– 1814 – 1880; første Bind;
– side 193 –
Belsheim, Johannes, Søn af Husmand og Skomager Engebret Olsen (død 1842) og Hustru Marit Johannesdatter (død 1857), er født 21 Januar 1829 paa en Husmandsplads under Gaarden Belsheim i Vang i Valders.
Efter sin Opvæxt var han først i nogle Aar Gaardsgut, blev i 1851 Skolelærer i sin Hjembygd, tog efter et kort Ophold som Tilhører i 1855 Dimissjonsexamen ved Askers Seminarium, blev 1856 ansat som Skolelærer i Grue og arbejdede derhos paa Kontoret hos Sorenskriver Fietzentz.
Han begyndte da at studere under Vejledning af senere Overlærer J. F. Ording og tog, efter et Aars Ophold paa Heltbergs Skole, i 1858 Examen artium med Haud. I Decbr. 1861 tog han theologisk
Embedsexamen med samme Karakter.
Han var derefter om Sommeren 1862 konstitueret Lærer ved Porsgrunds Borgerskole, blev 1863 Bestyrer af Vefsens Lærerskole, udnævntes 20 August 1864 til Sogneprest i Sydvaranger og 25 Oktober 1870 til Bjellands Sognekald.
«Konflikt med nogle af Almuen og Lyst til at kunne arbejde i videnskabelige Øjemed bestemte ham til at søge sig entlediget», og under 19 Juli 1875 erholdt han Afsked med Vartpenge.
Siden den Tid har han været bosat i Kristiania, sysselsat med videnskabelige og literære Arbejder; Storthinget 1880 bevilgede ham i dette øjemed en aarlig Understøttelse indtil videre af 1000 Kroner.
Siden 1876 har han hvert Aar rejst med Hjælp af offentlige Stipendier, flere Gange til Upsala, Stockholm og Kjøbenhavn og et Par Gange til St. Petersburg (Sommeren 1880 over Hamburg og Berlin) for at granske Kildeskrifter til Bibelens Text og Historie.
Gift 1 Gang) 1863 Maren Møller Brun (f. i Bergen 1829, død 1874), D. af Landhandler i Lekanger Herman B. og Birgitte Agnete Skabo.
Gift 2 Gang) 1875 Olov Olsdatter Haugland (f. i Bjelland 1847), D. af Bonde og Smed Ole Olsen H. og Anne Torkelsdatter.
Jfr. Storth.-Forh. 1879, V. No. 40; 1880, V. No. 33; VI. a, S. 423 og Storth.-Tid. s. A., S. 747; Storth.-Forh. 1881, V. No. 12; VI. a, S. 440, og Storth.-Tid. s. A. S. 1188—1207 (Debat ang. en ansøgt, men afslaaet Bevilgning til ham til Prøveoversættelse af det nye Testamente paa det norske Folkesprog; jfr. ogsaa B.’s.
egen Artikel, om det paatænkte Forsøg til Bibeloversættelse, i Østlandsk Tidende 1881, No. 207).
Dr. Martin Luthers Fortaler til det Gamle og det Nye Testamentes Bøger. Oversatte fra Tydsk. Chra. 1860. 8. 142 S. og 1 Bl, Register. (Anm. i N. Kirketid. 1850, Sp. 812).
Hvad fattes Lærerne ? (Af Rev. I. I. Wood). Oversat (efter den svenske Oversættelse). (Chra. u. A. (i.e.: 1861) og T. Anonymt). 8. 16 S.
Paulus i ti Betragtninger efter den hellige Skrift. Af W. F. Vesser. Oversat fra Tydst. Chra. 1862. 8. VIII. 233 S. (O. m. T. 1 Bibelste Sjelebilleder som Speil af Herrens mangfoldige Klarhed, II; jfr. Th. Thygesen ndfr. Anm i N. Kirketid.)
Tvillingbrsdrene. En Fortolling af Dr. O. H. v. Schubert. Overjat
efter den tydfie Originals 4de Ovlag. Chra. 1863. 8. 47 S- lAnm. i Morgenbladet
»f John Sttnersen^.)
Or. Philip Jacob Speners Forklaring over den christelige Lcrre
efter yr. Martin Luthers lille Katechismus. Oversat fra Tydfl. Bergen 1864. 8. vill.
348 S. (Anm. i Luth. Kirketid. IV. 28—31 af Th. C. Bernhoft; D. n. Folkeflole,
N. R. Vil .301 fg. af A. Feragen! i Berl.Tid. 1865, No. 36).