– H.G. Heggtveit nevner i sitt verk “Den norske Kirke i det nittende Aahundrede”, s. 590, at bygden Biri sommeren 1849 fikk besøk av Amble. Og “ved hans kraftige Vidnesbyrd blev baade Martinius (Fremstad) selv, hans ældre Broder og Søster samt en Svigerinde og en Tjenestepige vakte”.
I et senere avsnitt om Fremstad står det videre at “omkring 1858 kjøpte han (Fremstad) av førnævnte Christen Amble Gaarden Fremstad og boede siden der indtil sin Død”.
Mer om Christen Amble står å lese i samme verk fra side 593 :
Hennes (Pernille Skonnord Amble) Mand var født 26. December 1817 i Kaupanger i Sogn. Hans Fader, Anders, kjøbte en Del af Amblegodset; Moderen, Marthe, var en gudfrygtig Kvinde.
Den meget begavede Søn blev i Hjemmet kristelig paavirket af Moderen, men først vakt omkring 1836 ved den bekjendte Nils Optun fra Lyster (Luster). Ikke længe efter begyndte han at bekjende sin Tro; dreven af en brændende Virkelyst og udrustet med stor Veltalenhed opptraadte den unge Mand lidt senere ved selvstændige Opbyggelser ikke alene rundt om i Sogn, men over hele Vestlandet.
Tilstrømningen var stor, og han blev ved Guds Naade Midlet til manges Vækkelse. Efter nogle Aars Virksomhed i Bergens Stift reiste han 1844 over Sognefjeld, gjennem Gudbrandsdalen og holdt flittig Samlinger rundt om paa Østlandet.
Saa gav han sig i Farverlære hos Syvert Bolstad i Brummunddalen; efter at have udstaaet sin Lære fortsatte han en Tid hos ham og optaog derefter sit Arbeide som Guds Ords Forkynder i Hamars, Christianias, Christiansands og Bergens Stifter.
Paa denne Maade gled Tiden hen indtil hans før omtalte Giftermaal 1850. Omtrent samtidig kjøbte han Gaarden Fremstad, tilflyttede denne og boede her indtil omkring 1858, da han, som allerede nævnt, solgte Eiendommen til sin Svoger Martinius Skonnord og selv kjøbte igjen Torgundsbøen i Torpen, Nordre Land, hvor de tilbragte en Række lykkelige Aar. Her blev Amble i Guds Haand Midlet til at fremkalde en Vækkelse; der var adskillig kristeligt Liv i Bygden, ofte Opbyggelser og mange ældre og yngre kristelige Venner.
I Femti- og Sekstiaarene reiste Amble meget i hele den Del af Norge, som ligger søndenfor Trondhjem, først i lang Tid som Afholdsagent og siden som Emisær for det Norske Misjonsselskab.
“Hans Hustru fulgte med baade vestenfjelds, nordenfjelds og paa Østlandet og deltog flittig i Opbyggelserne ved Bøn, Sang, kristelige Vidnesbyrd og gjennem Samtaler baade med den enkelte og i mindre og større Vennekredse”. Det viste sig snart, at Gud havde betroet hende “rige Gaver til at paavirke, vække og vinde Sjæle for Herren; hun brugte dem ogsaa ved Guds Naade altid til hans Ære og Menneskenes Frelse. Det er ikke Tvil om, i Henhold til mange samstemmige Udsagn, at denne hendes opbyggelige Virksomhed for Guds Rige var skattet af Tilhørerne og bar Frugt.
Men da hendes beskedne Vidnesbyrd blev misbilliget af enkelte, ophørte hun dermed for ikke at vække Splid”. — Omkring 1869 kjøbte de Sandvold i Biri af Trælasthandler Steen og flyttede did. Hustruen holdt sig nu fordetmeste Hjemme, medens hendes Mand næsten altid fortsatte sin Virksomhed som Missionsemisær.
“Han stiftede i hundredevis af Kvindeforeninger, bidrog meget til at brede Kjendskabet til og Sandsen for Missionen og virkede velsignelsesrigt gjennem sine varmhjertede, erfaringsrige og alsidige kristelige Foredrag”.
