..samt adskillige af hans religiøse Breve”.
– Som Anhang : H.N. Hauges Testamente til sine Venner. (Ordlydende efter den oprindelige Original). Drammen. Trykt i O. Steens Officin. 1849. Les dette Hauges Testamente her :
Forord.
Da den Afdøde har efterladt sig en nedskrevet Deel af sit Levnetsløb, nemlig fra sin Ungdom indtil 1803, da han blev Kjøbmand i Drammen, og da der i samme Tidsrum med ham er skeet flere Omvexlinger og Forandringer i Livet, især hvorledes Gud kaldte ham til Omvendelse og Sandheds Erkjendelse samt de Forfølgelser, der mødte ham for sin Troes Bekjendelses Skyld, og hvorledes han derunder forholdt sig, saavelsom Sagens Udfald, saa have vi troet at burde befordre samme i Trykken, i Haab om, at det kunde tjene de Eenfoldige og Oprigtige til Oplysning og Ledelse i lignende Omstændigheder.
Vel vide vi, at Gud ikke fører alle Mennesker paa een Maade til Sandheds Erkjendelse, endskjønt han har kaldet os til eet Maal; men Erfarenhed lærer dog, at lignende Bekjendelse har gavnet de Uerfarne til Oplysning og Bestyrkelse, naar de have havt det Forsæt, at ville frem til samme Maal.
Ligesaa tvende Betragtninger, som han havde forfattet noget før han blev lagt paa sit sidste Sygeleie, og hvor han i den første har søgt af den hellige Skrift at fremstille, i hvilke Forhold alle Mennesker staae til Jesu Daab etc., og den Anden om, hvad Forbindelse Kirken staaer med Apostlerne m.m.
Endvidere have vi her tilføiet endeel af hans religiøse Breve til sine Venner, der ere skrevne ved forskjellige Anledninger og Omstændigheder, og hvis Indhold i det Væsentligste gaaer ud paa at paaminde og oplyse om de forskjellige antichristne Aander og Afveie, saavelsom at opvække af Sikkerhed og Lunkenhed.
I disse Materier har han af den hellige Skrift og sin egen Erfarenhed i Overensstemmelse med Ordets Grund, saavelsom endeel af andre christelige Mænds Grunde, søgt at oplyse om de mange Farer, den sande Troende er udsat for, og hvor nødvendigt det er at vaage, bede og stride lovlig, samt vandre i Frygt, saalænge vi ere her tilhuse. For de Vantroe og Sikkre vil det vel blive en Daarlighed, men for de, som troe og ere i den aandelige Kamp og Strid, og prøver alle Ting og beholde det Gode, haabe vi, at dette vil blive en Opmuntring og Bestyrkelse i Troen til mere at jage frem til det foresatte Maal.
Vel har det forekommet Endeel, at Brevene ere svare og strænge, men da de ere grundede paa Guds Ord, og vi ikke formaae at indsee, at de ere strængere end det, saa kan man ikke med Grund fælde en saadan Dom; thi endog i Apostelen Pauli Tid vare der og saadanne af de Kaldte, som syntes omtrent det samme om hans Breve, hvilket kan sees af 2. Cor. 10.10; men naar vi med Redebonhed annamme Ordet og vort Forsæt er at rette vor Vandel derefter, da elske vi endog det, der er for vor Natur strængest.
Saavel af hans første Opvækkelse, som i disse Breve, kan sees, at han har havt en fast Troe, i hvad han var været overbevist om ifølge den hellige Skrifts Grund, saa at, naar hans Troe blev sat paa Prøve, da havde han den Naade, som han selv siger i et af sine Breve, at han var bleven styrket af Gud til at forsvare sin Tro, og ikke bleven forsagt, og som en Følge deraf, blev han forsøgt og erfaren i sin Christendom, hvilket og de kunne stadfæste, der havde en jevnlig Omgang med ham baade i Med- og Modgangs Dage.
Efter vor Anskuelse havde han heller ikke saa ringe Naadegaver, især til at omfatte og bedømme Lærdommen saavelsom i at prøve Aanderne baade hos sig selv og Andre, hvilket og kan erfares deraf, at han i de fleste af disse Breve har berørt den Materie om de antichristne Aander, og søgt at oplyse derom alt hvad han har formaaet, saa det synes at denne Gjenstand har ligget ham meget paa Hjerte at faa fremstillet samme for sine Medkaldte.
At han erkjendte og følte sin egen Mangel, derom vil hans eget Vidnesbyrd i dette Skrift bedst kunne tale.
Ved at samle disse Breve, have vi ikke havt Originalerne, men kun Copier af samme, som muligens i enkelte Ord kunne være forskjellige, ligesom vi heller ikke have gjort nogen Forandring i Indholden(t//red.?), uden enkelte Ord, enten ombyttet eller tillagt for at gjøre Meningen tydeligere. Hvad Sproget angaaer, da har han, som Læg Mand, udtrykt sig simpelt og enfoldigt; men at han frit og aabent har udtalt sine Grunde og Anskuelser uden Hyklerie og Smiger, troe vi med Sandhed at kunne sige.
Tillige bemærkes, at til Slutning er tilføiet trende af ham forfattede Sange (les disse 4 salmer/sanger her :)
– les videre fra boken “En Deel af T.O. Baches Levnetsløb, tvende Betragtninger samt adskillige af hans religiøse Breve” her :