– i Johannes Johnsen Kaarbøls sangbok «Religiøse Sange» (på side 22) – over 8 vers :
Mel. O kjære Sjel ! frygt aldrig meer.
– 1 –
O Jesu, som fra Øst og Vest Indkalder til din Bryllupsfest.
Fra alle Jordens Ender
Ved dit Ord, Aand og Sendebud, Som du i Verden sender ud,
dit Rige at bekjende Før Verdens sidste Ende.
– 2 –
Men de, som af dig bundne var’ Og hen igjen i Tryghed gaae
Og jordisk Sind antage
Paa dennem bli’r, Du Herre vred, Og siger : de din Nadvere
Skal ingen lunde smage, Som Verdens Lyst behage.
– 3 –
Thi Mørket skjuler Jorderig, Saa Vantroe, Stolthed, Vellyst, Svig
For Sandheds Lys har dækket,
Saa ei det sande Livets Ord I Sind og Hjerte virke faaer
Fra Trygheds Søvn at vække Og Syndens Skjul aftrække.
– 4 –
Thi hvo, som hører Herrens Ord, Men ikke følger dem paa Jord,
Han bliver lig den Daare,
Som bygget har sit Huus paa Sand, Naar Storm og Vanløb støde an,
Da staae det ingenlunde – Men falder ned i Grunde.
– 5 –
Men Herrens faste Grundvold staaer, Som den Guds Aands Besegling har,
At Herren kjender sine.
Guds Aand med vor Aand Vidne bær, At vi Guds kjære Børen (barn/red.) er,
Naar vi ham lydig blive, Saa han os selv fordrive.
– 6 –
O Jesu, Sjele-Hyrde god ! Som mig din Frelse kjende lod,
Da jeg fortabt mon løbe,
Forvildet i Vantroens Ørk, Forladt i Syndens fæle Mørk.
Da vilde du mig redde Og til din Hjord mig lede !
– 7 –
Ak kjære Gud og Frelsermand ! Oplys og styrk mig ved din Aand,
At jeg mig selv kan kjende,
Og hvad dig er til Velbehag, Og derpaa grunde Nat og Dag,
At Synden ret kan dødes, Og Aandens Liv gjenfødes !
– 8 –
Og er jeg vegen fra din Sti, da drag mig ved dit Ord deri
Igjen at finde Føde !
Ved dig at vandre ud og ind Med et fornyet, lydigt Sind,
som sig her lader føre Din Gjerning ret at gjøre !