– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912-1920.
– fra s. 181 – 182 :
En af de ældste Haugianere i Vikør var Baard Olsen Moe (Oplysninger fra Landhandler Kallestad og Sogneprest Christie i Vikør). Han var døbt 20. Marts 1775, blev tidlig grebet af den haugianske Vækkelse paa Stedet og var alle Dage en varm, virksom, bekjennende Kristen. Han omtales som en indsigtsfuld og dygtig Mand, almindelig agtet i vid Omkreds, Lensmand i Vikør fra 1840-1854.
Som saadan var han usædvanlig populær, altfor snil;det gik ofte ud over ham selv, han var saare taalmodig til at vente med Skatter, Restancer m.m. og betalte hyppig Beløbene selv. Under al sin Færd var han en særdeles frimodig Bekjender og lagde for Dagen en sjelden levende Interesse for Hedningemissionen, ja var den første, som oparbeidede Virksomheden herfor i Vikør. Paa Vei og Sti talte han med Mænd og Kvinder om sin Tro. Gudstjenesten forsømte han aldrig; naar den Gamle gik ud af Kirken, veg Almuen ærbødig tilside for den vakre, ærværdige Mand, klædt i Hardangers gamle Nationaldragt.
Saa talte han paa en egen gribende og hjertelig Maade med dem, som gik forbi, om Guds Kjærlighed i Kristus Jesus. Og naar han som Lensmand havde læst op sine Bekjendtgjørelser paa Kirkebakken, prædikede han bagefter Guds Ord eller talte om Missionen. Han var ikke netop saa rigt udrustet med Veltalenhedens Gave, men derimod besjælet af en sjelden kristelig Varme og Nidkjærhed; hans hele Person og brændende Iver for alt, som kunde fremme Guds Rige, var i Sandhed veltalende og skikket til at paavirke og vinde Sjæle for Kristus og Himlen. Han eiede en betydelig Tankeevne og en sund Dømmekraft.
Maleren Adolph Tidemand, der opholdt sig flere Sommere i Vikør, boede hos Moe og var hans gode Ven. Det eneste Billede, som findes af den gjæve Haugianer, er en Blyantstegning af nævnte berømte Kunstner; den gjengives her.
Mod Fattige og Trængende var B. Moe gavmild samt offervillig overfor enhver god Sag; han ydede saaledes Bidrag til H.N. Hauges Legat og støttede særlig Missionen. Han var alle Dage ugift og overlod som ældre Gaarden til sin Broder. I Alderdommen blev han nervøs og noget svækket. Han døde i Troen paa sin Frelser den 4. Juni 1862, vel 87 Aar gammel, og blev begravet 7. samme Maaned.