Saaledes fortsatte han sit Reiseliv indtil 1884, da han solgte Sandvold og med Hustru flyttede til Provst i Ryfylke J.S. Ulsaker, født 25. April 1841, gift 19. September 1875 med deres eneste Barn, Martha Marie Amble, født 14. April 1851.
“Her tilbragte de nu en velsignet Alderdom i fortsat Arbeide til Guds Riges Fremme og sine Medmenneskers timelige Vel”.
Efter sit Komme til Vigedal “virkede Amble inden Prestegjældet gjennem Sygebesøg, Opbyggelser og Søndagsskole; han var ogsaa hjælpsom og gavmild mod de Fattige. Som Eksempel herpaa nævnes, at han uden at være Kautionist betalte flere Veksler for en Mand med en stor Familie i yderst trange Kaar og bekostede Fjøs m.m. for ham.
Enkelte Gange gjorde han nogle Ture til Sveen og omliggende Sogn for at tale Israelsmissionens Sag. Den Løn, han fik, sendte han som Gave til Komiteen for nævnte Mission til fortsat Arbeide for denne vigtige Gjerning. Før sin Død bestemte han, at der af hans efterlafte Midler skulde sendes Gaver til “det norske Missionsselskab og flere andre kristelige Gjøremaal”.
Hans “Virksomhed og Liv har naturligvis ikke været uden menneskelig Skrøbelighed og Feil, men paa samme Tid baaret oppe af Guds Naade og Velsignelse”. De sidste Aar led han af en slem Bronchit, og Kræfterne svandt hurtig bort; han laa ofte i en Slummer og talte lidet, men var i Regelen bevidst.
Datteren, Fru Ulsaker, gik bort efter et opbyggeligt Sygeleie 9. November 1895. Hun sagde kort før Bortgangen til sin Mand : “Hils Menigheden fra en Døende, at Jesus annammer Syndere”.
En Maaned senere, Kl. 3 Morgen 9. December 1895, sov Faderen stille hen, efter at Provst Ulsaker havde lyst Velsignelsen over ham. Hans trofaste Hustru Pernille har i den Aarrække, de boede paa Vestlandet, “drevet Søndagsskole, deltaget i Kvindeforeningsmøder og udøvet en betydningsfuld Sjælesørgervirksomhed blandt de mange, som kom til Vikedals Prestegaard for at søge aandelig Veiledning”.
Ogsaa hun “har taget sig kjærlig og omsorgsfuldt af de Fattige, staaet i Spidsen for Basarer, havde en dybtgaaende og omfattende kristelig Indflydelse og virket til Velsignelse for mangfoldige”. I det timelige “har hun været usædvanlig driftig og dygtig, ikke alene styret Huset og været i Moders Sted efter Datterens Død, men altid under Opholdet i Vikedal fremmet kvindeligt Haandarbeide, tilvirket Tøier til Klæder m.m. og idethele indtaget en ledende Stilling blandt Kvinderne der.
Gjennem Aarene har Fru Amble faaet et stærkt evangelisk Præg under Paavirkning af Rosenius’ Skrifter. I Begyndelsen af Aaret 1914 havde hun den Sorg at miste sin kjære Svigersøn, Provst J.S. Ulsaker, der døde pludselig af Hjertelammelse efter et langt og dygtigt Arbeide i Herrens Tjeneste. Han holdt om Aftenen en særlig hjertelig Bøn sammen med sin Familie, sagde “Godnat” og gik ind paa sit Soveværelse. Om Morgenen laa han død i sin Seng.
Hans Gjerning udmærkede sig ved kristelig Nidkjærhed for Guds Riges Fremvækst og stor Troskab for og Kjærlighed til den lutherske Kirke. Hans talrike, velskrevne, men anonyme Artikler under Mærket “—-u—–” i “Luthersk Kirketidende” bærer rigelig Vidnesbyrd herom. Af hans og Hustrus Børn var Svend Ulsaker, født 9. Novbr. 1879, Cand Filos. samt Musiker og Komponist. Han døde i Troen paa sin Frelser 15. Juni 1902 i Laurvig (Larvik/red.).
Datteren Petra Amalie Ulsaker, født 28. Juni 1881, er gift med tidligere Missionær i Kina, nu Sogneprest til Fitjar Andreas Fleischer.