– og inntatt i «Morgenbladet» for «Torsdagen den 16de April. 1840» – nr. 107; det er ledsaget av et innledende dikt av den svenske biskop og dikter Esaias Tegnér – «solsångens skald», etter hans «Sång til solen».
Den avholdte skoleærer Haavel Kirkerud gikk bort bare 30 år gammel den 24. mars 1840.
Enten har redaktøren av Morgenbladet eller har pastor Delphin selv funnet Tegnérs lille dikt som passende på livet til den unge lærer som nettopp var gått bort;
– pastor Christian Delphin i Ringsaker, som på det tidspunktet Haavel Kirkerud gikk bort i mars 1840 bare var 40 år gammel, gikk selv bort ca. 9 måneder senere – i desember 1840; han kjente den unge Haavel fra hans skoleholder-tid i Ringsaker fram til han fikk plassen som lærer ved Landfaldøen skole på Bragernæs i Drammen; i det følgende diktet har Delphin etterlatt seg et fantastisk «Minde» etter sin venn Haavel. Se avskriften nederst på siden :
#
Brustet er et kjærligt Hjerte, Luen slukt i klare Øie,
Dog, en Engel fra det Høie, Drog den dunkle Febersmerte
Bort den Fromme gjennem Døden Hjem til Gud i Morgenrøden.
#
Ak at see den Ædle ile, Naar hans Dagværk er tilende,
See ham fro til Hjemmet vende, Frelst fra Livets Marterpile,
O hvor sødt for dem, som unde Ham i Herrens Fred at blunde !
#
Men, hvor fattigt er dog Livet Paa de ædle Perler ægte !
Skatten tabt, vi aldrig mægte Trylle frem, hvad os var givet,
Kun med Vemod at fornemme : Armod har paa Jorden hjemme !
#
Ædle, fromme Ven ! jeg kjendte. Vel som Faa, hvor lys din Længsel,
Hvor med Tak for Fryd og Trængsel Du i Bøn Troesblikke vendte
Op til Ham, som vilde bløde, Døe, opstaae for os af Døde.
#
Aanden længtes dybt og stille Did, hvor Livets Kilder rinde;
At sin Gud den maatte finde, Den, hvor end de sprudle vilde,
I Natur, Guds Ord, Guds Stemme, Tørsted’ efter Alt at nemme.
#
Hvad Du søgte, har Du fundet. – Held Dig, at dit Øie taaler
Nu de favre, klare Straaler ! Dækket sjunket, Mørket svundet,
Takker Du med høie Psalmer Herren fro for Livets Palmer.
#
O far vel, hviil sødt, Du Gode ! Som en Tolk for mangt et Hjerte
Blandt de Smaae, med Liv Du lærte, Saa gladlyttende de stode,
Bringer jeg, med Taarer blandet, Tak Dig varmt til Himmellandet.
#
Gud din Sjel i Himlen glæde ! O, for Dig er endt Passionen !
O jeg aner Jubeltonen I din Lovsang, og vil bede :
«Samle, Gud ! til herligt Møde Mig hos Dig med ham, som døde !»
Ringsager. C. Delphin.