1900 efter at have ofret sig med alle Legems og Sjælskræfter for Forældrene og Datteren i er Tidsrum af ialt 65 Aar”.