– Christiania 1833; les annet om personen Sylvester Sivertson her; boken ble formelt datert 1. juli 1833, da Sylvester S. bare var 23 år gammel; men den unge mann hadde en spesiell bakgrunn for å skrive slik han gjør, idet han var sønn av den kjente Haugianer Syver Sylfestsson i Skiaker (Skjåk), Lom prestegjeld, og født der i september 1809. Den 6. desember 1847 gikk Sylvester bort i Drammen, bare 38 år gammel, rammet av tuberkulose. Hans kjennskap til Haugianismen var derfor omfattende, i den anledning må også nevnes at han under en periode i ungdomsårene som arbeider i Trondhjem ble kjent med den landskjente Haugianer Michel Grendahl, som så det spesielle i ham og anbefalte og understøttet ham til videre skolegang;
– boken innledes med Sylvester S.´s hyllingsdikt til «Hauges Minde», som du kan lese på denne siden – videre følger et forord – les det nedenfor – og ytterligere 123 sider (inndelt på undersider) og med svært interessant stoff knyttet til viktige emner for vårt folks liv og utvikling;
– og les selve boken på disse sider :
Forord.
I det jeg anseer det ligesaa urigtigt som upassende ved mange Forord at ville undskylde og henlede Opmærksomheden fra et Skrivts Feil og Mangler, skal jeg kun benytte mig af den sædvanlige Maade, for her at afgive en Forklaring med Hensyn til een Omstændighed ved Skrivtet, som jeg ei gjerne ønsker misforstaaet.
Denne er, at jeg har benyttet mig af Udtrykkene : «Haugianisme» og «Haugianere», uagtet det er bekjendt, at hverken er Hauges Fremstilling af Christendommen i sig selv forskjellig fra Landets herskende Religion, eller hans Venner noget fra Statskirken forskjelligt, og endnu mindre af denne uafhængigt, Religionspartie.
Det var i Anvendelsen, ikke i Lærdommen selv, at Hauge fornemmelig adskilte sig fra den største Deel af Kirkens Lærere paa sin Tid.
Naar jeg derfor har betjent mig af de anførte Udtryk, da er det blot for at kunne have et Navn paa den Gjenstand, jeg talte om, og for at undgaae idelige og vidtløftige Omskrivninger, som jeg ellers havde været nødt til at bruge.
At de mindre og større, tildeels heterogene Dele, som, i et Skrivt af det nærværendes Beskaffenhed, maatte bringes i Forbindelse, for at udgjøre et planmæssigt Heelt, ei altid ere blevne ordnede med saamegen logisk Rigtighed, som det kunde være ønskeligt, er Noget jeg villigen tilstaaer, og har i denne Henseende kun at sige til min Undskyldning : Jeg kunde ikke gjøre det bedre.
Forøvrigt, kjere Læser ! modtag dette lille Skrivt som et Product af den redeligste Villie til at gavne sine Medmennesker, og hvo Du end er, saa haaber Forfatteren at møde Dig uden Nag til ham, fordi han skrev, hvad der var hans inderligste Overbeviisning.
Herren være med Dig og os Alle !
Christiania den 1ste Juli 1833. Forfatteren.
