– for «Løverdagen den 22de Marts 1862» – etter at den aktede Ole Pedersen Moe var gått bort 21. mars, 79 år gammel. Ole ble født på Røros i 1783. Om hvem som kan ha skrevet minneordet er det nevnt noe om lenger ned på denne siden;
En af Byens ældste Borgere, den agtede og elskelige 79aarige Olding, Kjøbmand Ole Pedersen Moe, indgik igaar efter nogle Ugers Sygeleie til den evige Hvile.
Stille og bramfri var hans Gang, som det sømmede sig en Herrens Ven; i Troen paa sin Frelser levede han, i Troen vandrede han bort.
Af sin udbredte Forretningsvirksomhed havde han for over et Aar siden trukket sig ud; uforstyrret kunde han derfor vie sine sidste Dage til det Arbeide, der var ham det kjæreste, Arbeidet for Guds Riges Fremme.
Som rimeligt var, blev han i Tidernes Løb hædret med baade dette og hint Tillidshverv, – de borgerlige havde han forlængst nedlagt, men de flere ham betroede til Gudsordets Udbredelse hensigtende, beholdt og røgtede han med usvækket Iver og inderlig Kjærlighed til sin Død.
Videnom i vort Land er hans Navn kjendt, agtet og elsket; ei er det blot hans talrige Familie, den alderstegne Ægtefælle og hans mange Børn og Børnebørn, som fælde Vemodens og Savnets Taare ved hans Bortgang, begrædende Tabet af den ømme Ægtefælle, den kjærlige, opoffrende Fader; mange Andre ville savne ham, navnlig inden Kredsen af dem, der, som han, have Herren kjær og virke til hans Ære og til hans Riges Udbredelse.
– Velsignet være da hans Minde ! Gud glæde hans Sjæl i Himmerige !
– på tidspunktet i 1862 da Ole P. Moe gikk bort, var det hans niese Ingeborg Steen f. Moe som formelt stod som eier av virksomheten, det vil si både trykkeri og bladutgivelse, etter at hennes mann Salve A. Steen var gått bort 11. juli 1859; men hun hadde skrev selv en liten notis i avis-utgaven for 30. juli samme året (1859) om at virksomheten var nå under faktor H.A. Ruuds «Bestyrelse». Denne mann kan utmerket godt være forfatter av det fine minneordet.