– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912-1920.
– fra s. 122 :
Som en særlig fremtrædende «Lærer» maa nævnes John Aasmundsen Dale (Oplysninger fra Sogneprest Svanholm, efter Samtidiges Beretninger. Valle Kirkebøger. Skar «Gamalt or Sætesdal», Side 28 flg.), født 1808.
Hans Fader, Aasmund Johnsen Dale, var en af Bygdens allerældste Haugianere, der opholdt sig paa Fennefos i Evje under Papirmøllens Anlæg. Siden flyttede han hjem og virkede som en anseet «Lærer» lige til sin Død sammen med Broderen Tallef Dale, der før sin Vækkelse var en af Egnens allerbedste Kjæmper, men derefter blev en ivrig og dygtig aandelig Kjæmpe for levende Kristendom og gode Sæder.
Ingen vidste om, naar John Aasmundsen (Dale/red.) blev omvendt. Alt fra Barndommen af var det hans største Lyst at læse i Bibelen og gode kristelige Skrifter, grunde paa det læste og leve derefter. Han havde aldrig sluppet sig ud i den vilde Flokken og var en af de stille, dybe Naturer, som efterhaanden udvikles og modnes uden voldsomme Overgange eller stærke aandelige Brydninger.
John Dale holdt Opbyggelser og ledede Samlingerne sammen med Thor Homme o. fl. Provst P. Blom (dette var den særegne Peter Blom – les om denne spesielle prest på denne siden/red.) og andre sagde, at han var «en evangelisk Mand», «fredelig og stille i al sin Færd» og «nidkjær for Sandheden».
I det timelige var han en duelig og driftig Gaardbruger. Desuden reiste han meget udover Dalen til Christianssand, vestover til Mandal, opover Mandalsdalen og besøgte der troende Venner; var i nordre Undal, medens Andreas Hauge (H.N. Hauges sønn/red.) virkede som Prest der, fulgte denne til Bykle og besøgte ham i Skien.
Han holdt Opbyggelse i mange Bygder baade paa Sørlandet og Østlandet. John Dale gjæstede ogsaa Provst B. J. Flood (Boye Joachim Flood finner du en del om annetsteds på ‘borgerskolen’/red.) i Hitterdal og Sogneprest Andreas Grimelund i Gjerpen, den senere bekiendte Biskop i Trondhjem, var en Tid i Drammen, opholdt sig længe i Christiania, hvor han boede hos «Broderkredsens» anseede Formand, Hjulmager Peder Christensen, besøgte Professor Gisle Johnson m. fl.
Og overalt, hvor han kom, lærte man at skatte hans dybe, alvorlige, alsidige Kristendom, ydmyge, elskværdige Væsen og trofaste, solide og ærlige Karakter.
Han læste meget, ikke bare de ældre lutherske Kirkefædre, men ogsaa nyere Forfattere som Ludvig Hofacker og anden god kristelig Literatur, som han laante af Presterne.
I Sogneprest J. N. Frantzens Tid (1844—1856) var han Medhjælper, men benyttedes kun lidet til Kommunemand, da man «syntes, han var for taalmodig, sagtmodig og lempfældig til et saadant Hverv». Allerede omkring 1850 begyndte han at blive sygelig og led i mange Aar frygtelig af Kræft; men han bar alt med en vidunderlig Taalmodighed.
Natten især var hans Kamptid; da stred han med Gud i Bønnen som Jakob og vandt Seier, blev velsignet og fik Naadens Underkraft til at fortsætte og fuldende Løbet.
Og Lov og Tak lød der fra hans Læber under de svære Smærter, lige til det sidste. Han var et Lys og et Eksempel for andre baade ved sin Bekjendelse og sit Liv. Den 12. October 1866 fik han gaa ind til sin Herres Glæde.