– i bokverket «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie»; Andet Bind – Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920;
– fra sidene 125 – 126 :
En anden betydelig Haugianer i denne Egn (Sætersdalens nedre del/red.) maa endnu i Korthed omtales. Det var Jens Nottosen Bjoraa (Oplysninger og Meddelelser af Lærer Ulleberg efter Samtidiges Beretninger. Brev fra Sønnen Ole Jensen Bjoraa af 24/6 1903), født paa Kjebek i Evje den 4. Mai 1819, hvor hans Forældre boede et Aars Tid.
Saa kom han til Bjoraa i Hornnes og tilbragte her hele sit Liv med Undtagelse af den Tid, han var paa Birkeland. Om sin Vækkelse,
– 126 –
har den Gamle fortalt, at han i sin Ungdom af og til havde Alvorstanker. Saa reiste han engang i Julen til Fennefos, hvor han kom sammen med flere Venner. Da modnedes hans Beslutning om at sige Synden Farvel. Paa Hjemveien mødte han nogle af sine letsindige Kammerater, der spottende spurgte, om han havde været paa Fennefos. Han havde dog Mod til at aabenbare sin Beslutning, hvorover de blev forskrækkede og fjernede sig hurtig.
I November 1834 indgik han ægteskab med Martha Olsdatter Ulleberg, født 21. November 1817. Efter sin svoger Mikkel Fennefos‘s Død (de var gift med hver sin søster Ulleberg – Mikkel gikk bort på gården Fennefos 2. april 1859/red.) stod Jens Nottosen Bjoraa i en lang Aarrække som Leder for den kristlige Bevægelse i Bygden. «Alting er rede, vi maa komme», var det stadige Omkvæd, der gik som den røde Traad gjennem al hans Forkyndelse af Guds Ord.
— I timelig Henseende var han en særdeles dygtig og praktisk Foregangsmand. Som en Mærkelighed kan nævnes, at han selv syede sine Konfirmationsklæder. Han var den første, som byggede en Cirkelsag der i Bygden. Men han har fortalt, at Vennerne i dette Stykke var imod ham, vistnok ikke paa Grund af Trangsyn, men mere fordi de troede, at dette vilde overstige hans økonomiske Evne. Hos ham var dog Lysten hertil omtrent uimodstaaelig. Han sagde engang, at «naar han reiste til Byen og fik høre Sagen paa Reiersdal i Gand, fandt han denne Lyd saa liflig, som naar han i Ungdommens Letsindighed hørte Fiolinen, naar der spilledes op til Dans».
Senere kostede han op (betalte han/red.), sammen med en Landhandler Abrahamsen paa Hornnes, et Møllebrug i Fosvik ved Fennefossens Østside. Efter Abrahamsens Fraflytning overtog han dette alene; nogle Aar senere solgte han dog Møllen med Vandfald til en Kaptein Henriksen, som der anlagde Evje Nikkelverk.
Sin Eiendom Bjoraa overlod han til sin Søn Ole og kjøbte selv Birkeland i Hornnes, hvor han anlagde Sag- og Møllebrug. Efter nogle Aars Forløb solgte han denne Gaard til Sønnen Notte (må vel være Notto/red.), en af de driftigste Mænd i Bygden, og flyttede tilbage til sin Søn Ole paa Bjoraa, hvor han henlevede sine sidste Dage under den mest omhyggelige Pleie.
Han blev adskillig benyttet til kommunale Hverv. I Aarene 1868-1869 var han Storthingssuppleant for Nedenæs Amt. Der skrives om ham, da han var 95 Aar :
«Han er endnu rask og ude i vedskjulet hver Dag og hugger ved. Desuden fuldt aandsfrisk, men Syn og Hørsel har minket svært. Hans hele Lyst og Attraa er, at han maa blive ret skikket for Himlen».
Hustruen døde 12. April 1886 paa Bjoraa, han hensov sammesteds 1904 i den hoie Alder af 94 Aar.