– for «Løverdagen den 22de Marts 1862» – etter at den aktede Ole Pedersen Moe var gått bort 21. mars, 79 år gammel. Ole ble født på Røros i 1783. Hvem som har skrevet minneordet er foreløpig ukjent – på denne tiden var det Ole P. Moes niese Ingeborg Steen f. Moe som formelt stod som eier av virksomheten, det vil si både trykkeri og bladutgivelse, etter at hennes mann Salve A. Steen var gått bort i 1859; men hun hadde At de al min aldøde Mand Bogtrsk
ker S. A. Steen drevne ørretninger
sfortsættes paa samme )laade som hillil,
under samme Firma og under ne
relse ak Bogtrskkeriets Factør. IIr. I.
A. Ruud, lil hvem jeg har overdraget
min Prokura i alle Forretninger, som
angaae Bogtrskkeriet, tillader jeg mig
herved at hekjendtgjøre, idet jeg beder
om, at den min aldøde Mand stedse
skjænkede Tillid fremdeles maa blive
«jrmaet til Deel.
Christianssand, 25de Juli 1859.
. lugedborg VLJteen.
En af Byens ældste Borgere, den agtede og elskelige 79aarige Olding, Kjøbmand Ole Pedersen Moe, indgik igaar efter nogle Ugers Sygeleie til den evige Hvile.
Stille og bramfri var hans Gang, som det sømmede sig en Herrens Ven; i Troen paa sin Frelser levede han, i Troen vandrede han bort.
Af sin udbredte Forretningsvirksomhed havde han for over et Aar siden trukket sig ud; uforstyrret kunde han derfor vie sine sidste Dage til det Arbeide, der var ham det kjæreste, Arbeidet for Guds Riges Fremme.
Som rimeligt var, blev han i Tidernes Løb hædret med baade dette og hint Tillidshverv, – de borgerlige havde han forlængst nedlagt, men de flere ham betroede til Gudsordets Udbredelse hensigtende, beholdt og røgtede han med usvækket Iver og inderlig Kjærlighed til sin Død.
Videnom i vort Land er hans Navn kjendt, agtet og elsket; ei er det blot hans talrige Familie, den alderstegne Ægtefælle og hans mange Børn og Børnebørn, som fælde Vemodens og Savnets Taare ved hans Bortgang, begrædende Tabet af den ømme Ægtefælle, den kjærlige, opoffrende Fader; mange Andre ville savne ham, navnlig inden Kredsen af dem, der, som han, have Herren kjær og virke til hans Ære og til hans Riges Udbredelse.
– Velsignet være da hans Minde ! Gud glæde hans Sjæl i Himmerige !